Keanu Reeves er Jesus!

... og Gud er et intergalaktisk råd af aliens. Det er præmisserne i "The Day the Earth Stood Still". Lyder det åndssvagt? Ja. Er det åndssvagt? Læs med og find ud af det! Jeg skal forsøge at holde spændingen på dette punkt så lang tid, som det overhovedet er etisk forsvarligt. :-)

MEGET DUMT OG INDVIKLET PLOT
En mystisk skinnende kugle-dims nærmer sig jorden med stor hastighed. Selv om den ser ud til at kunne ændre retning af egen fri vilje, tror man alligevel, at det er en meteor. Derfor forsøger man at sende en masse nukes efter den. Men dimsen har saboteret vores evne til at sende nukes afsted! Dimsen vælger dog ikke at sabotere vores evne til at pløkke dens passager, så da den mystiske dims lander i central park i New York og en alien stiger ud, bliver Hr. Alien straks skamskudt og såret af det inkompetente og ekstremt stereotypt fremstillede amerikanske militær.

Men SÅ bliver dimsen også lidt vred, og en kæmpe jernrobot stiger ud og siger trælse lyde med meget høj frekvens og sluger al strøm i nærheden. Det er nemlig en BESKYTTER-ROBOT, der er programmeret til at beskytte den sårbare alien! Der må dog muligvis ha' været en form for programmeringsfejl, for den ekstremt avancerede beskytter-robot forhindrer på ingen måde de aggressive og tydeligvis fjendtlige mennesker i at rende afsted med den sårede alien. Den står bare og ultra-stener foran den store, skinnende kugle-dims. Hvis der havde været en form for konkurrence i, hvor inderligt ligeglad man kunne være med den skamskudte alien, havde robotten haft ret gode vinderchancer.

Det viser sig hurtigt, at Hr. Alien er ved at forvandle sig til et menneske, der ligner Keanu Reeves helt vildt meget! I løbet af kort tid kan han endda snakke, og han ligger og messer igen og igen, at det virkelig kommer til at tage noget tid at vænne sig til denne nye krop, og at han i øvrigt hedder Klaatu. Tilvænningsproblemerne er dog ikke større, end at Klaatu et par timer senere benytter sine alien powers og snart er på vej i fuld firspring ud af vores militærkompleks, hvor den imbecile amerikanske regering ville sprøjte ham fuld af sandhedsserum og smide ham i løgndetektoren.

Helte-astrobiolog single mom
Igennem alt dette har Klaatus eneste ven været den nydelige astro-biolog Helen, der blev hasteindkaldt af regeringen, da man troede, at meteoren kom. Helen er single mom til en 10-årig knægt, der hedder Jakob. Eller: Det er ikke hendes søn. Jakob fulgte bare lissom med hendes sidste kæreste, som døde i Irak, og nu er Jakob hendes ansvar. Mere om ham senere.

Øko-ansvarlige aliens
Klaatu tager kontakt til Helen, fordi hun er hans eneste ven so far. Hun hjælper ham ved at køre ham rundt til de steder, han gerne vil hen. F.eks. vil han gerne hen og snakke med en kinesisk alien på McDonalds. Der, på McDonalds, afgør Klaatu og kineseren så lige, at det altså også er for galt med de destruktive mennesker, og at de hellere må udrydde dem allesammen.

Nu forstår vi, at The Day the Earth Stood Still altså handler om, at nogle enormt ansvarlige rumvæsener har besluttet sig for at tage menneskenes fortsatte eksistens på jorden op til revision. Mennesket laver jo ikke andet end at ødelægge planeten, og derfor skal vi nu destrueres. Dog vil de her aliens lige lave en slags inspektion af forholdene, før de smadrer hele lortet. Derfor sender de Keanu Reeves ud til at kommunikere med en kinesisk alien på McDonalds, hvor de så som sagt beslutter sig for at slå alle 6,7 milliarder mennesker ihjel. Det skal retfærdigvis siger, at Klaatu egentlig også gerne ville ha' snakket med FN, men det droppede han, så snart han mødte lidt modstand.

Ja, det er seriøst plottet. Det er nærmest hjerteskærende åndssvagt.


Snart finder Helen ud af, at den eneste måde at redde jorden på, er at overbevise Klaatu om, at menneskene kan forandre sig! Og nu da vi har droppet FN, hvem kunne så være bedre til det end ... John Cleese! Cleese spiller en nobelprisvindende fysik-akademiker, som Helen kender. Klaatu og Cleese bonder lige lidt over noget indviklet matematik, og så forvisser Cleese ellers Klaatu om, at menneskene nok skal forandre sig, nu de står ved afgrundens rand.

DERFOR skal vi leve!
Det er dog ikke John Cleese, der får Klaatu overbevist. Klaatu bliver slæbt med til lille Jakobs fars grav under falske forudsætninger. Den lille møgunge tror nemlig, at Klaatu kan bruge sine alien powers til at genoplive hans far - han er nemlig pisse ligeglad med alle andre. Det kan Klaatu imidlertid ikke, men så kommer Helen og gi'r Jakob en krammer, og det var åbenbart DET, der skulle til:

Efter denne kongeopvisning i et 10-årigt barns helt balstyriske sorgdrevne egoisme og manglende evne til at se bare 2 millimeter ud over sin egen næsespids, beslutter Klaatu sig for, at menneskene sgu er gode nok alligevel. Måske var det alligevel en dårlig beslutning at slå dem allesammen ihjel. Og her er det vel meningen, at Klaatu ser ungens sorg og bare herre forstår og får meget stor sympati for ham. Egoistiske små grædende børn er tilsyneladende vejen til en aliens hjerte. Be that as it may, det er kraftpetervæltme ikke vejen til mit:

Judas-Jakob
Den 10-årige Jakob er en af de mest pisse irriterende karakterer i hele filmhistorien - en tvivlsom ære han deler med Paris Hilton i The Hottie & the Nottie og "heltinden" i Godzilla. Han har jo mistet sin far, og derfor er han åh så traurig og gør og siger en masse ting, der vitterligt er mega, mega irriterende. Han er provokerende, trodsig og dummere end alt. Det skal så opvejes af, at de har castet WILL SMITHS SØN til rollen, der jo ser så søøøød ud med sit store krøllede hår. Og så skal man selvfølgelig tænke, at han jo bare gør alle de dumme ting, fordi han er ked af, at han ikke har nogen far. :-) :-)

... men det bliver det bare ikke, og det gør man bare ikke. Hele filmen igennem sidder man og tænker, at den unge skulle ha' klippet krøllerne af og sendes på arbejdslejr i Ukraine. Derfor virker Klaatus grundlag for alligevel at lade menneskene leve helt ufatteligt tyndt. Man sidder og tænker: Fuck det. Hvis karaktererne i filmen på nogen måde repræsenterer menneskeracen, så fortjener vi fandme at blive udslettet.

TÅBELIG SYMBOLIK
Keanu har jo mega meget alien powers. Powers, som han blandt andet bruger på at gå på vandet og udføre helende håndspålæggelse - godt nok med assistance fra et bilbatteri, men stadig - næsten som en VIS ANDEN PERSON i verdenshistorien! Ud over det har han og hans alien venner samlet en masse dyr ind og fløjet dem væk før apokalypsen - næsten som en slags NOAHS ARK! Slutteligt er apokalypsen en masse små metal og kødædende insektsataner -
næsten som en af de SYV PLAGER!

Man skal ikke være atomfysiker for at regne ud, at filmen lissom prøver at sige et eller andet her.

Man skal imidlertid heller ikke være atomfysiker for at indse, hvor uendeligt tåbeligt det er. Filmen antyder, at Jesus var en alien, og at Gud er og alle dage har været et intergalaktisk råd af aliens, der sidder og lader jordens fremtid være op til deres udsendte medarbejdere - en kineser udstationeret på McDonalds - og så lidt Keanu Reeves. Ejmen HOLD NU KÆFT, hvor er det dumt. Jeg vekslede mellem at ville sparke mig selv til blods eller at tage til USA for at kvæle Keanu Reeves, da jeg først indså, HVOR tåbelig denne film i virkeligheden var.

SÅ TRYK DOG PÅ DEN RØDE KNAP ALREADY
Hvis menneskene er så uendeligt stupide, som de er fremstillet i The Day the Earth Stood Still, så fortjener vi sgu hele universets vrede. Præsidenten er stupid, præsidentens hjælper er stupid, militæret er stupidt, ALLE i regeringen er faktisk stupide, 10-årige knægte er fuldstændig hjernedødt stupide og i øvrigt egoistiske og irriterende, McDonalds er stupid, Amerika er stupid og Will Smith skulle i øvrigt tæves på kryds og tværs. Astro-biologer er bare sådan okay-ish, og John Cleese er ... egentlig mest bare John Cleese.

The Day the Earth Stood Still har en sympatisk pointe: Vi skal tage os bedre af vores planet. Denne fine isdessert er imidlertid severet oven på en forret af uran-beriget asbest og en hovedret af REN lort, bragt til bordet af en tjener med rabies og downs. Oven på det har man mest af alt lyst til at komme i gang med et par atomkrige med det samme.

Og ja, jeg er klar over, at det er en remake af en kult 50-er-film - men så skulle de måske have leveret varen på en lidt mere kult-agtig måde. Som det står nu, er det en pinligt ringe skændsel fra det ydre rum.

Tilbud på citroner!

Der var tilbud på økologiske citroner i Brugsen i dag. Normalt kostede de 13.00 kroner. De var nedsat til 12.95.

--> SÅ KUNNE MAN LIGE SPARE 5 ØRE!!! Hold på hat og briller, så var jeg da nok lige den første, der sprang hen til citronhylden og skovlede ned i indkøbskurven!! C-vitaminer er jo så mega sunde!!! Kæft, hvor skulle der skovles, før andre fik øje på dette jordskælvende kvalitetstilbud!!! Måske var dette tidspunktet at hamstre citroner og fryse dem ned til fremtidige generationer!?! Tak, SuperBrugsen!!! Tak!!

...

I shit you not. Jeg blev så lamslået, at jeg tog et billede af det med min mobil, velvidende at jeg havde smidt det kabel væk, der kunne forbinde min mobil til noget som helst.

Dette er i øvrigt ikke første gang, jeg har set retarderede tilbud i SuperBrugsen. Det er sgu gerne sådan noget med én for 25, to for 49. Tror de, at deres kunder er lallende amøber? Hvis det ikke var fordi, at forretningen ligger 2 meter fra min bopæl, havde jeg boycottet den flok amatører hurtigere, end du kan sige synkronsvømning.

Jeg er fantastisk. Alle andre er dårlige.

Observationer fra et træningscenter:

Det hænder, at min makker og jeg tager op og kaster rundt med nogle vægte. Det er egentlig en glimrende ting: Vi snakker og griner og råber ad hinanden, mens vi løfter hele verden. Det er altsammen i den skønneste orden.

Når man sådan går rundt deroppe, kan man ikke undgå at lægge mærke til de andre mænd i centeret, selv om man virkelig prøver at lade være. Hver gang slår det mig, hvor dårlige de i grunden er. Så vidt jeg ved, er der ikke offentliggjort dybdegående sociologiske undersøgelser af, hvad det er for nogle mennesker, der træner. Derfor er det med glæde, at jeg her på Sandheden om alt nu kan præsentere:

Den Danske Fitnessmand [TM]

1) Den gennemsnitlige danske fitnessmand er tavs som graven og død i blikket. I de få øjeblikke, hvor han rent faktisk løfter noget, stirrer han målrettet sig selv i øjnene i spejlet. Ellers stirrer han tomt ned i jorden. I de sjældne tilfælde hvor han ikke er tavs, skriger han sin makker ind i hovedet: "KOM NU! EEN MERE!! OG EEN MERE!! OG EEEEEN MERE!! KÅM NU!!"

2) Den Danske Fitnessmand er gerne overtegnet med ekstremt grimme tatoveringer på arme og skuldre, som han stolt viser frem i en meget stram undertrøje.


"Se mig! Jeg er en fyr med en grim tatovering. Hvis du synes, at du har set mig før, er det fordi, der er OTTE MILLIARDER ANDRE DUDES, DER RENDER RUNDT MED NØJAGTIG SAMME TATOVERING."

3) Han lugter enten gennemtrængende af tis og sved, ELLER den helt absurde: Virkelig meget parfume. Hvor retarderet skal man være for at tage sygt meget aftershave på, når man skal op og TRÆNE? Det er heldigvis ikke normen endnu, men man ser det oftere og oftere. Hvad tænker man på, før man hælder halvdelen af David Beckhams seneste ud over sig selv, før man skal op i et rum sammen med en masse svedende mænd og pumpe? Det går over min forstand, at savlende idioter af den kaliber overhovedet kan trække vejret.

4) Den Danske Fitnessmand er barberet flere steder end i ansigtet.

5) Den Danske Fitnessmand går i højere og højere grad op i sit træningstøj, og han er i flere og flere tilfælde en værre gangsta-rappah med løse hængerøvsbukser og sneaks.

...

... og det er det. Der er tale om en veritabel mur af selvoptagede, pubeshårsbarberede, parfumerede og overtatoverede tavse, surmulende idioter. Hvis det på nogen måde er repræsentativt for mændene i Danmark, melder jeg mig ud af livet. Så er det sagt.

'Taken' er et festfyrværkeri af kvælertag og karateslag!

Jeg har netop set "Taken" med Liam Neeson. Den er instrueret af Pierre Morel, aka totalt anonym fransk kameramand. Luc Besson har haft sine fedtede franske fingre med i spillet, men det er selvfølgelig ingen garanti for noget som helst længere. Det er imidlertid fuldstændig ligegyldigt: Det eneste vigtige at vide om Taken er, at den er helt og aldeles awesome.

SETUP
Taken er ikke en film med de store nuancer eller subtiliteter. Der er de gode, de onde, og derimellem er der bare et stort, fedt vacuum. Enten er du god på bunden, eller også er du en voldtægtsmand fra Hviderusland med et narkotikaproblem.

De gode inkluderer Liam Neeson og hans irriterende overstadige datter.

Liam Neeson er bare helt vildt god og sej. Sådan lidt en Mark Darcy, der har læst Taekwondo i stedet for Jura. Da manuskriptforfatterne skulle lave Neesons karakter, forestiller jeg mig, at de har tænkt noget i denne stil:

"Okay, han skal bare være helt vildt GOD. Altså, og så skal han også kunne karate. Hvad hvis han bare er hyret af staten til at være mega sej? Og forhindre alt det dårlige her i verden ved at TÆVE folk? Åhr hvad. Det er så meget det, vi gør."

Og det var så det, de gjorde. Han er bogstavelig talt en "preventer", hvilket er sådan en, der forhindrer dumme og dårlige ting i at ske. Med tæsk.

"... men det er måske lidt kedeligt, hvis han bare KUN er god. Måske har han brugt så meget tid på at være mega sej og tæve folk, at han lidt kom til at forsømme sit ægteskab og sin datter? Måske var han også ude og tæve folk i det godes navn, da der blev vasket op derhjemme? Og så flyttede konen og datteren, og så har han det lidt dårligt med det hele? Nu er han bare totalt kompleks! Det er SÅ meget det, vi gør."

...

Og så var der jo som sagt hans 17-årige datter, Kim, der bor ved eks-konen. Kim er det meste af tiden skingrende euforisk, men kan dog godt blive et værre lille såret dådyr, hvis hun ikke må komme til Paris for farmand. Hun vil gerne være en sanger, lizzom Britney Spears. Kim er dog god nok på bunden, for hun er JOMFRU, og så er man jo uskyldig og god og ren og Et Godt Menneske.

Værre står det til med Kims veninde Amanda. Hun er en værre lille so, der har mistet sin uskyld allerede som NITTENÅRIG. Hun er en uovervejet og flirtende fristerske, og dermed Et Slet Menneske, der naturligvis ikke kan klare sig igennem en film, hvor fårene bliver skillet fra bukkene med ottehundrede karateslag.

PLOTTET
På trods af farmands mange advarsler om den store og onde verden, tager Kim og Amanda til Paris for at fyre den af. Der bliver de fanget af onde øst-europæere, der vil fylde dem med narko og forvandle dem til ludere. Nu er det op til farmand at tage til Paris og tæve hele byen, til han til sidst måske ender med at tæve de rigtige ved et tilfælde.

Hvis det lyder ret fedt, så er det fordi, at det er det også!

MORALE
I starten af filmen bliver Neeson fremstillet som en god, men lidt overkontrollerende fyr. Det er sgu lidt hysterisk af ham, at han i udgangspunktet ikke vil lade datteren tage afsted til Europa, selv om hun forvisser ham om, at hun kun vil på museum. Da han endelig giver lov, har han femogfyrre paranoide betingelser, fordi "han kender verden". Han er med andre ord LIDT loco.

Datteren skal dog ikke på museum, men tværtimod rejse rundt i Europa og ha' det sjovt. Aldrig så snart hun når til Frankrig, bliver hun - især på grund af den flirtende Amanda - indfanget af 48 voldtægtsmænd fra Albanien, der allesammen hedder Marco. Stillingen er nu 1 til gammelmandsparanoia og frelst puritanisme og 0 til lev livet og ha' det sjovt.

Amanda skal naturligvis dø narkoluderdøden med en led overdosis, fordi hun har været sådan en so, hvilket gør det til 2 - 0. Slutteligt finder vi ud af, at Kim klarer sig bedre end det, fordi hun er jomfru, hvilket giver os slutstillingen på 3 - 0. Gammelmandsparanoia og frelst puritanisme vinder med andre ord en dræbende sejr over lev livet og ha' det sjovt. Hele forspillet med den LIDT for paranoide farmand, der måske har en Livets Lektie at lære om ikke at være så kontrollerende, bliver skyllet eftertrykkeligt ud i lokummet. Tilbage står en røvsyg morale om, at man skal sidde på sine hænder derhjemme, fordi Sjovt er synonymt med Dødsens Farligt.

TÆSK
Sjovt bliver det dog alligevel, fordi Liam Neeson er så mega sej. Han tæver og tæver og tæver, og så frelser han lige en luder, og så tæver han nogle flere, og så torturerer han lige en Albaner ved navn Marco, og så tæver han endnu flere. Og det er ikke sådan noget med, at han bare lige giver dem et par blå mærker. Han fucking hamrer struben ind på dem allesammen.

Heldigvis har man ikke specielt ondt af nogen af dem, fordi alle de slemme mennesker i filmen i praksis er EN OG SAMME PERSON. De ser ens ud, de er allesammen voldtægtsmænd og svindlere, de kommer alle fra Albanien, de har alle den samme tatovering, og de hedder allesammen Marco. Ja, okay, der er også lige en sort lufthavnssikkerhedsvagt, der ryger på hospitalet i svinget og en enkelt luder, der i praksis kommer til at fungere som kugle-skjold for vores helt, men hvem tæller, når der bliver uddelt karateslag ad libitum.

I denne skumfest af kvælertag og øksedød er der nogle helt retarderede brud på enhver form for realisme. F.eks. overfaldet på førnævnte lufthavnsvagt, som Neeson bare vandrer uantastet væk fra, f.eks. at det lykkes ham at udgive sig for at være en fransk politimand med et navn i stil med Jean Luc, selv om han ævler løs på klingende amerikansk, osv. Men igen: Neeson er så cool, at man bare er ligeglad.

Faktisk er hans coolhed så intens, at det ikke rigtig kan beskrives her. Han er en hardcore dræbermaskine, der ikke tænker, men bare dræber.

Det faktum fik i øvrigt min æblekindede bedre halvdel til at udbryde: "JA! Sådan dér! Kæft, hvor er han lækker. Vi kvinder vil have mænd, der ikke tænker, men bare dræber iskoldt! Kæft, det er sexet."

Og det er jo fantastisk, tænker jeg, for jeg er jo netop sådan en fyr, der ikke tænker, men bare dræber iskoldt. Det er en af mine spidskompetencer gennem mange år.

FLERE TÆSK
Hvis du vil lære noget om livet, hvis du vil synge ligesom Britney Spears, hvis du godt kan lide at tæske kriminelle albanere, og hvis du vil være lige så meget totalt for real som Liam Neeson, bliver du nødt til at se Taken.

Du har nærmest ikke noget valg, vel?

Glædelig jul!

Jeg ønsker at sige glædelig jul til alle med dette billede af en mand og en kvinde, der holder en økse, som vist blev brugt til at fælde juletræet med i gamle dage, men som sank med et juleskib, men nu er den fundet igen. Så bliver det vist ikke meget mere julet, hva'!?:

Økser er seje. Jeg elsker økser. God jul!

Charlies Sandwich - seriøst underlige sandwich siden 1973.

Der er ikke noget som en lækker sandwich, når man er sulten. Forleden forvildede jeg mig ind på Charlies Sandwich for at købe sådan en. Jeg havde imidlertid glemt, at man skal igennem et infernalsk forhindringsløb af absurde forslag til indhold, før man kan få skinke i kæften og ro i sjælen.

Konceptet på Charlies Sandwich er, at man helt selv kan vælge, hvad indholdet i sandwichen skal være. De gør intet for at hjælpe en på vej, og medmindre man protesterer, smækker de bare hele disken af underligt shit i ens sandwich, mens man lige stod og tænkte på anabolske steroider et øjeblik.

Man risikerer altså at ende med en sandwich med laks, karrysalat, ost, bacon og jalapenjos. At spise det svarer lidt til at spise en lækker omgang røde pølser med nougat, i min bog.

Det er som om, at man skal bestå sandwichteoriprøven, hvis man ikke vil have et eller andet sindssygt proppet i hovedet. Det eksemplificerer mit sidste besøg meget glimrende. Det gik sådan her:

Ekspedient: "Hej og velkommen til Charlies. Først skal du vælge brød. Vil du have bagel eller siciliansk landbrød?"

Mig: "Øh, siciliansk landbrød. Og jeg vil gerne have laks i."

Ekspedient: "Ok! Vil du gerne have dressing med soltørrede tomater eller dressing med grøn pesto i den?"

Mig: "Eh. Soltørrede tomater?"

Ekspedient: "Ok! Vil du gerne have salat i?"

Mig: "Ja."

Ekspedient: "Ok! Vil du gerne have jalapenjos i?"

Mig: "Laks med jalapenjos? Det lyder altså ret sindssygt, må jeg indrømme. Ellers tak."

Ekspedient: "Ok. Jeg skal jo bare give dig muligheden, forstår du! Vil du ha' tomat i?"

Mig: "Ja."

Ekspedient: "Agurker?"

Mig: "Ja."

Ekspedient: "Ost?"

Mig. "Ja. ... eller vent! Nej, for helvede!"

Ekspedient: "For sent. Bordet fanger. Vil du ha' bacon i?"

Mig: "Laks med ost og bacon? Hvad fanden ryger I herinde?"

Ekspedient: "Du vil ikke have bacon i."

Mig: "Godt gættet."

Ekspedient: "Skal jeg pakke den ind for dig?"

Mig: "Ja."

Ekspedient: "Vil du have nougat i?"

Mig: "Hva'?"

Ekspedient: "Haha, bare for sjov. Her er din sandwich. Ha' en god dag!"

Mig: "Jeg håber, at du får sars."


...

... gå aldrig ind på Charlies Sandwich. De narrer dig, og du ender med at spise en absurd pot pourrie af kylling, vaniljeis og borsch, mens alle griner af dig.

Jeg er mere tiltrækkende end alt.

Dette indlæg skal handle om min uimodståelige tiltrækningskraft! For at man kan fatte omfanget af min intense sex-appeal, hvilken Eros Ramazzotti jeg i virkeligheden er, bliver jeg imidlertid lige nødt til at forklare lidt kontekst.

Det forholder sig således, at jeg endnu engang har været i København. Denne gang til julefrokost.

Julefrokosten forløb som den slags nu gør. Klokken 6 om morgenen lægger jeg mig til at sove på en ekstremt lille sofa, forvisset om at min kammerat vil vække mig, når han skrider. Jeg havde nemlig planlagt at sove på en dejlig madras hjemme hos ham.

Han vælger imidlertid bare at lade mig ligge på den her sofa og rådne op. Den er omkring en meter lang, så jeg vågner klokken 7 med et hold i nakken af en anden verden og begyndende tømmermænd. Her tager jeg så en beslutning om at tage hjem til Århus og forsøge at sove i toget.

Jeg sidder altså i toget ved 9-tiden. Af en eller anden årsag kan jeg ikke sove den første time. Der løber en skrigende unge rundt, som jeg til at starte med tror er mongol. Så ser jeg hans far og erkender, at de mongolide træk bare ligger i familien. Jeg beslutter mig for at se noget middelmådig dansk comedy og fyrer op for den bærbare. Efter en time af det lægger jeg mig til at sove.

En times dårlig søvn, og jeg fyrer op for comedyen igen. Og her. Nu! Nu lægger jeg mærke til, at der er en asiatisk mand i tyverne, der sidder og sender mig blikke. Jeg sidder med gårsdagens beskidte og krøllede skjorte på, jeg har lige savlet ned af mig selv i søvne, mine øjne er blodskudte, min krop forsøger desperat at forbrænde alkohol og under mine øjne er der rander dybere end marianergraven. Så får jeg lige et lille frækt blink. Forstenet stirrer jeg ind i min computerskærm og forsøger desperat at fortrænge, at den her fyr vil have min udpinte og hårdt prøvede krop. Da jeg kigger op igen, er han på mystisk vis forsvundet.

Jeg vælter hjem i seng, og her på anden dagen har jeg i øvrigt stadig tømmermænd. Men min selvtillid er efter denne oplevelse steget med 38,5 procentpoint. Det er fedt at være populær hos de yngre asiatiske mænd. Det må jeg indrømme.

Kæft, hvor er den her neger egentlig kæmpe stor.

... og det synes jeg egentlig lige, at jeg ville dele med verden. Det er satme en stor neger. Jeg vil også have lår, der er lige så brede som min talje. Det ville være lækkert. Så er det sagt.

Flere negere og østpiger i gyserfilm, tak.

Hvorfor kan man tillade sig at lave gyserfilm uden plot?

Jeg har netop set "The Strangers". Det er en flot lavet gyser, der oprigtigt talt er uhyggelig. Den har kun et problem: Der er INTET PLOT OVERHOVEDET.

Handlingen i The Strangers kan opsummeres således: Liv Taylor og Scott Speedman vimser rundt i et sommerhus, og så bliver de chikaneret og nakket af tre psykopater. The end.

Det fantastiske, overraskende og intense handlingsforløb har Politikens Erik Jensen svunget sig op til at give 4 hjerter for.

Det er åbenbart alment accepteret i gysergenren, at selv den mest eklatante mangel på handling er helt okay, så længe man lige får lidt koldsved på panden. Så kan det være fuldstændig ligemeget, at lortet er så idéforladt, at det får bamses billedbog til at fremstå som et handlingsmættet epos med et væld af plot-tvists.

The Strangers er nemlig ikke det eneste eksempel på totalt idéforladte gysere, der har en vis succes.

Handlingen i The Grudge, der er ældre, men også havde rimelig succes, kan refereres sådan her: X antal mennesker går ind i det onde hus og bliver nakket af den onde ånd. The end.

Så længe man er genrebevidst, og i gyserens tilfælde sørger for lidt uhygge, så er handlingen underordnet. Man kan sige, at den tilgang til filmkunst også gør sig gældende for en anden genre: Pornoen. Der er det også helt okay, at handlingen er udtænkt af en senildement, så længe en kran fra østblokken bliver udblokket af en neger. Forskellen på porno og gysere er så bare, at pornoen ikke lader som om, at den er en rigtig filmgenre med rigtige skuespillere og rigtig handling.

Derfor foreslår jeg, at gyserproducenterne tager et valg: Enten tager de sig sammen og fyrer op for fortællingen i gyserne, eller også tager de konsekvensen og fylder filmene med piger fra østblokken og kæmpe negere. Så kan negerne skræmme livet ud af østpigerne, eller østpigerne kan være onde ånder og skræmme et basketballhold fyldt med negere, eller whatever the fuck: I det mindste ville man ikke forvente en form for handling i filmene længere.

Stor idioti, del 2

Her i weekenden var jeg i København, og derfor havde jeg den umådelige fornøjelse at køre i tog sammenlagt i 8 timer. Når man sådan sidder i et tog, er det engang imellem lidt svært at lade være med at overhøre, hvad andre mennesker sidder og lukker ud af deres ædespalter. :-)

TUREN TIL KØBENHAVN
Jeg sad i toget og forsøgte at passe mig selv. Det var imidlertid fuldstændig umuligt at lukke af for den samtale, der fandt sted i nærheden af mit eksil. En smart Århus-dreng fra det enormt prestigefyldte AARHUS UNIVERSITET havde udset sig en intetanende (og intetfattende) fynsk gymnasieelev som mål for sine uendelige reserver af charme.

Jeg fik aldrig fat i, hvad nogen af dem hed. Jeg forestiller mig dog, at han hed Morten, og at hun hed Patricia. Situationen udspillede sig cirka sådan her:

Morten: [indsæt en times ævl om, hvor fed Århus og Universitetet og Morten er her.]

"... og det sidste punktum blev bare sat en time før vi skulle aflevere opgaven eller sådan noget, og så fik vi 10 alligevel! Det var bare totalt fedt, eller nudethedder."

Patricia: "Nej, hvor fedt!"

Morten: "Ja, det var højere end alle de andre, der ikke havde siddet i sidste øjeblik og arbejdet."

Patricia: "Ejmen jeg er også bare dårlig til at komme i gang med mine afleveringer. Sidder også altid i sidste øjeblik, når jeg sk ..."

Morten: (afbryder) "Ja, og det er bare SÅ meget værre på UNIVERSITETET, fordi der har man jo SELV ANSVARET for at komme i gang, og det er bare mega hårdt, men jeg klarer det jo meget godt alligevel, for vi har også LÆSEGRUPPER, og der kan man lissom støtte hinanden lidt og sådan noget."

Patricia: "Ja, jeg ...

Morten: "Noget andet der også er anderledes er FREDAGSBAR. Folk er bare mega gode til at støtte op om det, fordi man jo ses så sjældent ellers, og så kan man jo komme op i fredagsbaren. Den er bare mega fed, og så mødes vi bare og snakker om vigtige uni-ting."

Patricia: "Det lyder fedt. På mit gymna..."

Morten: "Det er det også. Hør, jeg kom lige i tanke om en sjov ting. Altså, sidste gang jeg kørte i tog, ik'? Man oplever bare de sjoveste ting i sådan et tog. Nåmmen så sad mig og min makker så overfor den her tyrkiske mor og hendes søn. Og så sad vi bare og legede med ungen hele vejen! Det var bare vildt sjovt og jeg fik bare virkelig nedbrudt nogle fordomme og jeg fandt samtidig ud af, at jeg er helt vildt god til børn. Og så blev hende den tyrkiske mor så glad for mig og min makker, at hun tilbød, vi kunne crashe hos hende, hvis vi manglede et sted."

Patricia: "Nej, hvor sødt! Hun lyder til at ha' været meget gæstfri."

Morten: "Klart. Men apropos det med øl og sjov i gaden, ik'? Så har vi det her sted i Århus, hvor man bare kan drikke helt vildt billige øl. Det hedder Kurts mor."

Patricia: "Øh ... nå. Ja, jeg går da ud fra, at man altid kunne starte ..."

Morten: "Ja, det er bare vildt fedt. Og så har de helt vildt længe åben. Der er super fedt i Århus. Og på universitetet. Det hele er bare så fedt, og jeg er bare så glad for at være en del af det. Fedt, fedt, fedt. Århus, Århus, Århus. Må jeg i øvrigt få dit nummer?"

(undertegnede springer ind fra sidelinjen og sparker Morten adskillige gange i hovedet) "NNNNNEEEJJJ!!! DU MÅ FÅ 100 KARATESPARK I HOVEDET!! DET ER DET, DU MÅ FÅ!!! JEG HADER DIG OG ALLE DU KENDER!!1!1 BRÆND I HELVEDE, DIN PIKSPILLER!!!"

Resten af togvognen takker mig for min heltemodige indsats. Dronningen sidder tilfældigvis et par pladser foran og har hørt det hele, hvorfor hun indstiller mig til ridderkorset med det samme.

...

... ville have været handlingen i den bedste af alle verdener. Verden er imidlertid dårlig, som vi alle ved. Jeg valgte at sidde indebrændt med helt hvide knoer og tage NOTER til det tåkrummende mundlort, der kæmpede sig vej ud af kæften på den her naragtige opkomling. Det endte sådan her:

Patricia: "Ejmen jeg skal også til at af nu, alzzå."

Morten: "Du må lige komme forbi Århus på et tidspunkt, det kunne bare være mega fedt. Skal vi udveksle numre?"

Patricia: "Det kan vi godt" (noterer hans nummer ned)

Morten: "Så må du ha' det. Hej."

(undertegnede sender Patricia et blik, der kan dræbe, da hun forlader vognen)

...

Idioter som Morten giver Århus et dårligt ry.

Stor idioti, del 1

Nu skal vi have en føljeton omhandlende stor idioti. Jeg vil lægge ud med en mail, jeg netop har modtaget fra den administrerende direktør i Hang Seng Bank Ltd, Hong Kong:


"BUSINESS FORSLAG !!!!!

Jeg er Mr. Patrick K. W Chan administrerende direktør & Chief Financial Officer for Hang Seng Bank Ltd, Hong Kong. Jeg har en lukrativ forretning fora slagtilfælde af fælles interesse til at dele med dig, det handler om at flytte en stor sum penge. Jeg fik din henvisning i min søgen efter en, der passer til min foreslåede forretningsforbindelsen. Hvis du er interesseret i at arbejde med mig til at kontakte mig via min private e-mail (chanpathk@yahoo.com.hk) for mere information

Din tidligst svar på dette brev vil blive værdsat.

Med venlig hilsen

Mr. Patrick Chan
E-mail: chanpathk@yahoo.com.hk"

...

Mere bekymrende, end at den her idiot vil diskutere et slagtilfælde af fælles interesse med mig på en anonym yahoo-adresse, er fandme, at der jo MÅ være nogen, der sender alle deres informationer og bankoplysninger til ham og hans ligesindede? Ellers ville man vel ikke blive ved med at modtage de her tåbelige mails? Her er mere fra samme skuffe:

"YOUR EMAIL HAVE WON!!!

Staatsloterij Email Promotion.
Boeing Avenue 9459 PE
Amsterdam-The Netherlands.

This is to inform you that your email- Address attached to a Ticket-Number 43202450 with Ref-Number 592128 and Batch-number,362452, have won you a consolation cash prize of Euros (€1,000.000.00)One Million Euros Only.For due processing of your winning claim, please contact our claim Department officer

Name,
Telephone,
Fax numbers,
Nationality.
*************************************************
Contact Claims Manager:
Mr.Erwin Broek.
TEL:+31-651-781-312,
Fax:+31-847-323-655,
Email: staatspromo2008@gmail.com
*************************************************
Congratulations
Sincerely Yours
Mrs.Berg Lucy
Public Relation Officer."

...

Lad os lige se, hvilke præmisser man skal acceptere for at svare på den her mail.

1) Der findes et hollandsk statslotteri, der trækker vindere ud blandt tilfældige e-mail-adresser.. De ANER ikke, hvem fanden de forærer penge til. De ved fandme ikke engang, hvilket LAND vinderen sidder i, siden man skal oplyse sin nationalitet. Det synes den hollandske tipstjeneste lissom er passende, fordi ... tilfældige idioter har fandme også gjort meget for Holland gennem tiderne.

2) Dette statslotteri, der har et kollosalt millionbudget, har ansat en flok multihandicappede som informationsmedarbejdere. Det er bare en prøveordning, naturligvis - det ville jo være UREALISTISK at de multihandicappede informationsarbejdere var fastansatte.

Denne prøveordning forklarer vældet af fejl, at Erwin Broek det ene øjeblik er "officer", det næste "manager", og at der ikke er nogen officiel e-mail-adresse tilknyttet det her hollandske lotteri, der som nævnt deler millioner ud til højre og venstre. De multihandicappede har bare oprettet en gmail-adresse. Men hvad kunne man forvente - de ER jo immervæk multihandicappede.

...

Fortænkt? Jeg kan ikke finde en bedre forklaring på, hvorfor helvede et hollandsk statslotteri skulle sende mails ud på denne måde. Der MÅ jo være folk, der æder de her eller lignende præmisser.

At der findes naiv idioti af den kaliber kan gøre mig deprimeret.

Amerikanerne hamstrer våben

Jeg har netop hørt, at det helt nye i staterne er at hamstre våben, for hvad nu hvis onde-Obama rent faktisk indskrænker våbenlovgivningen en anelse?

Jamen GUD FORBYDE at en uzi ikke er allemandseje, da! Landet ville jo gå fuldstændig nedenom og hjem, hvis en almindelig 14-årig knægt med belastet familiebaggrund ikke kunne gå ind og købe en fuldautomatisk og male gud og hvermand til med kugler fra morgen til aften. Det siger da virkelig sig selv.

Nej, løsningen er naturligvis at hamstre våben!! Vi køber 100 kalashnikover, så de stolte våben kan gå videre fra generation til generation. Og hvis Obama - eller andre af hans slags - kommer for at tage dem fra os, så NAKKER vi dem. Ja.

Sov sødt lille jumbo, dit lille pus,
slet intet min ven skal du mangle
I morgen der får du en håndgranat
Og den skal du bruge som rangle.

Idioter.

George Lucas burde tæve sig selv

Da jeg har fået hele mit tandsæt fjernet og efterfølgende deform har siddet i en mørk afkrog af min stue med en skinnende fladskærm som min eneste kilde til glæde, har jeg netop genset de nyeste Star Wars-film.

Jeg ville gerne elske Star Wars. Virkelig. Jedi-riddere og the force er cirka det sejeste i verden, næst efter anabolske steroider og bryster. Men efter det seneste gensyn med The Phantom Menace, Attack of the Clones og Revenge of the Sith har jeg sgu lidt svært ved at opretholde entusiasmen.

Een ting er det exceptionelt ringe skuespil og replikkerne, der nærmest er til at få uendeligt lange patter af. De verbale udvekslinger mellem Natalie Portman og Hayden Christensen er så stor og tåbelig en kliché, at en manuskriptforfatter til Horton Sagaen ville have rubriceret det som "simpelthen for cheesy" og efterfølgende have kasseret lortet. Selv en god skuespiller som Ewan McGregor virker små-retarderet, når han slynger paradoksale hjerneblødninger ud som f.eks.:

"Only a Sith deals in absolutes!"

...

Alt dette havde været til at leve med, hvis bare plottet havde holdt 100%. Men det skal guderne vide, at det fandenbrodereme ikke gør.

Der er især tre ting, der ikke hænger sammen.

1) Anakin Skywalker

Ud over at han er røv irriterende som barn, og at Vladimir Putin havde spillet rollen mere troværdigt end Hayden Christensen, er hele karakteren og dennes psykologiske udvikling lige til at græde over.

Der er tale om en form for Jesus-figur. Vi får at vide i The Phantom Menace, at moderen har lavet en jomfrufødsel. Hallelujah! Ingen far, ingen forklaringer.

Anakin er slave. Heldigvis ved vi alle, at 8-årige slaver er særdeles velbetalte. På en eller anden måde kan han i hvert fald financiere delene til en GODDAMN SVÆVENDE LAMBORGHINI MED JETMOTOR, aka en pod-racer, samt adskillige robotter. Han ordner så robotterne og pod-raceren i den fritid, vi alle ved, at slaver jo har.

Som ung giver han sig til at hænge en masse ud med Senator Palpatine, der fortæller ham stolpe op og stolpe ned om, hvor fedt det er at være Sith, og hvor meget det sutter at være Jedi. Alligevel er det først, da Palpatine direkte tilbyder en stilling som erhvervspraktikant i ondskab, at Anakin fatter noget. "Nej, virkelig! Er du en Sith! Jeg må straks rapportere det til jedierne!" Godt set, Einstein. Klap dig selv på skulderen.

Mere forstyrrende end knægtens manglende evne til at se det godstog komme kørende imod ham er dog filmens rationale for, at han skifter til the dark side. Palpatine tilbyder ham en kur mod en lidelse, Anakin har drømt, at hans kone måske har. Allerede dér er vi langt ude på overdrevet. Dertil kommer så, at Anakin ved, at Palpatine er en Sith. Sådan nogle er kendte for løgne, bedrag og massemord. Alligevel vælger knægten at stole blindt på den her fyr for at redde sit skrantende parforhold! Han bekræfter aftalen ved at gå ned i jedi-templet og slagte alle ungerne dernede. :-) :-) :-)

... Nu har jeg sikkert ikke været lige så længe i et fast parforhold som Anakin her, men jeg har immervæk stadig en rimelig idé om, at det IKKE er løsningen på problemer i forholdet at sælge sin sjæl til satan og slå 48 børn ihjel. That does not sit well with the old lady, og hvis Anakin ikke havde haft en blævrende budding som hjerne, havde han nok regnet den lille detalje ud.

Stadig vil hans overraskelse og raseri ingen ende tage, da Padme ikke lige er helt nede med hans nye livsstil. Så kvæler han hende, selv om frygten for at miste hende egentlig var grunden til, at han skiftede til the dark side in the first place. Flot tvist i plottet dér!

Karakteren Anakin Skywalker holder lige så lidt som underbid, når det regner.

2) Jedi-riddernes magre indsats

På det ene tidspunkt er jedi-ridderne de sejeste i verden, på det andet er de en samling fedladne serie-onanister.

De kan se fremtiden og fornemme folks følelser, men en sammensværgelse på størrelse med Jupiter gik dem desværre lige næsen forbi. Måske der skal strammes lidt op på the force i jedi-rådet, eh?

3) Profetien

Hvad er det for en lame-ass profeti? Vi har den her Messias-figur, der skal bringe balance i the force. Han vælger så at blive ondskaben selv i stedet for. Så kunne man jo sige, at han vender tilbage til det gode og ender med at smide The Emperor ned i en skakt - jaja, jojo, men hvis han nu bare havde ladet Samuel L. Jackson slagte The Emperor 30 år tidligere, så havde vi sluppet for milliarder af dødsfald, destruktionen af Leis fødeplanet ... og så lige et 30 års tyrannisk regime under en kejser, der får Stalin til at ligne en velmenende jubel-demokrat.

...

Måske skulle George Lucas ha' kigget lidt nærmere på manuskriptet, før han fyrede op for millionbudgetet til de seneste Star Wars-film? Eller bare have fyret sig selv i erkendelse af, at han hverken kan caste, person-instruere eller skrive replikker og plot længere?

En sjov ting er i øvrigt, da Anakin udkæmper den endelige kamp med Obi-Wan ... Knægten svæver rundt lidt nedenfor Obi-Wan, og Obi-Wan råber til ham: "Don't even try it! I have the higher ground!". Anakin hopper imidlertid op til ham og får benene savet af. The higher ground er tilsyneladende en KÆMPE fordel i jedi sammenhæng. Bare ærgerligt at ingen havde sagt det til Darth Maul, som Obi-Wan hopper op fra en skakt og afliver i slutningen af The Phantom Menace. :-(

Angelina Jolie er ikke den eneste med et stort hoved

Jeg fik fjernet en visdomstand i går. Det var min første gang.

Det er noget underligt noget, det der med tandfjerninger. Først står der en mand og smiler venligt til en og skaber tillid med sine store, brune øjne. Før man ved af det står samme mand med armene inde i kæften på en og saver og borer og fortæller, at der snart kommer et rungende knæk i kraniet, men at det er helt normalt. Så installerer han en form for tampon på det blødende sår, og så får man ellers et klap på skulderen og besked om, at hævelsen nok topper om et par dage.

Desillusioneret begiver man sig ud i verden igen med en følelsesløs hængekind og en recept på femhundrede piller.

... og nu sidder jeg her og ligner en blanding af Morten og Peter og hende der fra livet er fedt i hovedet. Og det har jeg betalt 3000 kroner for! Tretusinde kroner! Jeg burde have modtaget penge. Staten burde betale mig penge for at gå til tandlæge. Ja. Jeg er meget vred.

Angelina Jolie har et stort hoved

"Wanted" er en god film, hvis man kan acceptere følgende præmisser:

1) Man bliver en god lejemorder af at blive bundet til en stol og få læsterlige tæsk af en fyr med lyst strithår.

2) Hvis man bare kigger grundigt nok i en sweater, ved man straks hvem her i verden, der bør slås ihjel. For alles bedste, naturligvis.

3) Det er muligt at bøje en kugles bane uden om et eller andet, hvis man bare svinger nok med armen, når man skyder. Og i forlængelse af det: Det er muligt at bøje en kugles bane så meget, at man skyder forbi Angelina Jolies enorme hoved, selv om hun stiller sig midt i kuglens oprindelige bane.


... her er det naturligvis den tredje præmis, der er sværest at sluge. Jesus Kristus, den kone har et stort hoved. Det var ikke så slemt før i tiden, da konen havde lidt flæsk på kroppen, så tingene lissom var proportioneret mere rigtigt. Men nu ...

I slutningen af Wanted skyder hun naturligvis også sig selv i hovedet, selv om pistolen peger i en helt anden retning. Der skulle ingen atomfysiker til at regne ud, at det ville ske. Angelina Jolies hoved er for helvede så stort, at det snildt kunne have udviklet sit eget tyngdefelt.