mandag den 15. november 2010

The Blind Side: Historien om perfekte Sandra Bullock

De der amerikanere er bare vilde med Sandra Bullock. Hendes seneste film, The Blind Side, har indtjent 255 millioner dollars i USA. I oscarshowet blev den nomineret til årets bedste film, og den vandt en oscar hjem til Bullock for bedste kvindelige hovedrolle. Samtidigt ligger den med en rigtig pæn rating på 7,7 på The Internet Movie Database.

Der synes at være bred enighed om, at det skulle være en helt seværdig film.

Derfor lod jeg mig overtale til at se den. Det gjorde jeg. Lad mig fortælle lidt om den oplevelse.

[Sandra Bullock som perfekte Leigh Anne Tuohy i The Blind Side]

The Blind Side er den SANDE HISTORIE om en god kristen kvinde, Leigh Anne Tuohy, spillet af SANDRA BULLOCK. Og det, der er med Leigh Anne Tuohy, ikke? Det er, at hun er perfekt. Hun er rig og smuk og god, som dagen er lang. Hun har ikke en eneste dårlig hårdag nogensinde, hendes børn er nogle charmerende, accepterende og succesrige små charmetrolde, hendes mand er rig, kærlig og lækker. Leigh Anne Tuohy er naturligvis INDRETNINGSARKITEKT, fordi alt omkring hende skal være lige så perfekt indrettet som hende selv. Ellers kan hun simpelthen ikke holde det ud.

En dag støder Leigh Anne Tuohy på en neger. Det er en sjældenhed, der hvor hun færdes! Med sit skarpe og observante blik ser Leigh Anne Tuohy, at negeren IKKE ER PERFEKT. Han er lidt ussel og har for lidt tøj på. Forfærdet skynder hun sig hen til ham.

”Du kan sgu da ikke gå rundt og ligne sådan en stor, sort hængemule her i mit perfekte kvarter! Den slags duer ikke i MIT PERFEKTE LIV. Skynd dig ind i min bil, før nogen ser dig!”

Og negeren gør naturligvis som Leigh Anne siger, for hun får nemlig altid sin vilje.

Og SÅ skynder Leigh Anne sig at købe noget nyt tøj til negeren, så han kan se repræsentabel ud. Og så hyrer hun en privatlærer til ham, så han kan blive lidt mindre dum at høre på. Og for at han ikke skal gå rundt og ligne en nar, så køber hun sgu også lige en bil til ham. Og så sender hun ham ud på den store footballbane, hvor alle negerne hører hjemme, så han kan skabe et liv for sig selv. Fordi det ER jo den eneste mulighed for succes, hvis man er en ydmyg neger.

Leigh Anne spørger hele tiden negeren om en masse ting. Hvad laver din mor? Hvad laver din far? Hvad laver din bror? Og negeren svarer: Hun er luder og narkoman, han faldt ned i en kødkværn på fabrikken, han sælger crack til mindreårige. Til sidst holder Leigh Anne helt op med alle sine retarderede sprøgsmål. Men først efter vi har fået etableret, at det er en MEGET YDMYG NEGER, og at Leigh Anne er et MEGET GODT MENNESKE, fordi hun frelser sådan en ydmyg neger.

Leigh Anne er meget glad for sit nye neger-accessorie. Det er hun. Hun fortæller sine venner om negeren og får sig positioneret som en meget mere moralsk person og i det hele taget som et bedre menneske end dem på grund af negeren. Det er hun meget glad for. Det er hun.

Og så sidder hun så der sammen med sine stok-konservative venner og sin stok-konservative mand og stemmer på de stok-konservative republikanere. For Amerika, ikke? Mulighedernes land, for faen. Du kan jo SE, at du kan klare den, selv om du bliver født som en fattig, ydmyg neger i den sorteste ghetto. Du skal bare være heldig nok til at falde over en styrtende rig sugar-mama, som er villig til at investere tusindvis og atter tusindvis af dollars i dig.

Amerika. Det virker bare, det pis.

Lad være med at se The Blind Side.