Jeg ville gerne elske Star Wars. Virkelig. Jedi-riddere og the force er cirka det sejeste i verden, næst efter anabolske steroider og bryster. Men efter det seneste gensyn med The Phantom Menace, Attack of the Clones og Revenge of the Sith har jeg sgu lidt svært ved at opretholde entusiasmen.
Een ting er det exceptionelt ringe skuespil og replikkerne, der nærmest er til at få uendeligt lange patter af. De verbale udvekslinger mellem Natalie Portman og Hayden Christensen er så stor og tåbelig en kliché, at en manuskriptforfatter til Horton Sagaen ville have rubriceret det som "simpelthen for cheesy" og efterfølgende have kasseret lortet. Selv en god skuespiller som Ewan McGregor virker små-retarderet, når han slynger paradoksale hjerneblødninger ud som f.eks.:"Only a Sith deals in absolutes!"
...
Alt dette havde været til at leve med, hvis bare plottet havde holdt 100%. Men det skal guderne vide, at det fandenbrodereme ikke gør.
Der er især tre ting, der ikke hænger sammen.
1) Anakin Skywalker
Ud over at han er røv irriterende som barn, og at Vladimir Putin havde spillet rollen mere troværdigt end Hayden Christensen, er hele karakteren og dennes psykologiske udvikling lige til at græde over.
Der er tale om en form for Jesus-figur. Vi får at vide i The Phantom Menace, at moderen har lavet en jomfrufødsel. Hallelujah! Ingen far, ingen forklaringer.
Anakin er slave. Heldigvis ved vi alle, at 8-årige slaver er særdeles velbetalte. På en eller anden måde kan han i hvert fald financiere delene til en GODDAMN SVÆVENDE LAMBORGHINI MED JETMOTOR, aka en pod-racer, samt adskillige robotter. Han ordner så robotterne og pod-raceren i den fritid, vi alle ved, at slaver jo har.
Som ung giver han sig til at hænge en masse ud med Senator Palpatine, der fortæller ham stolpe op og stolpe ned om, hvor fedt det er at være Sith, og hvor meget det sutter at være Jedi. Alligevel er det først, da Palpatine direkte tilbyder en stilling som erhvervspraktikant i ondskab, at Anakin fatter noget. "Nej, virkelig! Er du en Sith! Jeg må straks rapportere det til jedierne!" Godt set, Einstein. Klap dig selv på skulderen.
Mere forstyrrende end knægtens manglende evne til at se det godstog komme kørende imod ham er dog filmens rationale for, at han skifter til the dark side. Palpatine tilbyder ham en kur mod en lidelse, Anakin har drømt, at hans kone måske har. Allerede dér er vi langt ude på overdrevet. Dertil kommer så, at Anakin ved, at Palpatine er en Sith. Sådan nogle er kendte for løgne, bedrag og massemord. Alligevel vælger knægten at stole blindt på den her fyr for at redde sit skrantende parforhold! Han bekræfter aftalen ved at gå ned i jedi-templet og slagte alle ungerne dernede. :-) :-) :-)... Nu har jeg sikkert ikke været lige så længe i et fast parforhold som Anakin her, men jeg har immervæk stadig en rimelig idé om, at det IKKE er løsningen på problemer i forholdet at sælge sin sjæl til satan og slå 48 børn ihjel. That does not sit well with the old lady, og hvis Anakin ikke havde haft en blævrende budding som hjerne, havde han nok regnet den lille detalje ud.
Stadig vil hans overraskelse og raseri ingen ende tage, da Padme ikke lige er helt nede med hans nye livsstil. Så kvæler han hende, selv om frygten for at miste hende egentlig var grunden til, at han skiftede til the dark side in the first place. Flot tvist i plottet dér!
Karakteren Anakin Skywalker holder lige så lidt som underbid, når det regner.
2) Jedi-riddernes magre indsats
På det ene tidspunkt er jedi-ridderne de sejeste i verden, på det andet er de en samling fedladne serie-onanister.
De kan se fremtiden og fornemme folks følelser, men en sammensværgelse på størrelse med Jupiter gik dem desværre lige næsen forbi. Måske der skal strammes lidt op på the force i jedi-rådet, eh?
3) ProfetienHvad er det for en lame-ass profeti? Vi har den her Messias-figur, der skal bringe balance i the force. Han vælger så at blive ondskaben selv i stedet for. Så kunne man jo sige, at han vender tilbage til det gode og ender med at smide The Emperor ned i en skakt - jaja, jojo, men hvis han nu bare havde ladet Samuel L. Jackson slagte The Emperor 30 år tidligere, så havde vi sluppet for milliarder af dødsfald, destruktionen af Leis fødeplanet ... og så lige et 30 års tyrannisk regime under en kejser, der får Stalin til at ligne en velmenende jubel-demokrat.
...
Måske skulle George Lucas ha' kigget lidt nærmere på manuskriptet, før han fyrede op for millionbudgetet til de seneste Star Wars-film? Eller bare have fyret sig selv i erkendelse af, at han hverken kan caste, person-instruere eller skrive replikker og plot længere?
En sjov ting er i øvrigt, da Anakin udkæmper den endelige kamp med Obi-Wan ... Knægten svæver rundt lidt nedenfor Obi-Wan, og Obi-Wan råber til ham: "Don't even try it! I have the higher ground!". Anakin hopper imidlertid op til ham og får benene savet af. The higher ground er tilsyneladende en KÆMPE fordel i jedi sammenhæng. Bare ærgerligt at ingen havde sagt det til Darth Maul, som Obi-Wan hopper op fra en skakt og afliver i slutningen af The Phantom Menace. :-(
4 kommentarer:
Jaja, det er alt sammen meget godt, men hvornår kommer du med mine bøger?
Jeg brændte desværre dine bøger i sommerferien i forbindelse med den her sjove sommerlejr, jeg var på. :-(
Det er så insanely spot on, det der! Lucas er en bæ-nar, hvis vision på så usigeligt mange måder er løbet helt af sporet. Padme-pigen bli'r dog ikke kvalt til døde. Det er bare et ekstra søm til ligkisten, når vi bli'r spist af med, at hun ikke fejler noget, men blot har mistet lysten til at leve. Plejer det ikke at kræve en seksløber, en flaske Jack D. og/eller 60 panodiler? I Star Wars-universet kan kroppen åbenbart bare visne hen. Måske er det fordi, deres kærlighed er så smuk, ren og troværdig;-)!!!!!
Men fuck en fat blog, som jeg bare er så enig i - havde i øvrigt helt glemt den der stinkende replik fra Obi-Wan; vi er tilsyneladende et par stykker, der fra tid til anden anskuer verden Sith-style;-) Smukt!!
Thrane
Hehe, tak. Det kunne have været så godt ... eller hvad det nu er, man siger.
Send en kommentar