onsdag den 25. februar 2009

Keanu Reeves er Jesus!

... og Gud er et intergalaktisk råd af aliens. Det er præmisserne i "The Day the Earth Stood Still". Lyder det åndssvagt? Ja. Er det åndssvagt? Læs med og find ud af det! Jeg skal forsøge at holde spændingen på dette punkt så lang tid, som det overhovedet er etisk forsvarligt. :-)


MEGET DUMT OG INDVIKLET PLOT
En mystisk skinnende kugle-dims nærmer sig jorden med stor hastighed. Selv om den ser ud til at kunne ændre retning af egen fri vilje, tror man alligevel, at det er en meteor. Derfor forsøger man at sende en masse nukes efter den. Men dimsen har saboteret vores evne til at sende nukes afsted! Dimsen vælger dog ikke at sabotere vores evne til at pløkke dens passager, så da den mystiske dims lander i central park i New York og en alien stiger ud, bliver Hr. Alien straks skamskudt og såret af det inkompetente og ekstremt stereotypt fremstillede amerikanske militær.

Men SÅ bliver dimsen også lidt vred, og en kæmpe jernrobot stiger ud og siger trælse lyde med meget høj frekvens og sluger al strøm i nærheden. Det er nemlig en BESKYTTER-ROBOT, der er programmeret til at beskytte den sårbare alien! Der må dog muligvis ha' været en form for programmeringsfejl, for den ekstremt avancerede beskytter-robot forhindrer på ingen måde de aggressive og tydeligvis fjendtlige mennesker i at rende afsted med den sårede alien. Den står bare og ultra-stener foran den store, skinnende kugle-dims. Hvis der havde været en form for konkurrence i, hvor inderligt ligeglad man kunne være med den skamskudte alien, havde robotten haft ret gode vinderchancer.

Det viser sig hurtigt, at Hr. Alien er ved at forvandle sig til et menneske, der ligner Keanu Reeves helt vildt meget! I løbet af kort tid kan han endda snakke, og han ligger og messer igen og igen, at det virkelig kommer til at tage noget tid at vænne sig til denne nye krop, og at han i øvrigt hedder Klaatu. Tilvænningsproblemerne er dog ikke større, end at Klaatu et par timer senere benytter sine alien powers og snart er på vej i fuld firspring ud af vores militærkompleks, hvor den imbecile amerikanske regering ville sprøjte ham fuld af sandhedsserum og smide ham i løgndetektoren.

Helte-astrobiolog single mom
Igennem alt dette har Klaatus eneste ven været den nydelige astro-biolog Helen, der blev hasteindkaldt af regeringen, da man troede, at meteoren kom. Helen er single mom til en 10-årig knægt, der hedder Jakob. Eller: Det er ikke hendes søn. Jakob fulgte bare lissom med hendes sidste kæreste, som døde i Irak, og nu er Jakob hendes ansvar. Mere om ham senere.

Øko-ansvarlige aliens
Klaatu tager kontakt til Helen, fordi hun er hans eneste ven so far. Hun hjælper ham ved at køre ham rundt til de steder, han gerne vil hen. F.eks. vil han gerne hen og snakke med en kinesisk alien på McDonalds. Der, på McDonalds, afgør Klaatu og kineseren så lige, at det altså også er for galt med de destruktive mennesker, og at de hellere må udrydde dem allesammen.

Nu forstår vi, at The Day the Earth Stood Still altså handler om, at nogle enormt ansvarlige rumvæsener har besluttet sig for at tage menneskenes fortsatte eksistens på jorden op til revision. Mennesket laver jo ikke andet end at ødelægge planeten, og derfor skal vi nu destrueres. Dog vil de her aliens lige lave en slags inspektion af forholdene, før de smadrer hele lortet. Derfor sender de Keanu Reeves ud til at kommunikere med en kinesisk alien på McDonalds, hvor de så som sagt beslutter sig for at slå alle 6,7 milliarder mennesker ihjel. Det skal retfærdigvis siger, at Klaatu egentlig også gerne ville ha' snakket med FN, men det droppede han, så snart han mødte lidt modstand.

Ja, det er seriøst plottet. Det er nærmest hjerteskærende åndssvagt.


Snart finder Helen ud af, at den eneste måde at redde jorden på, er at overbevise Klaatu om, at menneskene kan forandre sig! Og nu da vi har droppet FN, hvem kunne så være bedre til det end ... John Cleese! Cleese spiller en nobelprisvindende fysik-akademiker, som Helen kender. Klaatu og Cleese bonder lige lidt over noget indviklet matematik, og så forvisser Cleese ellers Klaatu om, at menneskene nok skal forandre sig, nu de står ved afgrundens rand.

DERFOR skal vi leve!
Det er dog ikke John Cleese, der får Klaatu overbevist. Klaatu bliver slæbt med til lille Jakobs fars grav under falske forudsætninger. Den lille møgunge tror nemlig, at Klaatu kan bruge sine alien powers til at genoplive hans far - han er nemlig pisse ligeglad med alle andre. Det kan Klaatu imidlertid ikke, men så kommer Helen og gi'r Jakob en krammer, og det var åbenbart DET, der skulle til:

Efter denne kongeopvisning i et 10-årigt barns helt balstyriske sorgdrevne egoisme og manglende evne til at se bare 2 millimeter ud over sin egen næsespids, beslutter Klaatu sig for, at menneskene sgu er gode nok alligevel. Måske var det alligevel en dårlig beslutning at slå dem allesammen ihjel. Og her er det vel meningen, at Klaatu ser ungens sorg og bare herre forstår og får meget stor sympati for ham. Egoistiske små grædende børn er tilsyneladende vejen til en aliens hjerte. Be that as it may, det er kraftpetervæltme ikke vejen til mit:

Judas-Jakob
Den 10-årige Jakob er en af de mest pisse irriterende karakterer i hele filmhistorien - en tvivlsom ære han deler med Paris Hilton i The Hottie & the Nottie og "heltinden" i Godzilla. Han har jo mistet sin far, og derfor er han åh så traurig og gør og siger en masse ting, der vitterligt er mega, mega irriterende. Han er provokerende, trodsig og dummere end alt. Det skal så opvejes af, at de har castet WILL SMITHS SØN til rollen, der jo ser så søøøød ud med sit store krøllede hår. Og så skal man selvfølgelig tænke, at han jo bare gør alle de dumme ting, fordi han er ked af, at han ikke har nogen far. :-) :-)

... men det bliver det bare ikke, og det gør man bare ikke. Hele filmen igennem sidder man og tænker, at den unge skulle ha' klippet krøllerne af og sendes på arbejdslejr i Ukraine. Derfor virker Klaatus grundlag for alligevel at lade menneskene leve helt ufatteligt tyndt. Man sidder og tænker: Fuck det. Hvis karaktererne i filmen på nogen måde repræsenterer menneskeracen, så fortjener vi fandme at blive udslettet.

TÅBELIG SYMBOLIK
Keanu har jo mega meget alien powers. Powers, som han blandt andet bruger på at gå på vandet og udføre helende håndspålæggelse - godt nok med assistance fra et bilbatteri, men stadig - næsten som en VIS ANDEN PERSON i verdenshistorien! Ud over det har han og hans alien venner samlet en masse dyr ind og fløjet dem væk før apokalypsen - næsten som en slags NOAHS ARK! Slutteligt er apokalypsen en masse små metal og kødædende insektsataner -
næsten som en af de SYV PLAGER!

Man skal ikke være atomfysiker for at regne ud, at filmen lissom prøver at sige et eller andet her.

Man skal imidlertid heller ikke være atomfysiker for at indse, hvor uendeligt tåbeligt det er. Filmen antyder, at Jesus var en alien, og at Gud er og alle dage har været et intergalaktisk råd af aliens, der sidder og lader jordens fremtid være op til deres udsendte medarbejdere - en kineser udstationeret på McDonalds - og så lidt Keanu Reeves. Ejmen HOLD NU KÆFT, hvor er det dumt. Jeg vekslede mellem at ville sparke mig selv til blods eller at tage til USA for at kvæle Keanu Reeves, da jeg først indså, HVOR tåbelig denne film i virkeligheden var.

SÅ TRYK DOG PÅ DEN RØDE KNAP ALREADY
Hvis menneskene er så uendeligt stupide, som de er fremstillet i The Day the Earth Stood Still, så fortjener vi sgu hele universets vrede. Præsidenten er stupid, præsidentens hjælper er stupid, militæret er stupidt, ALLE i regeringen er faktisk stupide, 10-årige knægte er fuldstændig hjernedødt stupide og i øvrigt egoistiske og irriterende, McDonalds er stupid, Amerika er stupid og Will Smith skulle i øvrigt tæves på kryds og tværs. Astro-biologer er bare sådan okay-ish, og John Cleese er ... egentlig mest bare John Cleese.

The Day the Earth Stood Still har en sympatisk pointe: Vi skal tage os bedre af vores planet. Denne fine isdessert er imidlertid severet oven på en forret af uran-beriget asbest og en hovedret af REN lort, bragt til bordet af en tjener med rabies og downs. Oven på det har man mest af alt lyst til at komme i gang med et par atomkrige med det samme.

Og ja, jeg er klar over, at det er en remake af en kult 50-er-film - men så skulle de måske have leveret varen på en lidt mere kult-agtig måde. Som det står nu, er det en pinligt ringe skændsel fra det ydre rum.

Ingen kommentarer: