fredag den 10. september 2010

Twilight: Eclipse - en milliard teenagepiger kan snildt tage fejl

Jeg var meget i tvivl, om jeg ville skrive mere om Twilight. Det er som om, at jeg lidt har sagt det, jeg gerne ville sige om de film. Men nu gør jeg det altså alligevel. Jeg skriver et par ord om den lede 3’er. Og det gør jeg, fordi den giver et interessant indblik i kvindekønnets natur.

Twilight: Eclipse er skrevet af Stephenie Meyer, og den handler om hendes helt afsindigt store ego og hendes patetiske prinsessedrømme. Og det, jeg har tænkt mig at gøre lige nu, ikke? Det er at gøre Stephenie Meyer til talskvinde for alle kvinder i verden. ”Men Lynge, det er jo ikke rime..” Sschhs. :-) Beslutningen er taget! Baf, sådan der. Nu taler Stephenie Meyer for alle kvinder. Ja, det skete lige.

Og hvad er det så, hun siger?

Jo, for at kunne svare på det, så bliver vi nødt til at se på, hvad der sker i Eclipse.

ECLIPSE FOR DUMMIES
Basically, så er omdrejningspunktet i Eclipse jo den her vampyr-bitch, Victoria, der bare vil mega dræbe vores elskede emo-mutte hovedperson, Bella Swan. Det vil hun for at hævne sig på Bellas kæreste, Edward, den heltemodige tofu-vampyr, fordi Edward dræbte Victorias kæreste engang. Og nu skal Edward altså mærke den samme lede vampyrsmerte, som Victoria lever med.

Nå, men Victoria betilte jo ikke andet i 2’eren end at rende herre hurtigt rundt i høje hæle i en skov. Og hun skuffer da heller ikke denne gang: Igen render hun rundt i stilletter i en skov som en imbecil. Når hun ikke gør det, så har hun imidlertid rigtig travlt med at lave en hel hær af vampyrer, som kan hjælpe hende med at tage ned og smadre Bella, Edward og Edwards familie.


[Tid til at fyre den af med stilletter i skoven]

Vi får indledningsvist det indtryk, at VARULVEN JACOB endelig så småt har fattet, at der ikke ligefrem er akut fisse i farvandet for hans vedkommende, når det kommer til Bella. Han holder sig væk. Og det er da i virkeligheden også for galt. Ingen kvinde kan i sandhed være lykkelig, uden at der render en flok kastrerede hanhunde rundt for fødderne af hende. Så efter en sund snak med sin far tager Bella ud til Jacob for at VIFTE lidt med koteletten og så hurtigt fjerne den af syne igen, og så VIFTE lidt med koteletten og så hurtigt fjerne den igen, som hun nu har for vane. Jacob, som den ragende idiot han er, falder i med begge ben og dedikerer sit liv til at jagte Bella savlende rundt, hvor end hun måtte være.


[Sådan ser man ud, når man stadig ikke har fattet så meget af, hvad der foregår]

NÅ. MEN: Victoria får lavet sin lede hær, og de tager ned for at smadre Bella. Bella har dog heldigvis en hel familie af vampyrer, der er klar til at ofre deres udødelighed for hendes skyld af årsager, som denne skribent ikke er hundrede procent bekendt med. OG – på grund af alt det filet-vifteri – så vil Jacob og hele hans slæng af retarderede varulve pludselig OGSÅ hjælpe med at beskytte Bella! Også selv om det betyder, at de skal arbejde sammen med deres dødsfjender, vampyrerne.

Vi får at vide, at nyskabte vampyrer er noget af det mest bad-ass, man overhovedet kan komme i nærheden af. De er stærkere, hurtigere og mere blodtørstige end gamle vampyrer. Ikke desto mindre lykkes det ikke denne nyskabte hær af dræbermaskiner af slå bare ÉN vampyr eller varulv ihjel. Hæren dør, Bella er reddet, alle elsker Bella, The End.


[Nøglen til popularitet: Mundvigene nedad]

SKARPSINDIG ANALYSE
Lad os lige kort opsummere, hvilke kort Bella har på hånden i denne film. Hun har en betænksom og romantisk kæreste i form af Edward. Ganske enkelt ridderen på den blege hest. Han vil gøre alt for hende, og hun elsker ham inderligt. Samtidigt har hun en dedikeret tilbeder i Jacob, en arketypisk bad-boy, som er tatoveret og trænet ud af denne verden. Jacob vil OGSÅ gøre alt for hende. Han er loyal som en hund. Begge to nogle flotte fyre. ENDVIDERE har Bella adskillige klaner af vampyrer og varulve, der er klar til at ofre deres liv i dødelig kamp for hende OG i øvrigt arbejde sammen med deres dødsfjender i den sammenhæng.

UDEN AT OVERDRIVE KAN MAN NOK GODT SIGE, AT GODE GAMLE BELLA HAR RET GODE KORT PÅ HÅNDEN.

Og hvorfor? Hvordan kan det være, at det går så godt for Bella? Er det fordi, at hun er specielt talentfuld på nogen måde? Er hun specielt lækker? Er det fordi, hun er specielt klog? Er det på grund af hendes omfattende livserfaring? Har hun bare EN enkelt egenskab, der sætter hende lidt ud over det dræbende ordinære?

NEJ, DET HAR HUN IKKE. Hun kunne være hvem som helst. Hun kunne være din nabo. Hun kunne være din kollega. Hun kunne være Stephenie Meyer. Åhh, gid hun dog havde været Stephenie Meyer, hva’, Stephenie? Det kunne du nok godt tænke dig. Så kunne du have lukreret på din middelmådige personlighed i stedet for på dine middelmådige bøger. Eventyret kunne have været virkelighed i stedet for fantasi!

Og denne pointe fører mig akut videre til en anden vigtig pointe: Drenge idoliserer mænd, der rent faktisk kan noget. James Bond, Iron Man, HELTENE. For satan, hvor vil vi gerne være de seje helte! Men Stephanie ønsker noget helt andet. Hun ønsker at sidde og være middelmådig og ALLIGEVEL have et spændende og eventyrligt liv, et harem af smukke, loyale mennesker, der vil ofre livet på hendes bekostning, dyriske bejlere, der ikke fatter en afvisning, men bare for evigt hælder lækker bekræftelse ned i halsen på hende OG selvfølgelig den episke prins på den blege hest!

Moralen: Du behøver ikke at være modig, klog, initiativrig eller dygtig. Selv om du sidder og er tåbelig og middelmådig på alle måder, så kan dit liv også blive et eventyr!

...

Stram op, Stephenie.

Og med Stephenie, der mener jeg alle kvinder i verden.