Glædelig jul!

Jeg ønsker at sige glædelig jul til alle med dette billede af en mand og en kvinde, der holder en økse, som vist blev brugt til at fælde juletræet med i gamle dage, men som sank med et juleskib, men nu er den fundet igen. Så bliver det vist ikke meget mere julet, hva'!?:

Økser er seje. Jeg elsker økser. God jul!

Charlies Sandwich - seriøst underlige sandwich siden 1973.

Der er ikke noget som en lækker sandwich, når man er sulten. Forleden forvildede jeg mig ind på Charlies Sandwich for at købe sådan en. Jeg havde imidlertid glemt, at man skal igennem et infernalsk forhindringsløb af absurde forslag til indhold, før man kan få skinke i kæften og ro i sjælen.

Konceptet på Charlies Sandwich er, at man helt selv kan vælge, hvad indholdet i sandwichen skal være. De gør intet for at hjælpe en på vej, og medmindre man protesterer, smækker de bare hele disken af underligt shit i ens sandwich, mens man lige stod og tænkte på anabolske steroider et øjeblik.

Man risikerer altså at ende med en sandwich med laks, karrysalat, ost, bacon og jalapenjos. At spise det svarer lidt til at spise en lækker omgang røde pølser med nougat, i min bog.

Det er som om, at man skal bestå sandwichteoriprøven, hvis man ikke vil have et eller andet sindssygt proppet i hovedet. Det eksemplificerer mit sidste besøg meget glimrende. Det gik sådan her:

Ekspedient: "Hej og velkommen til Charlies. Først skal du vælge brød. Vil du have bagel eller siciliansk landbrød?"

Mig: "Øh, siciliansk landbrød. Og jeg vil gerne have laks i."

Ekspedient: "Ok! Vil du gerne have dressing med soltørrede tomater eller dressing med grøn pesto i den?"

Mig: "Eh. Soltørrede tomater?"

Ekspedient: "Ok! Vil du gerne have salat i?"

Mig: "Ja."

Ekspedient: "Ok! Vil du gerne have jalapenjos i?"

Mig: "Laks med jalapenjos? Det lyder altså ret sindssygt, må jeg indrømme. Ellers tak."

Ekspedient: "Ok. Jeg skal jo bare give dig muligheden, forstår du! Vil du ha' tomat i?"

Mig: "Ja."

Ekspedient: "Agurker?"

Mig: "Ja."

Ekspedient: "Ost?"

Mig. "Ja. ... eller vent! Nej, for helvede!"

Ekspedient: "For sent. Bordet fanger. Vil du ha' bacon i?"

Mig: "Laks med ost og bacon? Hvad fanden ryger I herinde?"

Ekspedient: "Du vil ikke have bacon i."

Mig: "Godt gættet."

Ekspedient: "Skal jeg pakke den ind for dig?"

Mig: "Ja."

Ekspedient: "Vil du have nougat i?"

Mig: "Hva'?"

Ekspedient: "Haha, bare for sjov. Her er din sandwich. Ha' en god dag!"

Mig: "Jeg håber, at du får sars."


...

... gå aldrig ind på Charlies Sandwich. De narrer dig, og du ender med at spise en absurd pot pourrie af kylling, vaniljeis og borsch, mens alle griner af dig.

Jeg er mere tiltrækkende end alt.

Dette indlæg skal handle om min uimodståelige tiltrækningskraft! For at man kan fatte omfanget af min intense sex-appeal, hvilken Eros Ramazzotti jeg i virkeligheden er, bliver jeg imidlertid lige nødt til at forklare lidt kontekst.

Det forholder sig således, at jeg endnu engang har været i København. Denne gang til julefrokost.

Julefrokosten forløb som den slags nu gør. Klokken 6 om morgenen lægger jeg mig til at sove på en ekstremt lille sofa, forvisset om at min kammerat vil vække mig, når han skrider. Jeg havde nemlig planlagt at sove på en dejlig madras hjemme hos ham.

Han vælger imidlertid bare at lade mig ligge på den her sofa og rådne op. Den er omkring en meter lang, så jeg vågner klokken 7 med et hold i nakken af en anden verden og begyndende tømmermænd. Her tager jeg så en beslutning om at tage hjem til Århus og forsøge at sove i toget.

Jeg sidder altså i toget ved 9-tiden. Af en eller anden årsag kan jeg ikke sove den første time. Der løber en skrigende unge rundt, som jeg til at starte med tror er mongol. Så ser jeg hans far og erkender, at de mongolide træk bare ligger i familien. Jeg beslutter mig for at se noget middelmådig dansk comedy og fyrer op for den bærbare. Efter en time af det lægger jeg mig til at sove.

En times dårlig søvn, og jeg fyrer op for comedyen igen. Og her. Nu! Nu lægger jeg mærke til, at der er en asiatisk mand i tyverne, der sidder og sender mig blikke. Jeg sidder med gårsdagens beskidte og krøllede skjorte på, jeg har lige savlet ned af mig selv i søvne, mine øjne er blodskudte, min krop forsøger desperat at forbrænde alkohol og under mine øjne er der rander dybere end marianergraven. Så får jeg lige et lille frækt blink. Forstenet stirrer jeg ind i min computerskærm og forsøger desperat at fortrænge, at den her fyr vil have min udpinte og hårdt prøvede krop. Da jeg kigger op igen, er han på mystisk vis forsvundet.

Jeg vælter hjem i seng, og her på anden dagen har jeg i øvrigt stadig tømmermænd. Men min selvtillid er efter denne oplevelse steget med 38,5 procentpoint. Det er fedt at være populær hos de yngre asiatiske mænd. Det må jeg indrømme.

Kæft, hvor er den her neger egentlig kæmpe stor.

... og det synes jeg egentlig lige, at jeg ville dele med verden. Det er satme en stor neger. Jeg vil også have lår, der er lige så brede som min talje. Det ville være lækkert. Så er det sagt.