Ryd halvdelen af sendefladen på P1

Når jeg står op om morgenen, tænder jeg prompte for P8 JAZZ, fordi det gør mit liv 124% bedre med noget HAPPY JAZZ om morgenen. Også selv om de spiller sange med pædofile undertoner som fx ”I Want a Little Girl”, hvor Louis Armstrong bare gerne vil have, at en lille pige forelsker sig i ham. Den var fandeme ikke gået i 2014, Louis. Det var den ikke.

Nå, men jeg tænder altså for P8 JAZZ om morgenen, fordi det bare er NICE med noget JAZZ, bortset fra det der pædofile noget, og prompte spørger min kone mig, om vi ikke hellere skal høre P1 og risikere at få en mellemsvær depression i stedet for at være glade (og en lille smule pædofile). Som den gode ægtemand, jeg er, slår jeg radioen over på P1. Halvdelen af gangene er det fint og hyggeligt. Peter Høeg siger et eller andet langhåret om sine følelser, og alt er fint. Den anden halvdel af gangene bliver jeg mødt af en mur af det værste, man kan komme ud for i denne verden på linje med ebola og at løbe tør for smør: Politisk analyse.

Politisk analyse er når journalister sidder og har en frisk lille gætteleg om, hvad P kan komme til at betyde for Q, såfremt X, Y og Z står i zenit og jorden under regnskoven eroderer. De spekulerer og spekulerer og ringer flittigt til folk, der siger ting, som nogle andre så kan modsige. Det lyder gerne sådan her:

”… og den totalt ligegyldige detalje i Det Radikale Venstre KAN betyde, at Helle Thorning udskriver valg inden for en uge, tre måneder eller fire år, mener denne tilfældige person. Vi opfinder, at Helle Thorning er presset fra mange sider, i hvert fald mindst de sider, hun hele tiden har været presset fra. Vi har socialdemokratisk borgmester i Lundtofte, Per Hansen, med på telefonen til at sige ting, vi godt ved, at en socialdemokratisk borgmester i Lundtofte selvfølgelig vil sige:

-       Per Hansen, er du med os? Har du tænkt dig at sige lige præcis det, vi tror, du vil sige?

-       Ja, jeg er med, og det kan jeg bekræfte. Her er det forventelige svar.

-       Men hør lige det her klip fra random politisk modstander, der siger noget helt andet end dig. Her er altså en KONFLIKT, og det har jeg lært på journalisthøjskolen, at jeg skal malke, som var det en ko under hungersnøden i Sudan. [afspiller klip] Vi ved dog alle sammen, at random politisk modstanders udsagn ikke kommer til at ændre din holdning til noget som helst, Per Hansen, så kan du i stedet gentage det, du sagde før, bare med andre ord? Eller de samme ord, det er fuldstændigt lige meget.

-       Det er korrekt, det ændrer selvfølgelig ikke ved noget overhovedet, og her er det jeg sagde før én gang til, måske let understreget denne gang.

-       Tak fordi du ville være med.”

Jeg får akut nyresvigt i hjernen af at høre på det. Det er ligesom almindeligt nyresvigt, bortset fra at det er i hjernen. Virkelig. Hver gang de sidder og spekulerer og gætter og opfinder politiske konflikter på P1 morgen, så blander blodet fra mine øregange sig med tårerne fra mine øjne og drypper stilfærdigt ned i havregrynene. Og det er selvfølgelig ikke kun P1, der gør det. Hele den store medieløgsuppe er skyldig i samme grad af ukvalificeret spekulation og kunstig konflikt, lige fra Politiken til JP. Der sker som regel ikke en skid i dansk politik, men der skal jo stå noget i aviserne, og de skal sige noget i radioen. Det har man et begreb for i journalistikforskningen: Udfyldningskriteriet. Det er også et begreb i porno, men der betyder det noget andet. Eller måske betyder det egentlig det samme. I alle tilfælde:

På P1 er der kun ÉN ting, der er værre end politiske analyser, og det er det velmente, pseudodemokratiske program Ring til regeringen. Det går basalt set ud på, at de inviterer en politiker fra regeringen i studiet, og så kan alle ringe ind og sige et eller andet ukvalificeret og følelsesladet, hvorefter politikeren kan komme med et rigtigt politikersvar. Det lyder gerne sådan her:

”…og vi har første lytter igennem.

-       Bjarne Corydon, jeg vil gerne spørge dig: Sover du godt om natten?

-       Øh ja, jeg sover fint om natten.

-       Det tror jeg ikke, du gør.

-       Nå, jamen, øh, jeg sover altså helt fint om natten. Er der et faktisk spørgsmål her?

-       Her er min overraskende pointe, snedigt pakket ind i et søvnrelateret retorisk greb: Jeg tror ikke, at du sover godt om natten, fordi du solgte DONG til Goldman Sachs!

-       Altså, her er de argumenter for at sælge, alle har hørt mig fremlægge femtusinde gange før, så jeg sover ganske glimrende om natten.

-       Jeg tror stadig ikke, at du sover godt om natten, fordi her er nogle løst sammensatte brudstykker af argumenter, jeg har hørt dine politiske modstandere bruge, dog væsentligt dårligere fremlagt af mig, idet jeg var fuldstændig uforberedt på en faktisk dialog om det her, selv om det var mig, der ringede ind og i øvrigt valgte emnet. Jeg har meget stærke følelser i klemme i denne sag, selv om jeg hverken arbejder for eller ved noget nævneværdigt om DONG eller Goldman Sachs, så jeg lyder meget overbevist. Jeg er dog stadig totalt ude af stand til at tage en saglig diskussion med dig. Som sølle kompensation vil jeg fortsætte med at kværne rundt i mine tåbelige metaforer om din nattesøvn. Så hvad siger du til DET?”

Og så videre. Jeg forstår den velmente demokratiske tanke, men i praksis er det program en stor inspiration til et eskalerende misbrug af valium og hård sprut. Ring til regeringen er i praksis en slags politisk X-factor, bortset fra at man ikke kan vinde noget, ingen synger, ingen har rigtig forberedt sig, og Bjarne Corydon og Margrethe Vestager er dommerne. Stryg det fra sendefladen sammen med de politiske analyser og brug pengene på lækker musik i stedet. Måske på det der underholdningsorkester. Skulle de ikke ha’ været helt gode?

Tid til en snak om ligestilling, drenge og piger!

I dag skal vi snakke om ligestilling. Ja, sådan er det, og så kan I grødbønder brokke jer nok så meget, I vil! Fordi: Det store ligestillingstog, der i disse år er fyldt med svenskere og SF’ere, det er kørt helt og aldeles af sporet og er nu på vej ud over afgrunden med 800 kilometer i timen. Og det vil jeg gerne have, at vi får en god, sund og voksen snak om lige nu.

Man skal være ragende idiot for ikke at omfavne og gå ind for ligestilling mellem kønnene. Det er SUPER, og det er kun degenererede fiskere fra Esbjerg, som ikke er tilhængere af det. Kvinder skal totalt have lige så mange muligheder som mænd. Også selv om de har langt hår og ikke tænker på så meget andet end hvem, der mon bliver Amerikas næste topmodel. Også selv om de vimser rundt og hovedsageligt bekymrer sig om, hvad der mon står i deres stjernetegn i næste udgave af Wendy. Og også selv om de er selvudslettende og neurotiske og grænsende til det psykotiske. SELV OM ALT DET, så skal de selvfølgelig have lige så mange rettigheder og muligheder som mænd!

Det er dog ikke det, ligestilling handler om nu om dage. For: Det splinternye, ekstremt sexede og brandvarme buzzword inden for ligestilling, ikke? Det er KVOTER. Direkte importeret fra Norge og Sverige, der som bekendt er rigtigt gode til olie og pissebillige træmøbler, og så må de også være gode til ligestilling. Det siger sig selv.

Og de ER sgu vilde med kvoter derovre. Det er de! Det seneste skrig var, da de ville til at have kvoter i LEGO-kasserne.

Jeg elsker intenst, at de har akkompagneret artiklen med et billede af en masse storm troopers fra Star Wars. Jeg kan virkelig godt se, at det er noget forpulet kønsfascisme, at LEGO lader de MANDLIGE storm troopers fra filmene FORBLIVE MÆND i legetøjsversionen. Åbenlys mandschauvinisme! Eller hvad med ridderlegoet? Hvad med at smække nogle kvindelige riddere ind på hestene til at dræbe både dragerne og den historiske korrekthed? Hvad med det?

Hvis jeg sad i LEGOs bestyrelse, og min PRIVATE VIRKSOMHED fik pålagt det her gennemretarderede forslag, så ville jeg smække en helvedes masse syesker, kogekoner og tjenestepiger ind i ridderlegoet for at opfylde kvoterne. I ligestillingens navn.

Og hvad med Barbie, i øvrigt? Skal vi også til at have 40% ken-dukker i pakkerne lanceret? Det ER vel kun fair.

Nå. Men. Én ting er et åbenlyst idiotisk forslag fra sindssyge svenske ammehjerner. En anden ting er den politiske virkelighed herhjemme, hvor Socialdemokratiet og SF jo faktisk i ramme alvor køber ind i de her tanker. Ja, det er nemlig rigtigt. Hvis vi får et regeringsskifte – hvad jeg af ganske andre årsager egentlig gerne så, at vi fik – så skal vi også til at have kvindekvoter i private selskabers bestyrelser. S og SF blev garanteret inspirerede, da Sidse Babett Knudsen introducerede kvoter med gigantisk succes i Borgen. Hun trynede lige seriens svar på Maersk, og så var der kvoter/ligestilling i Danmark. Velkommen til det nye årtusinde, Crone/Maersk, HVOR VI ALTSÅ HAR KVOTER OG LIGESTILLING!

[Hold dig nu fra de lede kvoter, Sidse!]

Kvoter og ligestilling. To alen af det samme stykke! Sådan lyder det for tiden. Og jeg er bare ved at eksplodere. Ikke kun fordi, at det umuligt kan være statens opgave at blande sig i driften af private virksomheder på den måde. Men også på kvindernes vegne.

Det er simpelthen at tale ned til kvinder at påstå, at de ikke selv kan få de lede pladser i bestyrelserne, hvis de ville. Det er at undervurdere hele kvindekønnet. Det er noget konspiratorisk, pseudo-feministisk bullshit, at kvinder bliver holdt ude, hvor der skal tages beslutninger. Jeg ser handlekraftige kvinder ende i topposter hver eneste dag. Kvindekønnet har ikke brug for nogen krykke til at komme til tops. Det klarer de fint selv – hvis de vil.

Og forstå mig ret: Jeg er vokset op i et hippiehjem. Min mor har altid tjent lige så mange penge som min far. De fordelte de huslige pligter retfærdigt imellem sig. Ikke at de var ligestillingsfascister – det var ikke sådan, at mutter aldrig kunne tage en kjole på, eller at fatter ikke fik lov til at købe en motorsav. Men de var ret nede med det der ligestilling. Det var en selvfølge.

Ligeledes var det en selvfølge, at mutter ville, kunne og skulle arbejde lige så hårdt som fatter for at komme i betragtning til diverse pladser i bestyrelser, lederroller mm. Og det gjorde hun. Man kastede lederroller og bestyrelsesposter i hovedet på hende for et godt ord, fordi hun var så utroligt talentfuld og arbejdsom.

Hold kæft, en masse spildt arbejde fra hendes side. Hun skulle ha’ ventet til de indførte kvindekvoter. Så havde hun ikke behøvet at løfte en finger. Så kunne hun have klamret sig til fornedrende politiske krykker, som hun ikke havde brug for.

Og så er der også denne detalje: Jeg ved godt, at det her er en helt utrolig tanke i en verden, hvor kvinder og mænd er HELT ENS, FORDI ELLERS ER DER IKKE LIGESTILLING, ikke? Men KUNNE det tænkes, at der var fagområder, hvor der faktisk var flest kvalificerede kvinder? Og ligeledes: At der var fagområder, hvor der faktisk var flest kvalificerede mænd? Og at der derfor kunne opstå situationer, hvor den bedste kandidat blev sorteret fra til fordel for en ringere kandidat af det ”rigtige” køn? Men hey, at der overhovedet skulle være den mindste smule forskel på kønnene og deres faglige interesser og engagement, det er jo selvfølgelig helt og aldeles sindssygt at antyde.

...

Jeg bliver så harm. Ligestilling er lige muligheder. Det er ikke, at ét køn skal favoriseres, eller at kønnene skal være ens. Og det er ved gud ikke kvoter.

At insistere på den form for ligestilling, hvor man mener, at kønnene er ens, ikke? Det er så torskedumt, at jeg nærmest ikke kan få vejret. Hvad bliver det næste? Skal vi også have 40% mandlige sygeplejersker? 40% kvindelige mekanikere? Jeg mener bare: Nu vi alligevel ER ligeglade med, hvad folk selv vil og synes, så kan vi vel lige så godt tage det store ligestillingskvote-skridt fuldt ud.

Jeg håber sådan, at der er kræfter i S og SF, som kan se, hvor helt utroligt meget hul i hovedet kvoter er, og at de kan tale de andre fra det her tåbelige, kvindenedgørende ævl. Ellers rejser jeg fandeme til Sverige, når de indfører det. Eller, nåhr nej ...

Hvis du lige har 12 minutter, så har jeg en masse galde, jeg gerne vil af med

Jeg er ikke voldsomt politisk engageret. Jeg har mine holdninger, og jeg stemmer hver gang som den gode demokrat, jeg er. Ud over det forholder jeg mig løbende til det politiske billede uden at gå kraftigt ind i det eller bekymre mig meget mere om det.

Dog må jeg indrømme, at den seneste politiske udvikling i Danmark gør mig så arrig, at jeg har lyst til at save mit eget ben over.

Jeg går helhjertet ind for et overskudssamfund. Jeg er nede med masser af uddannelse, ikke alt for omfattende arbejdsuger og fordelagtige ordninger for ældre. Det synes jeg alt sammen er super.

Situationen er dog som bekendt, at vi skal spare. I den forbindelse har Socialdemokraterne og SF lavet et udspil, de kalder for Fair Løsning.


Hvis du lige har 12 minutter, så har vi en løsning, hedder det. Kort fortalt går fair løsning ud på, at vi alle skal bidrage for at bevare velfærden i samfundet. Og bevares, det er kun fair. Men lige her er det som om, at et eller andet er gået galt. Lad os prøve at gennemgå, hvordan alle skal bidrage til fremtidens velfærd:

1) Din 20-årige studerende skal paces hurtigere igennem sit studie.
2) Din 40-årige sosuhjælper skal arbejde en time mere om ugen.
3) Din 60-årige sunde og raske kollega skal dangedere den på Kos med statsbetalte cosmopolitans på efterløn.

KAN DU SE HVILKEN EN AF DE BEFOLKNINGSGRUPPER, DER IKKE BIDRAGER? KAN DU DET? Helle Thorning har eksplicit været ude og sige, at det smukke i denne plan er, at alle bidrager. Men hvordan er det, at alle bidrager i det ovenstående skema, Helle? Hva’?

Hvis Helle Thorning lige har 12 minutter, så kunne jeg egentlig godt tænke mig at rive den gucci-taske ud af hænderne på hende og bruge den til at tæve angsten for at pille ved efterlønnen ud af hende. Og det samme gælder for Villy Søvndal og hans åndssvage pibe. Hvordan er det her ”fair” …? Hvordan er det, at alle bidrager i denne løsning? Var det ikke for fanden på tide at komme over berøringsangsten og vise lidt mod og format?

Altså, jeg har sgu ikke noget imod at arbejde en time mere om ugen. Det er FINT. Hvis det er det, der sikrer sundhedsvæsenet og skolevæsenet og det offentlige generelt, så arbejder jeg den ekstra time. Jeg har jo heller ikke en familie at forsørge endnu – jeg kunne forestille mig, at de 12 minutter ikke ville være så fantastiske at pille ud af tiden om morgenen i børnefamilierne, hvor ungerne i forvejen får for lidt opmærksomhed fra deres forældre og derfor ender som nogle navlepillende og egocentriske pikhoveder.

Men ok – vi skal jo alle bidrage. Sådan ville jeg tænke, og sådan burde børnefamilierne også tænke, hvis det faktisk VAR alle, der skulle bidrage. Det er det bare ikke. De sunde, raske og arbejdsdygtige mennesker i starten af 60’erne skal ikke bidrage. De skal have tid til at vimse rundt i haven med en åndet solhat fra deres seneste tur til Tenerife, og det skal alle andre betale for.

Det sørgelige er, at hvis man vil stemme på venstrefløjen, så stemmer man indirekte på den der løsning. Også selv om man stemmer på Margrethe Vestager, som faktisk var den, der først pointerede den ovenstående urimelighed.

Og så kunne man jo sige: ”FUCK de røde idioter. De tossegode socialister aner ikke, hvad de snakker om. Tid til at tage sparejakken på og stemme på mørkets fyrster og Saurons soldater: Højrefløjen. De er godt nok nogle helt afsindige narrehatte, og en betragtelig del af dem udspyer racistisk og små-fascistisk propaganda som en Islandsk vulkan, men i det mindste ved de sgu da, hvordan man SPARER. Det der med at have en sjæl er alligevel opreklameret. Jeg stemmer sgu på venstre.”


[Lars Løkke Rasmussen lige efter han har spist en dagpengemodtager]

Men så er det, at man indser, at de HELLER IKKE VIL PILLE VED EFTERLØNNEN. De vil hellere sætte en bombe under samtlige offentlige budgetter i hele Danmark, smadre sygehusene, folkeskolerne, gymnasierne, tæve de studerende og voldtage dagpengemodtagerne. De vil hellere fragte samtlige mennesker ud af landet, der ikke kan bevise, at de er direkte efterkommere af Harald Blåtand. Alle de ting vil de hellere gøre, før de vil tage millionerne ud af hænderne på de solferiehungrende efterlønskandidater.

Og så er vi tilbage ved en fair løsning. Hvis du lige har 12 minutter, så har jeg en efterlønsmodtager, der gerne vil kneppe dig rigtig hårdt i røven.

Amerikanerne hamstrer våben

Jeg har netop hørt, at det helt nye i staterne er at hamstre våben, for hvad nu hvis onde-Obama rent faktisk indskrænker våbenlovgivningen en anelse?

Jamen GUD FORBYDE at en uzi ikke er allemandseje, da! Landet ville jo gå fuldstændig nedenom og hjem, hvis en almindelig 14-årig knægt med belastet familiebaggrund ikke kunne gå ind og købe en fuldautomatisk og male gud og hvermand til med kugler fra morgen til aften. Det siger da virkelig sig selv.

Nej, løsningen er naturligvis at hamstre våben!! Vi køber 100 kalashnikover, så de stolte våben kan gå videre fra generation til generation. Og hvis Obama - eller andre af hans slags - kommer for at tage dem fra os, så NAKKER vi dem. Ja.

Sov sødt lille jumbo, dit lille pus,
slet intet min ven skal du mangle
I morgen der får du en håndgranat
Og den skal du bruge som rangle.

Idioter.