mandag den 30. maj 2011

Trøjborg: Plads, træer og en spirende voksenfornemmelse i brystet!

Ih, hvor er her stille herinde. Men det er der heldigvis en god grund til: Jeg har været travl. Travl med livet, travl med at blive stor som et hus og travl med at flytte alt mit habengut og mine vintageplakater af Butch Cassidy and the Sundance Kid op på Trøjborg. Ja, jeg er flyttet på Trøjborg! Det ligger i det nordlige og ekstremt pæne og voksne Aarhus. Og det passer mig godt. Det gør det. Altså, fordi NU er jeg sgu voksen. Det er man, når man flytter på Trøjborg i gigantiske lejligheder uden EL, når man handler i Løvbjerg, og når man ikke bare kan forfalde til 7-11, hvis man har glemt at købe ind. Nu skal jeg fortælle lidt om det hele.

Trøjborg. Her er så spændende på Trøjborg. Forleden forvildede jeg mig ind i Trøjborgs svar på SuperBrugsen: Løvbjerg. Og Løvbjerg, det er lidt lissom en gigantisk, mega-dyr Netto. Ligesom i Netto er der også bare rigtig grimt i Løvbjerg. I Løvbjerg gider de sgu heller ikke sætte tingene op på hylder eller tage dem ud af de paller, som de kommer i. Nej, lortet bliver bare stablet op oven på hinanden i en brun symfoni af fugtigt pap og slidt interiør. Et par medarbejdere render rundt og smider ting oven på hinanden med et friskt “Kan jeg hjælpe dig?” smukt broderet på ryggen, der står i gabende kontrast til deres laskede attitude og stendøde øjne. Men i det mindste slap jeg kun 500 kroner for en pakke havregryn og to liter mælk.

Og SÅ kom jeg tilbage til skoven og den friske havluft, og pludselig havde jeg glemt alle mine bekymringer og kunne kun tænke på spirende liv og sexede små havfruer.

Trøjborg. Der er så grønt, så grønt. Og så stille. Jeg kan høre mig selv trække vejret lige nu. Ind. Ud. Ind. Ud. Kan du mærke, hvordan mit rolige Trøjborg-åndedræt også gør dig lidt mere rolig og voksen lige nu?



 - Der er sygt mange træer, hvis man står på min altan og kigger til højre. Rigtig, rigtig mange træer. Altså, som i seriøst mange. -

Trøjborg. Indledningsvist var jeg meget bekymret over at flytte væk fra den 7-11, der lå 50 meter fra min gamle bopæl i den dumme, unge og uansvarlige midtby. Altså, hvad hvis man lige stod og manglede en liter mælk klokken 11 om aftenen? Men så blev jeg enig med mig selv om, at det var en del af at blive voksen og ansvarlig. Hvis man ikke kan huske at købe mælk inden for normale åbningstider, SÅ HAR MAN IKKE FORTJENT NOGET MÆLK. Så må man gå tørstig i seng! Eller stå om morgenen med en skål havregryn uden mælk og ligne en stor, mælkeløs nar. Sådan er det at være voksen. Ligesom det der med, at hvis man er gammel nok til at LAVE børn, så er man satme også gammel nok til at FÅ dem. Væk med den fri abort! Og væk med den frie mælk.

Det der med, at man ikke bare lige kunne vade over i 7-11 og købe bajere i tide og utide, det ville også være skidegodt til at bekæmpe min spirende alkoholisme. Så når der ikke er flere øl tilbage, så ER der faktisk ikke flere øl tilbage. Og så må man gå i seng. Med hænderne over dynen i aflåst sideleje, ligesom alle de andre rigtige voksne på Trøjborg.

...

… nu har jeg så erfaret, at der ligger en døgnåben Statoil-tank omkring fem meter fra min nye lejlighed. Det er som om, at Gud gerne vil have, at jeg resten af mit liv forbliver en infantil, alkoholisk idiot, der ikke kan finde ud af at købe ind inden for normale åbningstider, Trøjborg eller ej.



 - Røv-grim Statoil-tank ødelægger min nye, voksne livsstil og venstre side af min udsigt til alle de lede træer! Bemærk dog, at der stadig er en del træer i baggrunden. - 

Men Trøjborg. Folk kigger på en med et skævt smil og et sigende blik: “Ja, jeg bor også på Trøjborg. Her er rimeligt fucking nice. Har du nogensinde set så mange træer i dit liv?” Og så vader de videre med deres hornbriller og vintage barnevogne.

Trøjborg. Jeg ligger og græder mig selv i søvn hver aften heroppe. Halvt af glæde over at bo på Trøjborg, halvt fordi der er så sygt meget græs på Trøjborg, der går LIGE i min høfeber.

Trøjborg. Jeg har pludselig mere plads, end jeg på nogen måde kan bruge. Det her Trøjborg-pis, det er et overflødighedshorn af plads. Det er det! Der er dog ingen EL. Hele Trøjborg er bygget engang i 30’erne, og der tænkte man sgu ikke på den slags. Der er måske to stikkontakter i hele min gigantiske lejlighed, og hvis man tænder for den ene, så ryger strømmen fra den anden. Jeg aner ikke, hvad jeg skal bruge alt det plads til? Måske til en form for vindmølle, så jeg kunne få noget mere EL? Eller nej, indendørs vindmølle, det er retarderet. Men hvad så? Hvis jeg såede noget græs inde i mit soveværelse, kunne jeg måske leje det ud som tennisbane eller noget.



 - Jeg har aldrig set så meget plads i mit liv. Hvad skal jeg stille op med den lede altan!? - 

Trøjborg. Der er EN bar, der er nøjagtigt lige så snusket som alle barerne i midtbyen. Til gengæld er den dobbelt så dyr.

Trøjborg. Jeg er meget lykkelig. Og jeg har ikke engang prøvet den lede lokale isbar endnu!