torsdag den 28. maj 2009

Stor idioti, del 3: Idiotien vender tilbage!

Nogle af mine faste, dedikerede og skarpe læsere vil muligvis huske det indlæg, jeg skrev om Internet-lotterier sidste år.

Siden da er jeg kommet i besiddelse af fortrolige oplysninger, der afslører, at danskerne muligvis er dummere end først antaget. Ifølge min hemmelige kilde så har 32% af alle danskere på et tidspunkt troet, at en mail med en lotterigevinst var ægte. TOOGTREDIVE PROCENT!!

LAD OS LIGE IGEN OPSUMMERE, hvad man skal acceptere for at svare på sådan en mail:

1) Der eksisterer lotterier i feks Holland og Spanien, som udtrækker tilfældige e-mail-adresser, som de hjertens gerne vil forære millioner af kroner væk til. Rationalet for, hvordan det kan lade sig gøre, kan jeg ikke fantasere mig frem til.

2) Disse lotterier med store millionbudgetter er elendige til at kommunikere. Deres engelsk er ubehjælpsomt, og de henviser konsekvent til anonyme gmail eller yahoo-adresser.

Det skriger til himlen, at det er svindel. Men som sagt: 32 % af alle danskere har åbenbart troet på det her. Hver tredje dansker er tilsyneladende lallende imbecil? I England er det kun 7 %. Det kan da næsten ikke være rigtigt? Er vi virkelig så meget mere naive end Englænderne?

Jeg forstår det ikke. Hvis nogen har et bud på, hvordan vi kan være så dumme, så skriv endelig til sandhedomaltlotteriet@gmail.com, og så får I en million.

tirsdag den 26. maj 2009

Michael Sheen og mine venner er amatører, og jeg er perfekt.

JEG ER JO IKKE en person, der normalt begiver mig ud i at se film, som jeg VED er ringe. Jeg har imidertid et bundt rigtig rådne venner, der gerne bruger deres liv på den slags sysler, samt narko og frimærker. En af disse suspekte eksistenser, som jeg nærmest slet ikke KENDER, berettede, at jeg bare lignede hovedpersonen i Underworld 3: Rise of the Lycans HELT VILDT. Han sagde, at hvis jeg havde stået ved siden af den hovedperson, så ville han ikke vide, hvem der var hvem.

Derfor så jeg mig nødsaget til at se den goddamn film. Og her er, hvad jeg har at sige om den sag:

JEG LIGNER HAM OVERHOVEDET IKKE.

Jeg har langt større overarme. Og så forsøger jeg ikke at portrættere en savlende retarderet på alle de billeder, der er af mig på IMDB. Michael Sheen, mand. Men han var faktisk helt eminent i Frost vs. Nixon, der i øvrigt er en fantastisk film. Men det kan jo knibe for selv den bedste, og det må være hvorfor Hr. Sheen har taget hovedrollen i denne tredje Underworld-film, hvilket med hastige skridt bringer os frem til:

Underworld: Rise of the Lycans er satme en ringe film. Hold da kæft. Lad mig lige kort prøve at opsummere handlingen:

En flok vampyrer, som er gensplejsere i deres fritid, laver en ny race, der kan tjene dem som militærmagt: Lycans. Den første af de her Lycans, Lucian, eller Pseudo-Lynge om I vil, er bare helt vildt sej. Han kæmper med sværd og fejer med koste, idet han både er en slags testosteronpumpet über-kriger og en ydmyg slave for de her vampyr-genforskere. Når han ikke kæmper med sværd og fejer med koste, så har han travlt med at udpule vampyrkongens datter, hvis læber i øvrigt er på størrelse med Kos. AL DENNE AWESOMENESS kan jo ikke fortsat gemmes under ydmyghedens kun alt for lille kappe, så Lucian planlægger et oprør mod vampyrerne.

Det havde man jo aldrig gættet.

Lucian lader lige sin elskede dø for Vampyrkongens hånd. Men SÅ ringer Lucian også lige efter alle sine varulvehomies, og så æder de vampyrerne. The End.

...

... man KUNNE spørge sig selv, hvorfor helvede idioten ikke ringede efter sin HÆR af glubske vareulve in the first place. Man KUNNE spørge sig selv, hvorfor jeg overhovedet satte mig til at se den her film. Og man KUNNE spørge sig selv, om det ikke var på tide, at jeg fik nogle nye og bedre venner.

søndag den 3. maj 2009

Oliver Stone: "W"


Jeg har længe haft Oliver Stones film om George Bush til at ligge, men jeg tog mig først sammen til at se den for nylig. Jeg havde holdt mig fra den, fordi jeg havde forstået det sådan, at den var lidt for god ved den kære George Bush.

Jeg skulle imidlertid se film sammen med et vennepar den anden dag, og ud af Gran Torino, Milk og W mente min vens kæreste, at W var den mest girly. Jeg kunne næppe se logikken i den konklusion. At se Sean Penn bøsse igennem i to stive timer i træk (!) MÅ sgu da være mere girly end international politik fra 60'erne til nu? Alligevel lod jeg mig overtale til W, og inderst inde ville jeg måske også gerne se den.

Lad os få det på det rene med det samme: W tegner sagorasme ikke noget glansbillede af George Bush. Han bliver fremstillet som en fordrukken nikkedukke/frelst nykristen, hvis eneste drivkraft er anerkendelsen fra faaarmand. Han får også sagt nogle rigtig vilde ting i løbet af filmen i stil med "Damn frog eaters! Remind me to veto something french soon!". De har også med mere eller mindre held forsøgt at inkorporere ting, har rent faktisk har sagt. F.eks. "misunderestimate" og det der god damn legendariske "Fool me once ... ... shame on you. ... ... You fool me, you can't get fooled again!"

Men: Selv om bush bliver fremstillet som en lallende jubelidiot, bliver han også fremstillet meget menneskelig.

DET ER MERE END MAN KAN SIGE OM DICK CHENEY. Gode gamle Dick er ifølge Oliver Stone the fucking mastermind of evil. Han deler torturresolutioner ud til morgenkaffen, og han er ikke bleg for at dræbe spædbørn for at få fat i den mellemøstlige olie. Condoleeza Rice bliver fremstillet som ondskabsfuld og moderat retarderet, og Donald Rumsfeld bare som gennemført idiot.

W er bedre end dens 6,7 på IMDB kunne antyde. Selv om det selvfølgelig er smertefuldt at få menneskeliggjort ens billede på rendyrket ondskab og idioti gennem alle disse år, så er virkeligheden jo nok, at han faktisk ER et menneske.

...

... et meget dumt menneske. Who are we kidding.