tirsdag den 25. november 2008

Flere negere og østpiger i gyserfilm, tak.

Hvorfor kan man tillade sig at lave gyserfilm uden plot?

Jeg har netop set "The Strangers". Det er en flot lavet gyser, der oprigtigt talt er uhyggelig. Den har kun et problem: Der er INTET PLOT OVERHOVEDET.

Handlingen i The Strangers kan opsummeres således: Liv Taylor og Scott Speedman vimser rundt i et sommerhus, og så bliver de chikaneret og nakket af tre psykopater. The end.

Det fantastiske, overraskende og intense handlingsforløb har Politikens Erik Jensen svunget sig op til at give 4 hjerter for.

Det er åbenbart alment accepteret i gysergenren, at selv den mest eklatante mangel på handling er helt okay, så længe man lige får lidt koldsved på panden. Så kan det være fuldstændig ligemeget, at lortet er så idéforladt, at det får bamses billedbog til at fremstå som et handlingsmættet epos med et væld af plot-tvists.

The Strangers er nemlig ikke det eneste eksempel på totalt idéforladte gysere, der har en vis succes.

Handlingen i The Grudge, der er ældre, men også havde rimelig succes, kan refereres sådan her: X antal mennesker går ind i det onde hus og bliver nakket af den onde ånd. The end.

Så længe man er genrebevidst, og i gyserens tilfælde sørger for lidt uhygge, så er handlingen underordnet. Man kan sige, at den tilgang til filmkunst også gør sig gældende for en anden genre: Pornoen. Der er det også helt okay, at handlingen er udtænkt af en senildement, så længe en kran fra østblokken bliver udblokket af en neger. Forskellen på porno og gysere er så bare, at pornoen ikke lader som om, at den er en rigtig filmgenre med rigtige skuespillere og rigtig handling.

Derfor foreslår jeg, at gyserproducenterne tager et valg: Enten tager de sig sammen og fyrer op for fortællingen i gyserne, eller også tager de konsekvensen og fylder filmene med piger fra østblokken og kæmpe negere. Så kan negerne skræmme livet ud af østpigerne, eller østpigerne kan være onde ånder og skræmme et basketballhold fyldt med negere, eller whatever the fuck: I det mindste ville man ikke forvente en form for handling i filmene længere.

torsdag den 20. november 2008

Stor idioti, del 2

Her i weekenden var jeg i København, og derfor havde jeg den umådelige fornøjelse at køre i tog sammenlagt i 8 timer. Når man sådan sidder i et tog, er det engang imellem lidt svært at lade være med at overhøre, hvad andre mennesker sidder og lukker ud af deres ædespalter. :-)

TUREN TIL KØBENHAVN
Jeg sad i toget og forsøgte at passe mig selv. Det var imidlertid fuldstændig umuligt at lukke af for den samtale, der fandt sted i nærheden af mit eksil. En smart Århus-dreng fra det enormt prestigefyldte AARHUS UNIVERSITET havde udset sig en intetanende (og intetfattende) fynsk gymnasieelev som mål for sine uendelige reserver af charme.

Jeg fik aldrig fat i, hvad nogen af dem hed. Jeg forestiller mig dog, at han hed Morten, og at hun hed Patricia. Situationen udspillede sig cirka sådan her:

Morten: [indsæt en times ævl om, hvor fed Århus og Universitetet og Morten er her.]

"... og det sidste punktum blev bare sat en time før vi skulle aflevere opgaven eller sådan noget, og så fik vi 10 alligevel! Det var bare totalt fedt, eller nudethedder."

Patricia: "Nej, hvor fedt!"

Morten: "Ja, det var højere end alle de andre, der ikke havde siddet i sidste øjeblik og arbejdet."

Patricia: "Ejmen jeg er også bare dårlig til at komme i gang med mine afleveringer. Sidder også altid i sidste øjeblik, når jeg sk ..."

Morten: (afbryder) "Ja, og det er bare SÅ meget værre på UNIVERSITETET, fordi der har man jo SELV ANSVARET for at komme i gang, og det er bare mega hårdt, men jeg klarer det jo meget godt alligevel, for vi har også LÆSEGRUPPER, og der kan man lissom støtte hinanden lidt og sådan noget."

Patricia: "Ja, jeg ...

Morten: "Noget andet der også er anderledes er FREDAGSBAR. Folk er bare mega gode til at støtte op om det, fordi man jo ses så sjældent ellers, og så kan man jo komme op i fredagsbaren. Den er bare mega fed, og så mødes vi bare og snakker om vigtige uni-ting."

Patricia: "Det lyder fedt. På mit gymna..."

Morten: "Det er det også. Hør, jeg kom lige i tanke om en sjov ting. Altså, sidste gang jeg kørte i tog, ik'? Man oplever bare de sjoveste ting i sådan et tog. Nåmmen så sad mig og min makker så overfor den her tyrkiske mor og hendes søn. Og så sad vi bare og legede med ungen hele vejen! Det var bare vildt sjovt og jeg fik bare virkelig nedbrudt nogle fordomme og jeg fandt samtidig ud af, at jeg er helt vildt god til børn. Og så blev hende den tyrkiske mor så glad for mig og min makker, at hun tilbød, vi kunne crashe hos hende, hvis vi manglede et sted."

Patricia: "Nej, hvor sødt! Hun lyder til at ha' været meget gæstfri."

Morten: "Klart. Men apropos det med øl og sjov i gaden, ik'? Så har vi det her sted i Århus, hvor man bare kan drikke helt vildt billige øl. Det hedder Kurts mor."

Patricia: "Øh ... nå. Ja, jeg går da ud fra, at man altid kunne starte ..."

Morten: "Ja, det er bare vildt fedt. Og så har de helt vildt længe åben. Der er super fedt i Århus. Og på universitetet. Det hele er bare så fedt, og jeg er bare så glad for at være en del af det. Fedt, fedt, fedt. Århus, Århus, Århus. Må jeg i øvrigt få dit nummer?"

(undertegnede springer ind fra sidelinjen og sparker Morten adskillige gange i hovedet) "NNNNNEEEJJJ!!! DU MÅ FÅ 100 KARATESPARK I HOVEDET!! DET ER DET, DU MÅ FÅ!!! JEG HADER DIG OG ALLE DU KENDER!!1!1 BRÆND I HELVEDE, DIN PIKSPILLER!!!"

Resten af togvognen takker mig for min heltemodige indsats. Dronningen sidder tilfældigvis et par pladser foran og har hørt det hele, hvorfor hun indstiller mig til ridderkorset med det samme.

...

... ville have været handlingen i den bedste af alle verdener. Verden er imidlertid dårlig, som vi alle ved. Jeg valgte at sidde indebrændt med helt hvide knoer og tage NOTER til det tåkrummende mundlort, der kæmpede sig vej ud af kæften på den her naragtige opkomling. Det endte sådan her:

Patricia: "Ejmen jeg skal også til at af nu, alzzå."

Morten: "Du må lige komme forbi Århus på et tidspunkt, det kunne bare være mega fedt. Skal vi udveksle numre?"

Patricia: "Det kan vi godt" (noterer hans nummer ned)

Morten: "Så må du ha' det. Hej."

(undertegnede sender Patricia et blik, der kan dræbe, da hun forlader vognen)

...

Idioter som Morten giver Århus et dårligt ry.

tirsdag den 18. november 2008

Stor idioti, del 1

Nu skal vi have en føljeton omhandlende stor idioti. Jeg vil lægge ud med en mail, jeg netop har modtaget fra den administrerende direktør i Hang Seng Bank Ltd, Hong Kong:


"BUSINESS FORSLAG !!!!!


Jeg er Mr. Patrick K. W Chan administrerende direktør & Chief Financial Officer for Hang Seng Bank Ltd, Hong Kong. Jeg har en lukrativ forretning fora slagtilfælde af fælles interesse til at dele med dig, det handler om at flytte en stor sum penge. Jeg fik din henvisning i min søgen efter en, der passer til min foreslåede forretningsforbindelsen. Hvis du er interesseret i at arbejde med mig til at kontakte mig via min private e-mail (chanpathk@yahoo.com.hk) for mere information

Din tidligst svar på dette brev vil blive værdsat.

Med venlig hilsen

Mr. Patrick Chan
E-mail: chanpathk@yahoo.com.hk"

...

Mere bekymrende, end at den her idiot vil diskutere et slagtilfælde af fælles interesse med mig på en anonym yahoo-adresse, er fandme, at der jo MÅ være nogen, der sender alle deres informationer og bankoplysninger til ham og hans ligesindede? Ellers ville man vel ikke blive ved med at modtage de her tåbelige mails? Her er mere fra samme skuffe:

"YOUR EMAIL HAVE WON!!!

Staatsloterij Email Promotion.
Boeing Avenue 9459 PE
Amsterdam-The Netherlands.

This is to inform you that your email- Address attached to a Ticket-Number 43202450 with Ref-Number 592128 and Batch-number,362452, have won you a consolation cash prize of Euros (€1,000.000.00)One Million Euros Only.For due processing of your winning claim, please contact our claim Department officer

Name,
Telephone,
Fax numbers,
Nationality.
*************************************************
Contact Claims Manager:
Mr.Erwin Broek.
TEL:+31-651-781-312,
Fax:+31-847-323-655,
Email: staatspromo2008@gmail.com
*************************************************
Congratulations
Sincerely Yours
Mrs.Berg Lucy
Public Relation Officer."

...

Lad os lige se, hvilke præmisser man skal acceptere for at svare på den her mail.

1) Der findes et hollandsk statslotteri, der trækker vindere ud blandt tilfældige e-mail-adresser.. De ANER ikke, hvem fanden de forærer penge til. De ved fandme ikke engang, hvilket LAND vinderen sidder i, siden man skal oplyse sin nationalitet. Det synes den hollandske tipstjeneste lissom er passende, fordi ... tilfældige idioter har fandme også gjort meget for Holland gennem tiderne.

2) Dette statslotteri, der har et kollosalt millionbudget, har ansat en flok multihandicappede som informationsmedarbejdere. Det er bare en prøveordning, naturligvis - det ville jo være UREALISTISK at de multihandicappede informationsarbejdere var fastansatte.

Denne prøveordning forklarer vældet af fejl, at Erwin Broek det ene øjeblik er "officer", det næste "manager", og at der ikke er nogen officiel e-mail-adresse tilknyttet det her hollandske lotteri, der som nævnt deler millioner ud til højre og venstre. De multihandicappede har bare oprettet en gmail-adresse. Men hvad kunne man forvente - de ER jo immervæk multihandicappede.

...

Fortænkt? Jeg kan ikke finde en bedre forklaring på, hvorfor helvede et hollandsk statslotteri skulle sende mails ud på denne måde. Der MÅ jo være folk, der æder de her eller lignende præmisser.

At der findes naiv idioti af den kaliber kan gøre mig deprimeret.

torsdag den 13. november 2008

Amerikanerne hamstrer våben

Jeg har netop hørt, at det helt nye i staterne er at hamstre våben, for hvad nu hvis onde-Obama rent faktisk indskrænker våbenlovgivningen en anelse?

Jamen GUD FORBYDE at en uzi ikke er allemandseje, da! Landet ville jo gå fuldstændig nedenom og hjem, hvis en almindelig 14-årig knægt med belastet familiebaggrund ikke kunne gå ind og købe en fuldautomatisk og male gud og hvermand til med kugler fra morgen til aften. Det siger da virkelig sig selv.

Nej, løsningen er naturligvis at hamstre våben!! Vi køber 100 kalashnikover, så de stolte våben kan gå videre fra generation til generation. Og hvis Obama - eller andre af hans slags - kommer for at tage dem fra os, så NAKKER vi dem. Ja.

Sov sødt lille jumbo, dit lille pus,
slet intet min ven skal du mangle
I morgen der får du en håndgranat
Og den skal du bruge som rangle.

Idioter.

torsdag den 6. november 2008

George Lucas burde tæve sig selv

Da jeg har fået hele mit tandsæt fjernet og efterfølgende deform har siddet i en mørk afkrog af min stue med en skinnende fladskærm som min eneste kilde til glæde, har jeg netop genset de nyeste Star Wars-film.

Jeg ville gerne elske Star Wars. Virkelig. Jedi-riddere og the force er cirka det sejeste i verden, næst efter anabolske steroider og bryster. Men efter det seneste gensyn med The Phantom Menace, Attack of the Clones og Revenge of the Sith har jeg sgu lidt svært ved at opretholde entusiasmen.

Een ting er det exceptionelt ringe skuespil og replikkerne, der nærmest er til at få uendeligt lange patter af. De verbale udvekslinger mellem Natalie Portman og Hayden Christensen er så stor og tåbelig en kliché, at en manuskriptforfatter til Horton Sagaen ville have rubriceret det som "simpelthen for cheesy" og efterfølgende have kasseret lortet. Selv en god skuespiller som Ewan McGregor virker små-retarderet, når han slynger paradoksale hjerneblødninger ud som f.eks.:

"Only a Sith deals in absolutes!"

...

Alt dette havde været til at leve med, hvis bare plottet havde holdt 100%. Men det skal guderne vide, at det fandenbrodereme ikke gør.

Der er især tre ting, der ikke hænger sammen.

1) Anakin Skywalker

Ud over at han er røv irriterende som barn, og at Vladimir Putin havde spillet rollen mere troværdigt end Hayden Christensen, er hele karakteren og dennes psykologiske udvikling lige til at græde over.

Der er tale om en form for Jesus-figur. Vi får at vide i The Phantom Menace, at moderen har lavet en jomfrufødsel. Hallelujah! Ingen far, ingen forklaringer.

Anakin er slave. Heldigvis ved vi alle, at 8-årige slaver er særdeles velbetalte. På en eller anden måde kan han i hvert fald financiere delene til en GODDAMN SVÆVENDE LAMBORGHINI MED JETMOTOR, aka en pod-racer, samt adskillige robotter. Han ordner så robotterne og pod-raceren i den fritid, vi alle ved, at slaver jo har.

Som ung giver han sig til at hænge en masse ud med Senator Palpatine, der fortæller ham stolpe op og stolpe ned om, hvor fedt det er at være Sith, og hvor meget det sutter at være Jedi. Alligevel er det først, da Palpatine direkte tilbyder en stilling som erhvervspraktikant i ondskab, at Anakin fatter noget. "Nej, virkelig! Er du en Sith! Jeg må straks rapportere det til jedierne!" Godt set, Einstein. Klap dig selv på skulderen.

Mere forstyrrende end knægtens manglende evne til at se det godstog komme kørende imod ham er dog filmens rationale for, at han skifter til the dark side. Palpatine tilbyder ham en kur mod en lidelse, Anakin har drømt, at hans kone måske har. Allerede dér er vi langt ude på overdrevet. Dertil kommer så, at Anakin ved, at Palpatine er en Sith. Sådan nogle er kendte for løgne, bedrag og massemord. Alligevel vælger knægten at stole blindt på den her fyr for at redde sit skrantende parforhold! Han bekræfter aftalen ved at gå ned i jedi-templet og slagte alle ungerne dernede. :-) :-) :-)

... Nu har jeg sikkert ikke været lige så længe i et fast parforhold som Anakin her, men jeg har immervæk stadig en rimelig idé om, at det IKKE er løsningen på problemer i forholdet at sælge sin sjæl til satan og slå 48 børn ihjel. That does not sit well with the old lady, og hvis Anakin ikke havde haft en blævrende budding som hjerne, havde han nok regnet den lille detalje ud.

Stadig vil hans overraskelse og raseri ingen ende tage, da Padme ikke lige er helt nede med hans nye livsstil. Så kvæler han hende, selv om frygten for at miste hende egentlig var grunden til, at han skiftede til the dark side in the first place. Flot tvist i plottet dér!

Karakteren Anakin Skywalker holder lige så lidt som underbid, når det regner.

2) Jedi-riddernes magre indsats

På det ene tidspunkt er jedi-ridderne de sejeste i verden, på det andet er de en samling fedladne serie-onanister.

De kan se fremtiden og fornemme folks følelser, men en sammensværgelse på størrelse med Jupiter gik dem desværre lige næsen forbi. Måske der skal strammes lidt op på the force i jedi-rådet, eh?

3) Profetien

Hvad er det for en lame-ass profeti? Vi har den her Messias-figur, der skal bringe balance i the force. Han vælger så at blive ondskaben selv i stedet for. Så kunne man jo sige, at han vender tilbage til det gode og ender med at smide The Emperor ned i en skakt - jaja, jojo, men hvis han nu bare havde ladet Samuel L. Jackson slagte The Emperor 30 år tidligere, så havde vi sluppet for milliarder af dødsfald, destruktionen af Leis fødeplanet ... og så lige et 30 års tyrannisk regime under en kejser, der får Stalin til at ligne en velmenende jubel-demokrat.

...

Måske skulle George Lucas ha' kigget lidt nærmere på manuskriptet, før han fyrede op for millionbudgetet til de seneste Star Wars-film? Eller bare have fyret sig selv i erkendelse af, at han hverken kan caste, person-instruere eller skrive replikker og plot længere?

En sjov ting er i øvrigt, da Anakin udkæmper den endelige kamp med Obi-Wan ... Knægten svæver rundt lidt nedenfor Obi-Wan, og Obi-Wan råber til ham: "Don't even try it! I have the higher ground!". Anakin hopper imidlertid op til ham og får benene savet af. The higher ground er tilsyneladende en KÆMPE fordel i jedi sammenhæng. Bare ærgerligt at ingen havde sagt det til Darth Maul, som Obi-Wan hopper op fra en skakt og afliver i slutningen af The Phantom Menace. :-(