onsdag den 23. december 2009

I ligestillingens hellige navn: Scorekursus for kvinder

Efter mit seneste indlæg er jeg blevet spurgt om, hvordan man skal gøre, hvis man er en kvinde og gerne vil samle en mand op. Og som udgangspunkt ville jeg jo egentlig sige, at man bare skal drikke sig fuld og vimse lidt rundt, og så går det helt af sig selv. Faktisk kan det tit være tilstrækkeligt bare at vimse rundt uden at være fuld. Dette er bredt underbygget i filmens verden. I The Notebook er Rachel McAdams et fremragende eksempel på, at man bare skal vimse rundt og fnise lidt, og så er Ryan Gosling klar til at erklære en sin evige kærlighed. Det behøver dog ikke at være sværere end bare at sidde og glo, ligesom Jennifer Anniston gør det i The Break Up, da Vince Vaughn kommer halsende efter hende med et bankende hjerte og 8000 hotdogs.

Dette er altså den normale måde at gøre det på. Hvis disse normale approaches mod forventning ikke skulle virke, har jeg samlet et par pointers, også fra fiktionens verden.

I førnævnte Basic Instinct er Michael jo ellevild efter at komme i bukserne på Sharon. Det er han, fordi Sharon vimser rundt på coke, naturligvis, men også fordi hun har brugt diverse kneb til at fortrylle ham. Her er de:

1. VIS NOGET HUD

Tid til at vise noget hud. Det er mænd vilde med. Start f.eks. med bagsiden. Men få det til at ligne et uheld. Hvis det er et uheld, tror han ikke, at du er en værre lille so. Se, hvordan Sharon tilfældigvis lige kommer til at vise sig nøgen for Michael her:

Spejlet er stillet, så der er god udsigt til stort set alt. Men måske var det et uheld!


På med tøjet igen.

2. VIS ENDNU MERE HUD

Blot understellet. Ja, det er nemlig rigtigt. Når fyren først har set det allerhelligste, er den nærmest hjemme allerede. I Basic Instinct sidder Sharon og bliver interviewet af Michael og nogle andre strømere. Pludselig spreder hun benene, så man kan se lige op i livmoderen på hende. Her er, hvordan det skal gøres:


Sid med benene over kors i en lårkort kjole.


Sæt det ene ben ned på jorden og spred benene let hen imod ham, du gerne vil forføre. Lad kussen gøre dens indtagende arbejde et øjeblik.


Efter du er sikker på, at han har set varerne, sætter du benene over kors igen, nu med det andet ben øverst. Nu troede han først, at du var ærbar og tilfældigvis kom til at vise dig nøgen for ham. Men så laver du dette ekstremt slutty move, og nu er han totalt mystificeret. Er du en luder, eller er du ikke en luder? Mænd elsker at være mystificerede.

Det er på grund af dette grundige forarbejde, at Michael vælter savlende ind på diskoteket og jagter Sharon rundt med sine store, våde hundeøjne.

Basic Instinct er imidlertid ikke den eneste film, hvor kvinder forfører mænd. Der er mange andre måder at gøre det på. Du kan f.eks. være stripper, ligesom Marisa Tomei er det i The Wrestler, hvor hun forfører Mickey Rourke. Et effektivt trick. I samme boldgade er det gode gamle luder-trick, som vi ser i Pretty Woman, hvor Julia Roberts prostituerer sig til kærligheden og en helvedes masse penge. Godt gået, Julia.

Jeg håber, at det nu er lidt klarere, hvad man som kvinde kan gøre for at forføre en mand. Held og lykke derude!

tirsdag den 22. december 2009

Livsfarlig sex og hurtige damer med Michael Douglas

Heh. I forbindelse med mit speciale har jeg netop kæmpet mig igennem et væld af gamle klassikere. Gamle film er sjove!

Tag f.eks. Basic Instinct. DEN er sjov. Og så er den tilfældigvis også en eksemplarisk manual i at samle damer op.


Den starter med, at en blondine knalder en fyr til dramatisk musik, indtil hun slår ham ihjel med en is-syl til MEGET dramatisk musik, endda midt under orgasmen. Hvis man havde glippet forfilm og plakater og i det hele taget INTET vidste om denne film, får man altså serveret temaet lige op i smasken fra start: DENNE FILM HANDLER OM DØDSENSFARLIG KNEP. Hvis folk knepper i denne film, så er det farligt! Beware of knep. I tråd med dette er det da også noget værre, farlig sex, som Michael Douglas skal igennem i denne film, altid til meget dramatisk musik. Og HELE tiden antyder kameraet, at måske finder hans sex-partner en is-syl frem og tæver den ned i brystet på ham! Måske skal han dø nu, fordi han knepper! Nu skruer vi op for den dramatiske musik, mens han knepper, så nu er det nok LIGE op over! Og det ER jo et interessant spørgsmål - hvem spidder hvem? Lige til det sidste skal vi se på dramatisk knep, der er dødsens farlig, og måske dør de lige om lidt.

I den forbindelse vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved, hvorfor de kaldte den for Basic Intinct. "Dødbringende knep" eller "Folk, der knalder til dramatisk musik" havde været mere sigende.

Noget andet fantastisk ved Basic Instinct er den måde, som Michael Douglas scorer Sharon Stone på. Han går ind på et diskotek. Så finder han hende ude på lokummet, hvor hun er i gang med at tage noget coke. Så stiiiiiirrer han maskulint på hende, mens han går hen imod hende. Hun lukker dog døren til lokummet. Så går han ud på dansegulvet, hvor han stiller sig i sin nedringede grønne trøje og stirrer på hende. Hun vimser rundt og danser og flirter og gnubber sig op ad sin lesbiske elskerinde. Han står og stirrer intenst på dem begge. Grøn trøje. Stirre på Sharon. Stirre på lebbe-elsker. Stirre på Sharon igen. Sharon bliver underligt indtaget af hans stirren og danser flirtende hen til ham. Alle omkring ham danser. Han står og stirrer. Hun danser op ad ham. Han prøver at kysse hende, men, da det ikke virker, står han lidt og stirrer. Sharon bliver så DRØN liderlig af al den stirren, at hun straks giver sig til at gnubbe sit underliv op ad ham. Så vågner han alligevel lidt op og begynder at tage hende på røven, til hun endelig bukker under og lader ham kysse hende.

Så tager de hjem til hende og har dødsensfarlig sex.

Sådan skal det gøres, drenge. Ingen smarte replikker. Ingen fancy moves. Der skal bare stirres igennem.

DEN TAGER VI LIGE IGEN I LANGSOM GENGIVELSE OG MED BILLEDDOKUMENTATION.

Ind på herretoilettet og find damen. Damer sidder altid på lokummet og tager kokain.

Bingo. Hun har fået lidt til næsen.

Så er det tid til at stirre. Der skal stirres nu!

Damen er ikke helt modtagelig for stirren endnu, så hun smækker døren til toilettet i. Mist dog ikke modet. Det er bare en test for, hvor vedholdende du er i din stirren.

Drik dig lidt mod til. Og find så damen igen.

Hun er naturligvis ude på dansegulvet med sin lesbiske veninde. Det er de altid.

Tid til at stirre.

Damerne har nu forstået, at du stirrer, og de stirrer anerkendende igen.


Bliv ved med at stirre. Som vi kan se, bliver lesbiske liderlige af stirrekonkurrencer.

Hold blikket fikseret på hende, og hun vil komme til dig. Det kan vi se, at hun er ved her. Bemærk det let døde look i ansigtet på Michael. Det er piger vilde med.

Her laver Michael en klassisk begynderfejl. Han forsøger at kysse hende, men der er ikke blevet stirret nok endnu!

Fejlen bliver prompte straffet. Hun vender ham ryggen, og han står tilbage med hånden viftende i luften som en idiot.

Han tager dog revanche. Nu skal der satme stirres.

Og stirres.

Og stirres.


Det var bedre. Sharon bliver godt liderlig af den intense stirren og giver sig til at gnubbe sig op ad Michael.

Det her er super rutineret af Michael. I stedet for bare at tro, at han må kysse hende nu, stirrer han lige lidt ekstra på hende.


Så tager han fat i hende.


Og stirrer lige lidt mere.

BINGO. Den er hjemme. 1 - 0 til hjemmeholdet!

Hjem og have dødsensfarlig sex.


... and that's it. En hands-on lækker guide til at score, Michael Douglas-style, fra mig til jer. Så kan I vist godt hoppe ud i nattelivet og fyre den af. Jeg ser frem til at høre om jeres eskapader.

onsdag den 16. december 2009

800 kastestjerner i mellemgulvet: Ninja Assassin!

Det er efterhånden blevet en gylden regel i nyere amerikansk film, at man skal igennem en helvedes masse idiotisk pis for at blive en god lejemorder. I det første indlæg overhovedet på denne blog opsummerede jeg f.eks. lejemorderskolen i Wanted. Her skal man kontinuerligt have tæsk af en fyr med lyst strithår, hvis man vil være noget ved lejemordermusikken. Og nåhr ja, så skal man øve sig i at skyde uden om døde grise. Ellers handler det om at ligge og chille i en slags magisk spa. På 3-4 uger kan man på denne måde blive en frygtindgydende bølge af død og ødelæggelse!


I Ninja Assassin, som jeg netop har set i biografen, er præmisserne moderat anderledes, men alligevel jævnt åndssvage. Her finder vi en kombineret skole for ninja, sadisme, idiotisk livsfilosofi, elektrikerarbejde og ubehjælpsomt engelsk. Hvis du vil være en RIGTIG sej ninja, så lærer du også om kvinders tøjstørrelser i din fritid.

DØDSENS HEMMELIGT NETVÆRK
Præmissen i Ninja Assassin er, at der findes et hemmeligt netværk af ninjaer, der oplæres i ovennævnte discipliner af en ond og sadistisk japaner. De aspirerende ninjaer får med pisken, hvis de ikke adlyder japaneren, der generelt er træls og ubamhjertig. Når de er udlærte ninjaer, så render de ellers rundt og slår ihjel for alle, der tilfældigvis har 100 pund guld liggende.

Dette hemmelige netværk er så hemmeligt, at de slår dig mega ihjel, hvis du ved noget om dem. Og så er det ligemeget om du er en luset bibliotekar eller en vigtig efterretningsfyr - hvis du ved noget om de her ninjaer, så bliver de ved med at kaste 800 kastestjerner efter dig, til du er fucking død.

Præcis hvordan de får kunder i butikken, hvis ingen må vide noget om dem, fremgår ikke.

En af ninjaerne synes så alligevel, at den her træning og de her tåbelige ninjaprincipper er lige grove nok, så han beslutter sig for at tæve sin almægtige læremester i hovedet med en form for urtekniv monteret på en kæde, for så at tage flugten. Det synes mesteren er lidt træls, for så har alle tæskene til den her elev jo muligvis været forgæves. Og nu var det tilfældigvis den dygtigste elev, der valgte at gøre oprør, så det er DOBBELT nederen. Godt træt af det hele sender han 28.000 ninjaer efter vores oprørske helt, der i mellemtiden bruger enormt meget tid på at studere kvindetøj, så han senere kan være totalt sej og ligesom Eva Green i James Bond se på folk hvilke tøjstørrelser, de bruger.

SERIØST MANGE NINJAER
I mellemtiden er en negerbibliotekar kommet på sporet af de her ninjaer, så ninjalederen sender også 28.000 ninjaer efter hende. Og så slår vores oprørske ninjahelt og negerbibliotekaren pjalterne sammen, hvilket i praksis kommer til at betyde, at der er 56.000 ninjaer efter dem.

En moderat træls situation, kan man sige.


Dem flygter de indledningsvist fra, og i den forbindelse lærer vi nogle super seje tricks til at undgå ninjaer. Man skal blandt andet ryge lidt, så de ikke kan lugte én! Og så skal man helst ha' lyset tændt, så man kan se dem. Som jeg har været inde på før, er de her ninjaer dog delvist elektrikeruddannede. De slukker bare for strømmen, når de kommer, så det sidste råd er lidt ubrugeligt.

Altså bliver vores helt og heltinde selvfølgelig indhentet af ninjaerne, fordi det der med at ryge og slukke lyset alligevel var nogle lortetricks, der ikke virkede en skid. Pludselig er der 56.000 ninjaer ved hoveddøren. De geeeeemmer sig i skyggerne og kaster flere kastestjerner, end jeg har hår på hovedet. 56.000 ninjaer.

Men dem slår vores helt heldigvis bare ihjel.

The End.

...

Ninja Assassin kan lyde ret tåbelig ud fra overstående gennemgang, og det er den egentlig også. Dog har den en kitschet charme, som man ikke skal underkende. Når folk dør i Ninja Assassin, så dør de virkelig. Vi taler veritable fontæner af blod her. Vi taler så mange kastestjerner i halspulsåren, at man ikke fatter det.

Ninja Assassin har lidt samme eksistensberettigelse som Taken. Plottet er tåbeligt, men folk dør kraftedeme på nogle ret awesome måder, og man føler ikke medlidenhed med de døende, fordi de basalt set alle er den samme nederen person. I Taken var de allesammen østeuropæiske voldtægtsmænd. I Ninja Assassin er de allesammen samvittighedsløse lejemordere, der ikke fortjener bedre end at få parteret deres kroppe i voldsæstetiske eksplosioner af død og blod.

Alt i alt kan jeg med moderat ro i sindet sige, at I godt kan finde kastestjernerne frem og se noget Ninja Assassin. Det er en oplevelse. Så meget vil jeg garantere.