Togkrønikerne: Døden fra Herning

NU HAR JEG JO ALDRIG været nogen olympisk mester i planlægning, og jeg er således endt med retarderet mange timer i tog her den sidste uges tid. Det er ikke sket uden en vis underlighed har indfundet sig. Jeg har naturligvis mødt endnu en total galning iført militærhat, underbid og en vom på størrelse med Kos, der rendte rundt og skreg. "DET HELE ER RESERVERET!! NEJNEJNEJNEJNEJ!! I KAN GODT SPARE JER!! JAMEN, DET ER RESERVERET!!!!" Og det måtte nogle stakkels spanioler stå model til. De ville bare flytte en cykel lidt for at kunne få en siddeplads i transportkupéen.

Men det her skal ikke handle om endnu en galning. Det skal handle om en fin lille situation, jeg var ude i på en anden togtur for nylig. Jeg var på vej til København, og jeg var endt over for en fyr, som jeg kendte perifært. Jeg fortalte ham om mit hårde program, og han spurgte yderligere ind til det, og hårdt presset måtte jeg indrømme, at mit hårde program involverede en omgang Dungeons & Dragons i Århus lige før jeg skulle være stiv i en uge på Roskildefestival.

Allerede da ordene havde forladt min mund, kunne jeg se ubehaget sprede sig blandt de fire unge militærfyre, som sad og øvede sig i at binde knob i båsen over for vores. De var tydeligvis fra Herning, idet de nærmest emmede af lige dele provins, nederen og indavl.

Dungeons & Dragons. Det shit er som kryptonit på militærfyre fra Herning. Min samtalepartner lyste imidlertid op. Han gav sig til at ævle løs om huler og drager og elvere og nisser.

Dette kunne ende helt galt.

Jeg forsøgte at holde samtalen på et regelteknisk plan, da jeg vidste, at det først ville blive rigtig skidt, hvis vi bevægede os ind på ...

- Ahrmen vi har også bare haft det super sjovt på et RENT ROLLESPILSMÆSSIGT PLAN. Min kammerat spillede en gnaven dværg, som bare ikke kunne finde ud af noget som helst, en anden spillede en elver, der troede han var en gnom, og så spillede jeg EN KVINDE, DER BETRAGTEDE SIG SELV SOM MAND. DET VAR SIMPELTHEN SÅ SJOVT.

[4 fyre fra Herning bliver tavse som graven og mister al farve i ansigtet.]

- Ja, og vi kunne bare SLET IKKE FINDE UD AF NOGET. VI VIMSEDE BARE OMKRING, og vores Dungeon Master blev så sur på os til sidst, at han endte med at slå os allesammen ihjel.

[4 fyre fra Herning slår os snart ihjel, hvis du bliver ved]

- Det var noget af det sjoveste, jeg længe har prøvet. Jeg elsker bare det der med at være totalt uduelig og vimse rundt og så bare ha' det sjovt.

- Ja, det ... det er jo også ret sjovt. Men hold da ferie, der er GODT NOK OGSÅ FLOT HER PÅ STOREBÆLTSBROEN, synes du ikke?

- Joeh, her er vel okay? Hvordan mener du?

- Ejøh ... jeg mener bare ... det er bare fedt med al den sol og det gode vejr, når jeg skal på Roskilde!! Og DRIKKE ØL sammen med en masse andre HETEROSEKSUELLE MENNESKER. Men du tog ikke på Roskilde, eller hvordan?

- Heteroseksuelle? Øh, nå. Men nej, jeg ... blabla ...

Min listige distraktion virkede. Vi var nogenlunde sikre igen. Jeg er slet ikke sikker på, at min samtalepartner registrerede, hvor tæt vi var på den visse død. Døden fra Herning. Den kommer og drukner dig i et badekar fyldt med nederen, når du mindst venter det.

Hvad tænker kvinder på? Små lyserøde kaniner? (Det er nemlig rigtigt.)

Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at vi mænd (læs: jeg) er meget interesserede i, hvad kvinder går og tænker på. ER det hele virkelig bare fuglefløjt og flødeskum oppe under de lyse lokker? Samt små hoppende kaniner? Eller hvad foregår der egentlig?

I DEN FORBINDELSE var jeg jo nede i Annettes Sandwich i Vestergade, da jeg så et Woman-blad ligge og flyde, slået op på en tilfældig artikel. Straks tænkte jeg, at her jo var en oplagt mulighed for at SKUE LIGE IND I KRANIEKASSEN PÅ DEM ALLESAMMEN. Artiklen viste sig at være en slags guide til, hvordan man ved, om han er en god elsker.

Det er altså det, de tænker på.

"Er han en god elsker?"

Nu er det officielt.

Jeg læste videre, men blev hurtigt mystificeret af indholdet. Der stod blandt andet, at hvis han boede hyggeligt, så var han en god elsker. Fordi så er han løssluppen og afslappet i sengen. Men ... det giver jo ikke nogen mening? Jeg vil gerne ha' forklaret, hvordan det gi'r mening. Jeg fortsatte, men det shit blev sørendansemig ikke klogere: Hvis han har en høj latter, er han sikkert en god elsker. Og hvis han elsker mad.

Hvis man bor hyggeligt, elsker mad og har en høj latter, SÅ er der bare garanti for en kneppefest af dimensioner! Så er det sagorasme i Ilva efter duftlys, drenge. Vejen til fissen går gennem et apokalyptisk forhindringsløb af ludbehandlede træspersienner, lofte med stuk og matchende sengetæpper. Og også tilsyneladende igennem 48 DOUBLE WHOPPER CHEESE: Spis som et svin. Bare skovl inden for, og jo mere sovs, jo bedre. Tag tredje gang, og spis lidt af HENDES mad også, BARE SÅ HUN FATTER DET. Det shit går lige i trussen på dem, det er for sure. Slut af med at grine demonstrativt højt og længe, for full effect.

...

Det er så dumt, at jeg får lyst til at græde.

KONKLUSION:
Det ER vitterligt bare fuglefløjt, flødeskum og små hoppende kaniner oppe under de lyse lokker. Det følgende er en graf over alle kvinders tankevirksomhed NETOP NU:


Case closed.

Stor idioti, del 4: Turen til Aalborg

Det er den 4. juni. Jeg skal til min egen fødselsdag i Aalborg. Det er efterhånden blevet en lovmæssighed, at der skal ske en masse underligt shit for mig, når jeg tager toget. Dette skulle ikke blive nogen undtagelse.

Jeg vader ind på banegården og erfarer, at toget er forsinket 33 minutter. Fantastisk. Når det i forvejen regner på ens fødselsdag, kan man altid regne med, at DSB lige leverer et solidt nyreslag oven i hatten. Jeg sidder altså i en ventesal, da en fyr i en rød sweater og vandrestøvler på 53 år sætter sig ned ved siden af mig. Han finder en pose chips frem. Han kigger flakkende rundt. Manden er tydeligvis vanvittig.

- Vil du ha’ nogle franske kartofler?

Der vælter stumper af chips ud af munden på ham, da han snakker. Han smiler venligt og afslører en gullig tandrække fyldt med chips bag de enorme læber.

- Nej, ellers tak. Jeg har lige spist en banan.

- Nå, jamen det har jeg sgu også. Men, chips, du ved. De er jo salte, ikke?

- Øh … ja. Selvfølgelig. Men ellers tak, du.

[pause]

- Jeg har lige købt en koklokke! [finder en koklokke og en trommestik frem og giver sig til at hamre på den: *klonk* *klonk*]

- Ja, sådan en har jeg sgu længe ønsket mig. Den kostede 300 kroner. Jeg havde slet ikke regnet med, at det lige skulle være i dag, at jeg skulle købe den! Ja, jeg spiller i et orkester. Eller et par orkestre oppe i Skørping. Ja, jeg bor i Skørping, og så tager jeg herned for at gå til tandlægen.

- Det var da langt at rejse for at ta’ til tandlægen?

- Ja. Ja, men jeg havde en masse huller og sådan, og så blev min gamle tandlæge syg og sagde, at jeg da bare skulle tage til Århus. Så hende den nye, ikke? Hun gik bare i gang og ordnede HELE KÆFTEN PÅ MIG. Altså, jeg havde en masse dårlige fyldninger, ikke? Hun ordnede bare HELE LORTET. Og siden har jeg ikke haft huller. [sidder og trommer lidt på koklokken]

- Nå, okay, jamen det var da godt. Så kan jeg bedre forstå, at du gider at tage til Århus for det.

[kort pause]

- Ja, og så kan jeg også godt lide Århus på grund af alle negerpigerne hernede! Dem er jeg vild med!!

- Haha! Jamen … … det er sgu da også dejligt!

- Ja.

[pause. Lidt koklokke.]

- Nåmmen, hvad laver du så?

- Jeg læser medievidenskab.

- Så du fotograferer ting og sådan?

- Nej. Jeg ender måske med at blive tekstforfatter engang. Men hvad laver du?

- Ja, jeg er tømrer. Eller. Lige nu får jeg førtidspension, og så arbejder jeg sort ved siden af. Ja. Ja, jeg fik sgu et nervesammenbrud dér for 10 år siden, fordi min halv-japanske kone skred med vores fire-årige unge. Men nu er jeg ikke syg længere.

- Okay. Men skal du ikke i gang med at arbejde igen?

- Nej, for jeg arbejder jo bare sort ved siden af min pension, jo! Så arbejder jeg lige præcis det, jeg gider, og så nyder jeg bare livet for resten! [pakker koklokken sammen, finder en vandflaske frem i stedet]

- Nå. … Okay.

- Det er fandme utroligt. Man kan ikke fylde den her vandflaske nogen steder. Og jeg gider simpelthen ikke betale 15 kroner for en ny.

(HVIS DU ARBEJDER SORT SOM TØMRER VED SIDEN AF EN FØRTIDSPENSION, SOM DU IKKE LÆNGERE ER BERETTIGET TIL, TROR DU SÅ IKKE LIIIGE, DU KUNNE FÅ RÅD? - HVIS DU KAN BETALE 300 KRONER FOR EN GODDAMN KOKLOKKE, TROR DU SÅ IKKE LIGE, DU KUNNE GI’ 15 FOR EN FLASKE VAND? TROR DU IKKE DET?)

- Ja, de ved, hvad de skal ha’ for det.

- Ja. Ja. Det gør de. Nåmmen, jeg går lige ned og ryger en cigaret, før toget kommer! Hej.

[… jeg går ind i toget. Fyren følger troligt efter og sætter sig skråt over for mig. Jeg finder min bærbare frem og begynder at skrive det her.]

- Hvad laver du? Ser du noget, eller laver du lektier eller hvad?

- Jeg laver lektier. (som om.)

[lang pause]

- Det er faktisk for dårligt, at man ikke kan gå ud på toilettet og tappe noget vand, når de ikke engang kommer rundt med salgsvognen.

- Ja, men de plejer da også at komme.

- Ja. Ja. Du ved i Norge, ikke? Der har de sådan nogle beholdere med vand, som man bare kan tappe af i ALLE togene. Så hvis man er tørstig, så tager man bare et glas vand. I alle togene, du.

- … nå. … Det vidste jeg ikke. (Hvis du ikke snart lukker røven med det vand …)

- Ja … [finder chips frem og giver sig til at gnaske på dem igen]

[lang pause. Jeg klapper min bærbare sammen. Det tager fyren som en invitation til at begynde at ÆVLE MINE ØRER AF]

Blablabla … nejmen jeg hedder Kent, eller det gør jeg jo faktisk ikke, for jeg tog til Tanzania i 93’, og der kan de jo slet ikke SIGE Kent, for de kan ikke udtale t’et, og så kom jeg til at hedde Mister Kenti … blablabla … renoverede mit hus … blablabla … ja, og min mor er jo helt vildt syg, så jeg arver snart 10 millioner delt med tre … blablabla … og så var min søn lige ved at få en bøde for at snakke i mobiltelefon i bilen … blablabla ”Næste station Skørping. Det bliver Skørping næste gang” GUD, SAGDE DE SKØRPING? [farer mod udgangen, mens han råber indviklet mailadresse, som jeg ikke fanger]

Hvad jeg ikke ville ha’ givet for en mailkorrespondence med Mister Kenti fra Skørping. Så kunne han måske ha’ lært mig noget om koklokker, negerpiger og socialt bedrageri?

… folk er fandme underlige.

Klassiker-hjørnet: Jøden er kold og kvinden er sindssyg. Det siger Shakespeare selv.

PÅ TRODS AF AT JEG ER INDE I EN INTENS opgaveskrivningsproces, hvor jeg nærmest ikke kan få øjnene af skærmen, blev jeg ledt på afveje i går. En af mine førnævnte lidet opbyggelige venner overtalte mig til, at jeg skulle se Købmanden i Venedig med ham. Og det var da også en sand fornøjelse, hvor jeg har lært mangt og meget: Blandt andet at jøder er onde, og at kvinder er syge i hovedet.

Jeg vil kort prøve at gengive, hvad det shit handler om, så vi alle kan blive klogere. Men det er altså Shakespeare, så det er herre indviklet. Hold godt fast, for her på Sandheden om alt har jeg hermed æren af at præsentere:


KØBMANDEN I VENEDIG FOR DUMMIES
Ja, det er sådan en som dig. Det, der sker, er dette:

Vi er i Venedig i 1600-tallet. Byen er delt op i kristne og jøder, og det er bare rigtig nederen at være jøde, da de er henvist til ghettoen.

Vi har altså en kristen købmand og en jødisk jøde, herefter Købmandsfrands og Jødefrands. Købmandsfrands låner en masse penge af Jødefrands, og stiller sin formue og ultimativt sit hjerte som sikkerhed for lånet. Det skulle han ikke have gjort, for pludselig kan han ikke betale tilbage, og så vil Jødefrands bare rive hjertet ud af brystkassen på ham, fordi han er sådan en gammel, bitter jøde.

En retssag bliver stillet op, og man forventer, at jøden får sin vilje.

^ Gamle, bitre Jødefrands, i skikkelse af Al Pacino

Onde jøder og bamhjertige kristne
Heldigvis er jøder jo ikke så populære. Dommeren i retssagen, der i øvrigt er en kvinde klædt ud som mand, ordkløver af en anden verden. Høn pointerer, at Jødefrands muligvis har ret til Købmandsfrands hjerte, men at han ikke har ret til blodet. SÅ HVIS HAN KAN FÅ FAT I HJERTET UDEN AT SPILDE EN DRÅBE BLOD, SÅ SKAL HAN DA ENDELIG TAGE FOR SIG AF RETTERNE. Og så er der desuden også lige det med, at Jødefrands tydeligvis har stræbt Købmandsfrands efter livet: Dødsdom til Jødefrands. Ja, heldet kan hurtigt vende i Venedig!

Heldigvis er de kristne ikke-jøder jo en sand samling små Messiaser, så de benåder Jødefrands, hvis - og hold nu fast - hvis han BLIVER KRISTEN!! Så Jødefrands må bide i det sure kristen-æble og i øvrigt testamentere alt sit shit væk til den kristne dude, der rendte med hans datter, for SÅ KAN HAN LÆRE AT VÆRE SÅDAN EN BITTER, HÆVNGERRIG JØDE. Og så kan han se, hvor "bamhjertige" de kristne er. :-D.

Morale
Jøden er kold og ubamhjertig, og han skal bare have et ordenligt kristen-spark lige op i Peter Assenfeldt. Det siger Shakespeare.

...

Men hvad med det med, at kvinder var syge i hovedet? Jo. Nu skal I høre:

Kvinder er notorisk sindssyge
Dommeren var jo en kvinde, ikke? Og den her kvinde har altså en ægtemand. Men i skikkelse af dommer narrer hun lige vielsesringen af sin mands finger. Og hvorfor? Øh, pas. Muligvis en practical joke. Muligvis en hjerneblødning. Ingen ved det.

^ Denne kvinde er vanvittig. Det lumske smil afslører nye, absurde rænker, hun udtænker for at få sin sympatiske ægtemand i fedtefadet.

Konklusion
Den er helt gal med jøder og kvinder. Så lærte vi også noget i dag!