SETUPTaken er ikke en film med de store nuancer eller subtiliteter. Der er de gode, de onde, og derimellem er der bare et stort, fedt vacuum. Enten er du god på bunden, eller også er du en voldtægtsmand fra Hviderusland med et narkotikaproblem.
De gode inkluderer Liam Neeson og hans irriterende overstadige datter.
Liam Neeson er bare helt vildt god og sej. Sådan lidt en Mark Darcy, der har læst Taekwondo i stedet for Jura. Da manuskriptforfatterne skulle lave Neesons karakter, forestiller jeg mig, at de har tænkt noget i denne stil:
"Okay, han skal bare være helt vildt GOD. Altså, og så skal han også kunne karate. Hvad hvis han bare er hyret af staten til at være mega sej? Og forhindre alt det dårlige her i verden ved at TÆVE folk? Åhr hvad. Det er så meget det, vi gør."
Og det var så det, de gjorde. Han er bogstavelig talt en "preventer", hvilket er sådan en, der forhindrer dumme og dårlige ting i at ske. Med tæsk.
"... men det er måske lidt kedeligt, hvis han bare KUN er god. Måske har han brugt så meget tid på at være mega sej og tæve folk, at han lidt kom til at forsømme sit ægteskab og sin datter? Måske var han også ude og tæve folk i det godes navn, da der blev vasket op derhjemme? Og så flyttede konen og datteren, og så har han det lidt dårligt med det hele? Nu er han bare totalt kompleks! Det er SÅ meget det, vi gør."
...
Og så var der jo som sagt hans 17-årige datter, Kim, der bor ved eks-konen. Kim er det meste af tiden skingrende euforisk, men kan dog godt blive et værre lille såret dådyr, hvis hun ikke må komme til Paris for farmand. Hun vil gerne være en sanger, lizzom Britney Spears. Kim er dog god nok på bunden, for hun er JOMFRU, og så er man jo uskyldig og god og ren og Et Godt Menneske.
Værre står det til med Kims veninde Amanda. Hun er en værre lille so, der har mistet sin uskyld allerede som NITTENÅRIG. Hun er en uovervejet og flirtende fristerske, og dermed Et Slet Menneske, der naturligvis ikke kan klare sig igennem en film, hvor fårene bliver skillet fra bukkene med ottehundrede karateslag.PLOTTET
På trods af farmands mange advarsler om den store og onde verden, tager Kim og Amanda til Paris for at fyre den af. Der bliver de fanget af onde øst-europæere, der vil fylde dem med narko og forvandle dem til ludere. Nu er det op til farmand at tage til Paris og tæve hele byen, til han til sidst måske ender med at tæve de rigtige ved et tilfælde.
Hvis det lyder ret fedt, så er det fordi, at det er det også!
MORALEI starten af filmen bliver Neeson fremstillet som en god, men lidt overkontrollerende fyr. Det er sgu lidt hysterisk af ham, at han i udgangspunktet ikke vil lade datteren tage afsted til Europa, selv om hun forvisser ham om, at hun kun vil på museum. Da han endelig giver lov, har han femogfyrre paranoide betingelser, fordi "han kender verden". Han er med andre ord LIDT loco.
Datteren skal dog ikke på museum, men tværtimod rejse rundt i Europa og ha' det sjovt. Aldrig så snart hun når til Frankrig, bliver hun - især på grund af den flirtende Amanda - indfanget af 48 voldtægtsmænd fra Albanien, der allesammen hedder Marco. Stillingen er nu 1 til gammelmandsparanoia og frelst puritanisme og 0 til lev livet og ha' det sjovt.
Amanda skal naturligvis dø narkoluderdøden med en led overdosis, fordi hun har været sådan en so, hvilket gør det til 2 - 0. Slutteligt finder vi ud af, at Kim klarer sig bedre end det, fordi hun er jomfru, hvilket giver os slutstillingen på 3 - 0. Gammelmandsparanoia og frelst puritanisme vinder med andre ord en dræbende sejr over lev livet og ha' det sjovt. Hele forspillet med den LIDT for paranoide farmand, der måske har en Livets Lektie at lære om ikke at være så kontrollerende, bliver skyllet eftertrykkeligt ud i lokummet. Tilbage står en røvsyg morale om, at man skal sidde på sine hænder derhjemme, fordi Sjovt er synonymt med Dødsens Farligt.
TÆSK
Sjovt bliver det dog alligevel, fordi Liam Neeson er så mega sej. Han tæver og tæver og tæver, og så frelser han lige en luder, og så tæver han nogle flere, og så torturerer han lige en Albaner ved navn Marco, og så tæver han endnu flere. Og det er ikke sådan noget med, at han bare lige giver dem et par blå mærker. Han fucking hamrer struben ind på dem allesammen.
Heldigvis har man ikke specielt ondt af nogen af dem, fordi alle de slemme mennesker i filmen i praksis er EN OG SAMME PERSON. De ser ens ud, de er allesammen voldtægtsmænd og svindlere, de kommer alle fra Albanien, de har alle den samme tatovering, og de hedder allesammen Marco. Ja, okay, der er også lige en sort lufthavnssikkerhedsvagt, der ryger på hospitalet i svinget og en enkelt luder, der i praksis kommer til at fungere som kugle-skjold for vores helt, men hvem tæller, når der bliver uddelt karateslag ad libitum.
I denne skumfest af kvælertag og øksedød er der nogle helt retarderede brud på enhver form for realisme. F.eks. overfaldet på førnævnte lufthavnsvagt, som Neeson bare vandrer uantastet væk fra, f.eks. at det lykkes ham at udgive sig for at være en fransk politimand med et navn i stil med Jean Luc, selv om han ævler løs på klingende amerikansk, osv. Men igen: Neeson er så cool, at man bare er ligeglad.Faktisk er hans coolhed så intens, at det ikke rigtig kan beskrives her. Han er en hardcore dræbermaskine, der ikke tænker, men bare dræber.
Det faktum fik i øvrigt min æblekindede bedre halvdel til at udbryde: "JA! Sådan dér! Kæft, hvor er han lækker. Vi kvinder vil have mænd, der ikke tænker, men bare dræber iskoldt! Kæft, det er sexet."
Og det er jo fantastisk, tænker jeg, for jeg er jo netop sådan en fyr, der ikke tænker, men bare dræber iskoldt. Det er en af mine spidskompetencer gennem mange år.
FLERE TÆSK
Hvis du vil lære noget om livet, hvis du vil synge ligesom Britney Spears, hvis du godt kan lide at tæske kriminelle albanere, og hvis du vil være lige så meget totalt for real som Liam Neeson, bliver du nødt til at se Taken.
Du har nærmest ikke noget valg, vel?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar