mandag den 16. februar 2009

Jeg er fantastisk. Alle andre er dårlige.

Observationer fra et træningscenter:

Det hænder, at min makker og jeg tager op og kaster rundt med nogle vægte. Det er egentlig en glimrende ting: Vi snakker og griner og råber ad hinanden, mens vi løfter hele verden. Det er altsammen i den skønneste orden.

Når man sådan går rundt deroppe, kan man ikke undgå at lægge mærke til de andre mænd i centeret, selv om man virkelig prøver at lade være. Hver gang slår det mig, hvor dårlige de i grunden er. Så vidt jeg ved, er der ikke offentliggjort dybdegående sociologiske undersøgelser af, hvad det er for nogle mennesker, der træner. Derfor er det med glæde, at jeg her på Sandheden om alt nu kan præsentere:

Den Danske Fitnessmand [TM]

1) Den gennemsnitlige danske fitnessmand er tavs som graven og død i blikket. I de få øjeblikke, hvor han rent faktisk løfter noget, stirrer han målrettet sig selv i øjnene i spejlet. Ellers stirrer han tomt ned i jorden. I de sjældne tilfælde hvor han ikke er tavs, skriger han sin makker ind i hovedet: "KOM NU! EEN MERE!! OG EEN MERE!! OG EEEEEN MERE!! KÅM NU!!"

2) Den Danske Fitnessmand er gerne overtegnet med ekstremt grimme tatoveringer på arme og skuldre, som han stolt viser frem i en meget stram undertrøje.


"Se mig! Jeg er en fyr med en grim tatovering. Hvis du synes, at du har set mig før, er det fordi, der er OTTE MILLIARDER ANDRE DUDES, DER RENDER RUNDT MED NØJAGTIG SAMME TATOVERING."

3) Han lugter enten gennemtrængende af tis og sved, ELLER den helt absurde: Virkelig meget parfume. Hvor retarderet skal man være for at tage sygt meget aftershave på, når man skal op og TRÆNE? Det er heldigvis ikke normen endnu, men man ser det oftere og oftere. Hvad tænker man på, før man hælder halvdelen af David Beckhams seneste ud over sig selv, før man skal op i et rum sammen med en masse svedende mænd og pumpe? Det går over min forstand, at savlende idioter af den kaliber overhovedet kan trække vejret.

4) Den Danske Fitnessmand er barberet flere steder end i ansigtet.

5) Den Danske Fitnessmand går i højere og højere grad op i sit træningstøj, og han er i flere og flere tilfælde en værre gangsta-rappah med løse hængerøvsbukser og sneaks.

...

... og det er det. Der er tale om en veritabel mur af selvoptagede, pubeshårsbarberede, parfumerede og overtatoverede tavse, surmulende idioter. Hvis det på nogen måde er repræsentativt for mændene i Danmark, melder jeg mig ud af livet. Så er det sagt.

Ingen kommentarer: