Nogle mennesker er bare ulideligt røv syge. F.eks. samtlige medarbejdere på Fox News, den hverken talentfulde eller specielt kønne Jennifer Aniston, eller bare alle deltagere i De Unge Mødre OG Paradise Hotel.Der er i virkeligheden en del mennesker, der godt kunne trænge til en ordentlig håndgranat i morgenkaffen. Ja, det er nemlig rigtigt. Der er faktisk ret mange personer, der egentlig bare burde træde på en landmine og få det overstået, og så ville vi alle være bedst tjent med det. Der er en påtrængende mængde individer, som faktisk ville have godt af en ordentlig dosis arsenik, mens de sov.
MEN MAN KAN NATURLIGVIS IKKE BARE STOPPE ALLE DISSE MENNESKER I GASKAMRENE! Det ville jo være mord! Og sindssygt, i øvrigt! Og så ville folk også begynde at kalde en ”dumme mand” og ”Hitler” og alt muligt andet grimt. Derfor er det heldigt, at man bare kan give alle disse mennesker en DVD med The Road. Det vil sandsynligvis have den samme, ønskede effekt.
The Road med Viggo Mortensen i hovedrollen er nok noget af det mest deprimerende, jeg nogensinde har set i mit liv. Det er to timer med intens menneskelig smerte og livsgnister, der slukkes. The Road får en begravelse til at virke som en jazzfestival på Kos.
Filmen skildrer et post-apokalyptisk Amerika i totalt anarki, hvor alt er gråt, koldt og mørkt, og hvor kannibalistiske bander hærger landevejene.
Noget af det første, der sker i The Road, er, at Viggo Mortensen lærer sin søn at blæse hjernen ud på sig selv, skulle han være i overhængende fare for at blive fanget af kannibalistiske, pædofile voldtægtsforbrydere.
Kort efter bliver Viggo Mortensen forladt af sin kone. Hun efterlader ham alene med deres søn, selv om hun egentlig helst havde set, at de alle havde begået kollektivt selvmord, fordi verden er nederen, og alle andre gør det alligevel også. Det vil Viggo dog ikke være med til, så derfor vandrer hun ud i kulden for at dø alene i mørket. Viggo kommenterer: ”She was gone. And the coldness of it was her final gift. But she died somewhere in the dark. There is no other tale to tell.”
Og sådan fortsætter det i to stive timer.
Omtrent halvvejs inde i The Road udspillede følgende dialog sig mellem min kammerat og jeg selv:
- Den er godt nok dyster, hva'?
- Jo, det vil jeg sige. Den er monster bleak.
- Jeg har lyst til at dø.
- Jeg har haft lyst til at skære mine håndled over, lige siden filmen startede.
- Ja. Ja.
- Ja.
Viggo Mortensen i voice over: "Every day is a lie."
… Hvad fanden var det for nogle mennesker, der fik depressioner af at se Avatar? Send de idioter ind og se The Road med et barberblad i hånden, og så garanterer jeg, at vi ikke hører mere til dem.
I det hele taget forestiller jeg mig, at The Road kan bruges som en form for masseødelæggelsesvåben. Hvis der på et tidspunkt bliver for meget pjat med Iran eller Nordkorea, så er det et spørgsmål om at bombardere dem med DVD’er med The Road og lige inkludere en enkelt cyankaliumkapsel i hver af DVD’erne. Så er der ikke mere pjat med dem.
Faktisk, ikke? Så er The Road den nye The Ring, bortset fra at denne gang er det ægte. Du ser filmen, og inden for en uge har du slået dig selv ihjel.
...
Ja. Det var vist det. Jeg ville gerne blive og skrive mere, men jeg har en date med en helvedes masse håndgranater, der ingenlunde detonerer sig selv.
Livet er meningsløst, og vi kommer alle til at dø alene. Ja, også dig.
Lad være med at se The Road, medmindre du arbejder på Fox News, er Jennifer Aniston eller deltager eller har deltaget i De Unge Mødre eller Paradise Hotel. Hvis du gør det/er hende/deltager/har deltaget, så skynd dig at se den! Den er LIGE dig. Den er fyldt med flotte farver. :-) Hvis du er en af dem fra De Unge Mødre eller Paradise Hotel, kan du måske få en god ven til at læse underteksterne op, så du kan forstå, hvad de fine mennesker inden i fjernsynet siger. :-) :-)
