Derfor så jeg mig nødsaget til at se den goddamn film. Og her er, hvad jeg har at sige om den sag:
JEG LIGNER HAM OVERHOVEDET IKKE.
Jeg har langt større overarme. Og så forsøger jeg ikke at portrættere en savlende retarderet på alle de billeder, der er af mig på IMDB. Michael Sheen, mand. Men han var faktisk helt eminent i Frost vs. Nixon, der i øvrigt er en fantastisk film. Men det kan jo knibe for selv den bedste, og det må være hvorfor Hr. Sheen har taget hovedrollen i denne tredje Underworld-film, hvilket med hastige skridt bringer os frem til:Underworld: Rise of the Lycans er satme en ringe film. Hold da kæft. Lad mig lige kort prøve at opsummere handlingen:
En flok vampyrer, som er gensplejsere i deres fritid, laver en ny race, der kan tjene dem som militærmagt: Lycans. Den første af de her Lycans, Lucian, eller Pseudo-Lynge om I vil, er bare helt vildt sej. Han kæmper med sværd og fejer med koste, idet han både er en slags testosteronpumpet über-kriger og en ydmyg slave for de her vampyr-genforskere. Når han ikke kæmper med sværd og fejer med koste, så har han travlt med at udpule vampyrkongens datter, hvis læber i øvrigt er på størrelse med Kos. AL DENNE AWESOMENESS kan jo ikke fortsat gemmes under ydmyghedens kun alt for lille kappe, så Lucian planlægger et oprør mod vampyrerne.
Det havde man jo aldrig gættet.
Lucian lader lige sin elskede dø for Vampyrkongens hånd. Men SÅ ringer Lucian også lige efter alle sine varulvehomies, og så æder de vampyrerne. The End....
... man KUNNE spørge sig selv, hvorfor helvede idioten ikke ringede efter sin HÆR af glubske vareulve in the first place. Man KUNNE spørge sig selv, hvorfor jeg overhovedet satte mig til at se den her film. Og man KUNNE spørge sig selv, om det ikke var på tide, at jeg fik nogle nye og bedre venner.
2 kommentarer:
Hej Lynge
Langt indlæg der - jeg læste ikke det hele. Men dog nok til at konkludere:
Du ligner sågu actionfætteren (hans skagvækst er bare lidt tættere end den)!
Hehe. Ja, jeg veksler lidt mellem lange og korte indlæg. Det er ikke sådan, når man har noget på hjerte!
Der er virkelig delte meninger om, hvorvidt jeg ligner ham eller ej. Og min skægvækst er i øvrigt tæt som en urskov!
Send en kommentar