
Siden da er jeg kommet i besiddelse af fortrolige oplysninger, der afslører, at danskerne muligvis er dummere end først antaget. Ifølge min hemmelige kilde så har 32% af alle danskere på et tidspunkt troet, at en mail med en lotterigevinst var ægte. TOOGTREDIVE PROCENT!!
LAD OS LIGE IGEN OPSUMMERE, hvad man skal acceptere for at svare på sådan en mail:
1) Der eksisterer lotterier i feks Holland og Spanien, som udtrækker tilfældige e-mail-adresser, som de hjertens gerne vil forære millioner af kroner væk til. Rationalet for, hvordan det kan lade sig gøre, kan jeg ikke fantasere mig frem til.
2) Disse lotterier med store millionbudgetter er elendige til at kommunikere. Deres engelsk er ubehjælpsomt, og de henviser konsekvent til anonyme gmail eller yahoo-adresser.
Det skriger til himlen, at det er svindel. Men som sagt: 32 % af alle danskere har åbenbart troet på det her. Hver tredje dansker er tilsyneladende lallende imbecil? I England er det kun 7 %. Det kan da næsten ikke være rigtigt? Er vi virkelig så meget mere naive end Englænderne?
Jeg forstår det ikke. Hvis nogen har et bud på, hvordan vi kan være så dumme, så skriv endelig til sandhedomaltlotteriet@gmail.com, og så får I en million.