Crossing Over: To timer i den multikulturelle spændetrøje

Jeg har lige set Crossing Over med Harrison Ford. Det er en slags multikulturel, multietnisk, multiplot-indeholdende fortælling om den mangefacetterede problemstilling med indvandring.

Denne kompleksitetens katedral - denne supernova af modstridende interesser og hensyn! - har instruktøren valgt at belyse ved hjælp af de mest endimensionelle, stereotype og fordummende karakterer og historier, man har set i hele filmhistorien. Vi taler seriøst karakterer, der får Homer Simpson til at virke som en mangfoldig mosaik af psykologisk dybde. Jeg havde lyst til at tæve hver og en af dem. Historierne er som regel klichéfyldte og forudsigelige. Lad mig uddybe:

Crossing Over er som sagt en multi-plot-fortælling, lidt i stil med bedre film som Crash og Magnolia. Vi får følgende fortællinger serveret (advarsel, spoilers):

DØD MEXICANER SLADRER IKKE
En mexicansk dame arbejder ulovligt i USA for at forsørge sin søn. Hun bliver sendt hjem af en modstræbende Harrison Ford. Hun forsøger at komme tilbage til USA igen, men mega dør i forsøget. Harrison Ford, i sin egenskab af den menneskelige inkarnation af Jesus, finder hendes søn og får ham leveret tilbage til bedsteforældrene i Mexico.

HISTORIEN OM BONG
En ung asiatisk dreng flirter med bandekriminalitet. Jeg kan ikke huske, hvad han hedder, men lad os kalde ham Bong. Bong bliver gruppepresset af sine fire bandebekendte til at tage med ud og røve en butik. En stiv politibetjent er tilfældigvis i butikken, og han skyder alle Bongs mindre opbyggelige venner i ansigtet (ja, i ansigtet). Den stive politibetjent er imidlertid selv indvandrer, og gennem sine alkoholtåger ser han totalt potentialet i Bong - at Bong i virkeligheden er en god dreng - så midt i blodet og al den asiatiske hjernemasse på gulvet får Bong lige en pathosfyldt opsang på en halv times tid om Amerikas fortræffeligheder. Og så får han ellers lov til at gå. Bong bliver klog af skade. Nu har han lært at værdsætte Amerikas muligheder og frihed. Det bliver symboliseret ved, at vi sidst i filmen ser ham sidde og smile med sine studiebøger og sin MacBook i sengen, som var det taget ud af en Apple-reklame. Brrrr.

THOU SHALT NOT FLIRT WITH TERRORISM
En faktisk semi-interessant problemstilling, der bliver forfladiget pga. de endimensionelle karakterer: Ung indvandrerpige udtrykker i skolen, at hun ikke bifalder, men godt forstår, hvorfor 9/11-terroristerne gjorde det, de gjorde. Det vækker ikke ligefrem jubel, og snart har vi jordens mest åndssvage og - med fare for at gentage mig selv - STEREOTYPE agenter fra FBI ved hendes dørtrin. Trods hendes protester dømmer de hende straks som farlig terrorist og sender hende hjem på røv og albuer, selv om hun har boet i Amerika hele sit liv.

STORE BRYSTER - NEJ TAK. PSEUDO-JØDERI - YES SIR!
To venner/semi-kærester forsøger at få green card. Den kvindelige part gør det ved at knalde en fyr i systemet. Det fejler totalt, og hun bliver smidt hjem. Den mandlige gør det ved at spille jøde, hvilket til gengæld lykkes for ham. Det er muligvis det eneste acceptable ved denne film - at den fremstiller USA så nede med jøderne, at man kan få opholdstilladelse, hvis man bare jøder lidt sporadisk rundt i fritiden.

ÆRESDRAB - DEN SÅ MAN ALDRIG KOMME
Indvandrerfamilie med den gode bror, den dårlige bror og den udsvævende søster. Dårlige bror dræber til alles store overraskelse udsvævende søster, gode bror dækker over ham i skam og vildelse. Gode bror drikker sig i stedet stiv i sorg og afmagt og ender med at skyde 4 kriminelle asiater i ansigtet, da han er inde og købe flere bajere. Ja, i ansigtet. Og JA, DEN GODE BROR ER DEN SELVSAMME STIVE STRØMER FRA BONG-HISTORIEN. PÅ DEN MÅDE GÅR DET HELE OP I EN HØJERE ENHED.

...

... eller nej, det gør det ikke. For i sidste ende bliver alle ansatser til kritik af systemet udvandede ved den hyldest til Amerika, der finder sted. Hensigterne er gode, problemstillingerne relevante, men det er slutresultatet bare ikke. Der er stort set ingen charmerende karakter med lidt kant i denne film. De er allesammen tegninger. Det melodramatiske er overgjort. Æresdrabsfortællingen og historien om Bong er til at få lange patter af - og temaet med asiatisk bandekriminalitet er i øvrigt behandlet 500 gange bedre i Gran Torino. Resten er rodet og overfladisk, at best.

Lad være med at se Crossing Over.

[Skrækkelige Ashley Judd - der ikke er nævnt i denne anmeldelse, fordi hun er inderligt ligegyldig for handlingen og alligevel bare sidder og tuder hele filmen igennem - adopterer en neger.]

Lyn-anmeldelser af film, jeg for nylig har viet min afsindigt kostbare tid til at se

Her følger nogle anmeldelser af film, jeg har set inden for den sidste tid. Jeg er som bekendt klog og god, som dagen er lang. Derfor er jeg sikker på, at mine meninger om de følgende film vil blive værdsat af HELE VERDEN. Behold:


Crank & Crank 2: High Voltage
Her er i sandhed en kæmpe stor portion idioti serveret lige ned i løgneren. Crank-filmene - og man kan sagtens omtale dem som en enhed, idet de er identiske, med den lille undtagelse at toeren er endnu mere åndssvag - er fantastiske energibomber af håndvåben, adrenalin og afsindige mængder af usandsynligheder.

Plottet er, at hovedpersonen i etteren er blevet forgiftet af onde mænd og i toeren har fået byttet sit hjerte ud med et kunstigt hjerte af onde mænd. I etteren kan han kun modvirke giften ved at holde et konstant flow af adrenalin i sin krop ( = latterligt meget action), og i toeren skal det kunstige hjerte hele tiden have stød ( = latterligt meget idioti). I begge film gælder det, at han skal fange bagmændene og tæve dem ihjel, inden han dør af gift/kunstigt hjerte.

Lyder det åndssvagt? Ja. Er det åndssvagt? Ja. Bør du se begge film? Afgjort.

_____________________________

District 9
Et stort rumskib er landet over Johannesburg i Sydafrika. I den forbindelse møder vi makkerparret Wikus Van de Merwe, der er en sydafrikansk official og Christopher Johnson, der er en krebselignende alien. Sammen skal de prøve at modvirke de onde mænd, der ønsker at udnytte aliens og bruge deres våbenteknologi. Det gør de hovedsageligt ved at sprænge alt og alle i luften i et inferno af eksploderende menneskekroppe og sydafrikansk overtro. Det kan naturligvis kun blive alt for lækkert. Se den!

_____________________________

The Informers
Denne film udspiller sig i 80'erne med et manuskript af Bret Easton Ellis. Og det man kan sige om Bret Easton Ellis er, at der er ET tema i alle hans bøger: Alting er noget overfladisk lort - især blandt folk med penge og ISÆR i 80'erne. Det var temaet i American Psycho, og Søren sparke mig i ansigtet om det ikke også er temaet her.

En masse opportunistiske, egocentriske og overfladiske pikansjoser spasser rundt og knalder og udnytter hinanden på kryds og tværs, gerne i en solid rus af sprut og kokain. Fædrene fejler, livene sejler. Og det ER da ikke uden charme. Men vi har forstået det nu, Bret.

_____________________________

The Hangover
Det ER ikke modenheden, der er i højsædet her. Det skal jeg være den første til at indrømme. Men jeg er på den anden side heller ikke en særlig moden person, og derfor elskede jeg denne film intenst.

Fire fyre tager på polterabend i Las Vegas. De drikker sig fra sans og samling, kan intet huske og skal nu rekonstruere gårsdagens bytur, idet deres ven mangler, der er en tiger på badeværelset, en af dem mangler en tand, mm. Det er dejlig dumt, og selv om der er oplagte temaer genbrugt fra andre film - selvfølgelig er en af dem blevet gift i sin brandert - så svømmer filmen i lækre politiske ukorrektheder og vittig dialog.

Se den. Drik eventuelt lige et par øl først og tag dig selv eller en anden i skridtet. Men se den.

Den Ulykkelige Slutning

Mit liv er kuldsejlet totalt. Det gik jættefint i juni og juli, som det også fremgår af mit sidste indlæg, men her i august - jeg ved det sgu ikke. Jeg har ikke rigtig haft noget at lave, og derfor er jeg degenereret til en underlig gollum-agtig skikkelse, der sover på gaden og spiser tilfældigt efterladte hamburgere ud af skraldespanden på McDonalds.

Jeg udskød min tøjvask, til jeg ikke havde mere tøj tilbage. Og det lykkedes mig faktisk at vaske det goddamn tøj. Men jeg kunne ikke overskue at lægge det sammen, så det ligger i en stor, truende og uformelig klump på mit skrivebord, mens jeg selv er nødsaget til at gå i en udpulet Hard Rock Café - Malta undertrøje og et par kakhi-bukser fra 2001.

Min opvask har stået i halvanden uges tid. I den er der små ostestykker, som efterhånden er ved at udvikle deres egen selvstændige bevidsthed og identitet. I et frankofilt øjeblik valgte jeg at kalde dem for La Mort og De La Croix. Giv dem et par dage mere, og så kan jeg sandsynligvis diskutere noget Bourdieu med de små sataner.

Og når jeg ikke er ude på gaden og skræmme små børn og terrorisere hjælpeløse kvinder, ikke?

Så sitter jag i venten och spelar lite DotA (det er et computerspil, mor.).

I forlængelse af al denne elendighed er det vel kun naturligt, at jeg er nået frem til følgende: Jeg vil skrive speciale om Den Ulykkelige Slutning. Bare tage fat i nogle film, hvor det ender helt ad helvede til og så se på, hvad vi som tilskuere egentlig får ud af at søbe i elendigheden.

Og det kunne jo også være et meget passende punktum for min uddannelse. Den Ulykkelige Slutning. Jeg bør næsten stile efter at få en dårlig karakter for det speciale - det vil kun gøre det stærkere!

Men nu må I have mig undskyldt. Jeg har noget hår, der skal farves sort. Og den arm skærer jo ikke i sig selv, vel?

Liste over ting, jeg har bedrevet de sidste 6 uger:

- drukket 250 genstande
- bænkpresset en 18-årig
- bænkpresset en 19-årig (hvis jeg fortsætter på den måde, har jeg snart bænkpresset ALLE ALDRE!! Hvor sejt ville det ikke være?)
- nøgenbadet
- set henholdsvis solopgangen og solnedgangen over vandene
- brugt afsindigt mange penge på togrejser
- druknet i kanel
- forsømt min blog
- spillet basket
- snakket svensk i Sverige
- lært at bøje "onanere" på spansk og efterfølgende glemt det igen
- været på to festivaller
- set 16 forskellige koncerter
- formateret min computer to gange
- besøgt min gamle mormor.

DET KUNNE DA HAVE VÆRET VÆRRE. Men man skal jo hele tiden forsøge at forbedre sig. Tænk at stå stille! Det ville være forfærdeligt. Derfor vil jeg næste sommer - som et led i en selvforbedringsproces - gøre det hele igen, bare DOBBELT OP. Dobbelt så meget, dobbelt så vildt!

Det bliver altså noget med at drikke 500 genstande, bænkpresse en 36-årig og en 38-årig, snakke ukrainsk og vestafrikansk, drukne i gurkemeje og herbes de provence, lære at bøje "onanere" på portugisisk og letlandsk og glemme det MEGA hurtigt igen, spille basket PÅ INDLANDSISEN, attendere fire festivaller med 32 koncerter, formatere min computer fire gange og besøge min gamle mormor i en hel uge.

Det bliver godt. Jeg kan mærke det. Engang imellem har jeg næsten lyst til at give mig selv en medalje.