torsdag den 6. august 2009

Liste over ting, jeg har bedrevet de sidste 6 uger:

- drukket 250 genstande
- bænkpresset en 18-årig
- bænkpresset en 19-årig (hvis jeg fortsætter på den måde, har jeg snart bænkpresset ALLE ALDRE!! Hvor sejt ville det ikke være?)
- nøgenbadet
- set henholdsvis solopgangen og solnedgangen over vandene
- brugt afsindigt mange penge på togrejser
- druknet i kanel
- forsømt min blog
- spillet basket
- snakket svensk i Sverige
- lært at bøje "onanere" på spansk og efterfølgende glemt det igen
- været på to festivaller
- set 16 forskellige koncerter
- formateret min computer to gange
- besøgt min gamle mormor.

DET KUNNE DA HAVE VÆRET VÆRRE. Men man skal jo hele tiden forsøge at forbedre sig. Tænk at stå stille! Det ville være forfærdeligt. Derfor vil jeg næste sommer - som et led i en selvforbedringsproces - gøre det hele igen, bare DOBBELT OP. Dobbelt så meget, dobbelt så vildt!

Det bliver altså noget med at drikke 500 genstande, bænkpresse en 36-årig og en 38-årig, snakke ukrainsk og vestafrikansk, drukne i gurkemeje og herbes de provence, lære at bøje "onanere" på portugisisk og letlandsk og glemme det MEGA hurtigt igen, spille basket PÅ INDLANDSISEN, attendere fire festivaller med 32 koncerter, formatere min computer fire gange og besøge min gamle mormor i en hel uge.

Det bliver godt. Jeg kan mærke det. Engang imellem har jeg næsten lyst til at give mig selv en medalje.

1 kommentar:

Unknown sagde ...

hey røv. flere posts nu...