Selv om onde tunger sikkert kunne have mig mistænkt for det, så var det faktisk ikke for at bashe den her på min blog. Nej, I ved: Jeg havde set de der åndssvage trailers, hvor man lige får et glimt af det store effektcirkus. Og ligesom små børn og piger i nattelivet er jeg sært tiltrukket af flotte ting, der glimter. Det er jeg.
Og så tænkte jeg: For fanden. De KAN sgu da ikke have brugt 18t49727g4 millioner dollars på flotte ting, der glimter, og så bare have glemt manuskriptet ude på lokummet imens? Det kan da ikke passe, at de har haft 48 IT-genier til at programmere den ene nydeligt koreograferede katastrofe efter den anden, mens de har ansat en savlende mongol til at finde på handlingen og en senildement til at instruere? Det kan da ikke være rigtigt?
MEN JO, DET KUNNE DET.
Og lige præcis sådan må line-uppet have været. Instruktøren MÅ have været senil. Lad mig forklare: I 2012 er der tre scener, hvor himlen er ved at falde ned om ørerne på hovedpersonerne, men hvor de lige akkurat når væk i et fly. Tre scener, der er HELT OG ALDELES IDENTISKE. Instruktøren må simpelthen have glemt, at de allerede havde lavet den scene, da de lavede den igen. Og igen. Og de har bare ladet ham gøre det, fordi … jeg ved det ikke. Måske fordi han var fransk?- ”Men Francois! Vi har allerede skudt og færdigredigeret den scene to gange!”
- ”Hush! Lad mesterinstruktøren arbejde. Er flyet på plads? Er katastrofen klar? Godt. Så hent mig en baguette! Og så kører vi!”
…
Og så er der jo et enormt spændende trekantsdrama mellem John Cusack, hans eks-kone og hendes nye mand. Filmen gør virkelig meget for at være totalt nuanceret og fremstille den nye mand som en fin nok fyr på bunden. Indtil den lader ham falde ned i en slags enorm kødhakker og konen to minutter senere er sammen med John Cusack igen uden at fælde bare en enkelt tåre.
Ja, heldet kan hurtigt vende. Især når kvinderne, vi skal have sympati for, er troløse, følelseskolde vendekåber.
Og så er der nogle andre half-assed historier om den yngre generation, der skal overleve og den ældre, der affinder sig med sin skæbne. Og de rige, der overlever og de fattige, der går under. Men så ikke helt alligevel, fordi de rige alligevel totalt viser noget medmenneskelighed til sidst og lader et par fattige overleve sammen med dem i nogle overdimensionerede kæmpestore superbåde, der fint kan klare at have bovporten åben under vand i timevis og smadre ind i det ene bjerg efter det andet uden at synke. Og det er alt sammen meget åndssvagt.
Du vidste det sikkert i forvejen, men: Lad være med at se 2012.
2 kommentarer:
For lang, lang tid siden var jeg på ferie i Thailand. Der fangede jeg ved stranden en Big-Ass krappe en nogle Big-Ass kløer. Jeg brugte rigtig, rigtig lang tid på det, for den var pænt aggresiv og nævnte jeg Big-Ass kløer.
Nåmmen da jeg så stod med den der i hånden blev jeg så nysgærrig efter at vide hvor stærk krappen var, og hvor hårdt den egentlig kunne nappe, at jeg ikke kunne lade være med at stikke en finger ind i den ene klo og HAPS!
Mit livs dummeste beslutning - men jeg har det med 2012 som jeg havde med krappens klo. Jeg ved det er dumt, men jeg tror sku ikke jeg kan lade vær'.
Det er forfærdeligt, at det skal være sådan. Men hey! Den anden dag prøvede min kammerat at lokke mig med til at se "Legion". Så sagde jeg fuck dig, kammerat. Så det KAN lade sig gøre at modstå 2012/Krabbe/Legion. En historie fra det virkelige liv lige dér.
Send en kommentar