Tid til en romantisk stund med Mulder fra X-Files!

Jeg har lige opdaget Californication - og efterfølgende set halvanden sæson i streg. Efter du læser dette, kommer du også til at se halvanden sæson i streg. Ellers får du ingen julegaver. Sådan er det!

Californication handler om Hank Moody, spillet af fallerede David ’Fox Mulder’ Duchovny. Og Hank Moody, ikke? Han er bare en goddamn rockstjerne. Han er en falleret forfatter, der ikke bestiller andet end at knalde damer, drikke whisky og ryge smøger – og så knalde nogle flere damer. Han når praktisk talt ikke at vaske duften af dugfrisk skedesekret væk fra sit skægstubbede fjæs, før han skal forholde sig til endnu en stangliderlig, stritbrystet skønhed, der drypper af glæde over Hanks sovekammerøjne. Han kan ikke sidde til en familiemiddag, uden at hans eks-kones nye fyrs 16-årige datter sidder med hånden nede i skridtet på ham. En 16-årig datter, som han i øvrigt kom til at knalde ved et uheld, før han fandt ud af, hvem hun var - og hvor gammel hun var.

[Jep. 16 søde år, og så tilfældigvis også ragende sociopat.]

Måden, som Hank Moody tiltrækker denne kavalkade af letpåklædte og letlevende kvinder på, er, at han basalt set bare er en rigtig stor, arrogant skægstubbet nar. Hvorfor jeg naturligvis straks identificerede mig med ham. Arrogant nar og skægstubbe er sgu også primært det, jeg har kørende for mig med damerne. Og kraftedeme om Hank Moody ikke også har en blog, som han opdaterer alt for sjældent! Shit mand, jeg mangler bare at få mig et latterligt navn ladet med tung symbolisme, knalde 800 damer, få en datter, blive 45, blive rig-ish på et par knaldromaner og begynde at ryge, så ER jeg pludselig Hank Moody! Wup wup! Wup ... wup.

Nå. Men. Hank Moodys bedste (og eneste) ven er hans manager Charlie Runkle, som egentlig er i et forhold, men som har forkærlighed for rigtig hård onani på arbejdet og S/M med sin sekretær. Charlie er en skaldet og lidt bamset fyr, der på den ene side fungerer som støtte og support for Hank, men som på den anden side er en kummerlig, kokainsniffende og sit eget liv-ødelæggende tegning. Han er gift med Marcy Runkle, en også kokainsniffende, hashrygende og storkæftet skønhedssalonarbejderske.

[Hundredetusindevis af episoder i stil med billedet]

Alt det her får serien til at lyde som en overfladisk, pikspillende parodi. Og det er den også lidt. Men budskabet i Californication er sådan set grundlæggende gode, traditionelle familieværdier og TOSOMHED. Ja,det er nemlig rigtigt. Tosomhed og romantisk kærlighed! Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre, kunne man retteligt indvende? Skrev jeg ikke lige, at Hank Moody pløjede sig igennem det halve Los Angeles i bedste overfladiske pikansjos-stil? Jo, og det gør han også. Men han gør det, alt imens han er hovedkuls forelsket i sin eks-kæreste Karen, som han har sin 12-årig datter med. Og hele tiden og igen forsøger han at forføre hende og finde tilbage til hende. Og hele tiden og igen er han et røvhul over for Karens nye kæreste Bill, hvilket også bare er smukt.

Hank Moody viser sig at være en ekstremt underlig familiemand, som faktisk elsker sin datter meget højt – og som på sin egen, absurde måde er en form for god far.

Og det taler jo til sådan en gammel softie som mig. Det gør det. Der må jeg være ærlig.

[Objektet for Hanks kærlighed, Karen, spillet af Natascha McElhone. Hun er 41 år gammel, men jeg er sgu også lidt forelsket i hende. Det er jeg!]

Hvad der også taler til mig, er, at Hank virkelig forsøger at opføre sig som en god fyr over for Karen. Han var hende ikke utro, da de var sammen. Og han prøver sådan at gøre det rigtige, når det kommer til hende. Men ofte SKER der bare et eller andet, der gør, at han pludselig står i et dårligt lys. Og så skal han hustle sig ud af den situation. Altså, for fanden, har vi ikke allesammen prøvet, at vores bedste ven var liderlig, men at pigen, han bagte på, kun ville knalde med ham, hvis vi også medvirkede? Og så dukker der pludselig damer op midt i den seance – damer, som rent faktisk BETYDER noget for os – og så ser det hele ikke skide godt ud? Det har vi sgu da allesammen oplevet. Det har vi da. Nå, men pointen er, Californication også taler den smadrede, men dybest set godhjertede mands sag. Og det er da dejligt. Det er det!

Californication formår altså at kombinere en sand myriade af afklædte bryster – og amoralsk omgang med førnævnte bryster – med ROMANTIK. Den taler på sin vis for at opføre sig godt-ish i en fucked up verden fyldt med vold, sex og stoffer. Det er nice.

Så altså. Tag din kæreste i hånden, tag nogle baner, tænd nogle stearinlys og se noget Californication. Sammen redefinerer vi romantikken!