”Han skriver dårligt”, ”Det er metervare underholdning” samt ”Totalt urealistisk, lizzom” er ofte de ting, man hører, når samtalen falder på gode gamle Dan B. Og her er det, at jeg gerne vil sige følgende: Luk røven. Der er ikke noget galt med letfordøjelig underholdning, og så dårligt skriver han heller ikke.
[Tom Hanks' eneste ansigtsudtryk i rollen som Robert Langdon]Jeg hader de her kritiske, selvstændige kvinder. De giver mig helt utroligt lange patter. Man kan bare høre, hvordan de har siddet og kæftet op igennem en hel skolegang og lukket baner af lort ud om alverdens emner, mens lærerne, i stedet for at finde spanskrørene frem, har sagt: ”Ja. Øh. … det er selvfølgelig også en vinkel på tingene, Pernille. Hvor er det godt, at du har din egen, selvstændige mening. Du skal sikkert på universitetet.” … nej, Pernille. Du skulle have været pottemager.
Alligevel må jeg jo indrømme, at jeg selv har en udtalt længsel efter at stoppe tres kilo plastisk sprængstof ned i halsen på Dan Brown. Men ikke af de samme årsager som Pernille og hendes ligesindede.
Problemet med Dan Brown er ikke så meget det, som alle går og siger, som det er hans helt utrolige evne til at vælge kontroversielle emner, og så udvande dem værre end man udvander en rom og cola i Jomfru Ane Gade. Dan Brown får fandeme homøopati til at fremstå som et koncentrat af lærdom og medicinsk kunnen.
Ja. Det er så meget, Dan Brown udvander de kontroversielle temaer, han vælger. Tag f.eks. Engle og dæmoner. Den har et interessant udgangspunkt: Videnskaben er mega sej, og kirken er en stor fed taber, der myrder folk i flæng og laver kunstige mirakler for, at folk kan genvinde troen.
Vi har den her hovedperson. Robert Langdon. Han er efter eget udsagn en akademiker, der kæmper for sandhed, og som ikke tror på gud. Igennem hele filmen jagter han en bestialsk morder, som man bliver forledt til at tro er videnskabelig fanatiker, men som viser sig at være kirken selv.
[Ewan McGregor som psykopatisk massemorder og religiøs fanatiker]Endnu engang er der altså en eller anden IDIOT, som har valgt at myrde en hel bondegård i Guds hellige navn. Hans formål: at relancere kirken med et nyt og hipt image! Og hvad gør Langdon så ved det? Jo, han tager sig lige en snak med en af præsterne. Den forløber nogenlunde sådan her:
Præst: ”Ja, jeg er sgu ked af, at den dude herfra sådan kom til at myrde pisse mange mennesker. Vi er ikke perfekte! Men du. Nu skal du høre. Her er en fin papirpamflet. Jeg har ikke engang tænkt mig rigtigt at give dig den, men du må LÅNE den, hvis du holder kæft om det hele. Verden har brug for tro, du ved. Og hvis du lige vil have mig undskyldt nu; jeg skal ned og fortælle en masse negere, at det er syndigt at bruge kondom!”
Langdon: ”Ork, det skal du sgu ikke tænke på. Det var jo hovedsageligt jeres egne, I brændte, hakkede og pløjede jer igennem i denne omgang! Nåhr ja, bortset fra de 58 politimænd og den brillante videnskabsmand, der også røg i svinget. Jeg kan godt se det retfærdige i, at I lukrerer på den her dudes bestialske og kyniske plan, selv om det strider mod hele min person og alt, jeg har kæmpet for. Jeg skal nok holde kæft, nu du kigger mig alvorligt ind i øjnene og giver mig en papirpamflet!”
Præst: ”Låner. Jeg låner dig en papirpamflet.”
Langdon: ”Giver. Låner. Hvad er forskellen, når man som jeg er ragende idiot?”
…
Moralen i Engle og dæmoner er dette: ”Mennesker er en flok idiotiske får, der forveksler en kynisk plan med en religiøs åbenbaring. Og det er nok alligevel for det bedste, for de bliver bare kede af det, hvis de hører sandheden. Hellere dumme og troende end oplyste og triste.”
Det kan ”akademikeren” Robert Langdon skrive under på!
[Bemærk hvordan ansigtsudtrykket ikke har fortrukket sig en mine.]Man har jo bare lyst til at rive fat i Dan Brown, og tæve ham, og tæve ham, og ruske ham, og råbe ham ind i hovedet: ”Hvorfor er du sådan en idiot? Hvorfor er du så sindssygt fesen? Har du ingen integritet!?”
Og svaret er jo nok, at han ikke lige havde lyst til at fornærme den katolske kirke, eller nogen andre i det hele taget. Når videnskaben er LIDT sej, men moralen samtidigt er, at vi også har brug for tro, så kan ALLE være med. Alle fra din videnskabselskende teenagedreng, der også godt kan lide action og eksplosioner, til din idiotiske, overtroiske og konservative gamle dame, som gerne vil bekræftes i, at alting går så hurtigt nu om dage, og vi skal dog også holde fast i fordums tid og nisser på loftet.
Hvilket i praksis betyder, at Dan Brown er en behagesyg pikansjos uden personlig integritet. Alle ansatser til en lille smule kant bliver forkastet, og tilbage står en intetsigende og altomfavnende omgang pladder, som alle lidt kan købe ind i, fordi der i virkeligheden ikke rigtig bliver sagt noget.
Man KAN ikke sælge mere ud, end Dan Brown gør i Engle og dæmoner. Det er fysisk umuligt.
”Men han skriver altså heller ikke særlig godt!” NU SKAL DU TIE STILLE, PERNILLE. SÅ ER DET TILBAGE TIL POTTERNE.
7 kommentarer:
Nydeligt og fornøjeligt, men som gentleman og quaerulant må jeg lige forsvare et enkelt af Pernille B. Stråmands argumenter: Manden SKRIVER jo faktisk ikke specielt godt. Vel?
Dan Browns sprog er som butterdej: fungerer for så vidt udmærket som en bærer af indholdet, men er ikke specielt attraktivt i sig selv - faktisk klægt og lidt frastødende, hvis antruffet på egen hånd.
Og hvis indholdet samtidigt er anløbent, hvorfor skal vi så sætte tænderne i kagen?
Og så var den metafor vist barberet. Mmmm. Kage.
Nu er det selvfølgelig lidt farligt at tage den dårlige smags standpunkt. Især når man lige har erklæret, at fyren, man forsvarer, er en behagesyg pikansjos uden personlig integritet, som sælger ud ved et perifert glimt af en lille smule kontrovers. Men nu du som gentleman og quaerulant er kommet med dit indspark, så tillad mig alligevel at sige dette:
Jeg synes, at Dan Browns skrivestil har kvaliteter. Han er god til at fastholde en rimelig spænding i sine bøger, og af og til får han fat i noget spændende med sine populærkulturelle myter. Det er vel for faen også derfor, at han har solgt 239jr02083 bøger verden over. Når jeg har ligget på en eller anden strand uden alt for meget i hovedet og har læst ham, har jeg sgu som regel været nogenlunde underholdt. Indtil jeg kom til hans slutninger, hvor jeg som regel har haft lyst til at brænde bøgerne, opsøge ham og tæve ham til blods.
At noget er populært betyder ikke, at det er godt, og det er heller ikke tilfældet ved Dan B. Men selvfølgelig kan han ET eller andet. Ellers var han ganske enkelt ikke blevet så populær.
Jeg tror, vi taler om lidt forskellige ting. Du taler om hans emnevalg (myter) og fastholdelse af spænding (dramaturgi). Dem anfægter jeg ikke. Han tapper jo lige lukt ned i kilderne, som de bedste også stjæler fra (Eco som højrebenseksempel), og organiserer formidlingen af dem i en perlekæde af mindre cliffhangere (klassisk matiné-seriering), krydret med nogle halvforudsigelige twists - ingen problemer herfra.
Jeg irriteres over mandens sprog; nut-and-bolts-prosa. Hans sted- og karakterbeskrivelser nærmer sig Tolkien-banale, hans dialog er bovlam, hans eksposition kluntet. Jeg så begge filmatiseringer med stor fornøjelse (emnevalg og dramaturgi) men det er endnu ikke lykkedes mig at læse en af hans bøger til ende; jeg synes simpelthen ikke, han er forfatter.
Det accepterer jeg, at du synes. Jeg har ikke på samme måde været irriteret over hans sprog, når jeg har læst ham, hvad der - indrømmet - faktisk er et stykke tid siden. Og det må man antage, at hans afsindigt mange andre læsere nok heller ikke har været.
Jeg fastholder, at sproget ikke er det mest irriterende ved Dan Brown. Det er langt mere irriterende, at han bruger 400 sider på at bygge en historie op for at sælge ud til sidst. Men det fornemmer du nok efterhånden, at jeg synes.
"Og det synes rigtig mange andre" er ikke noget ret godt argument, gamle jas. De kunne jo være retarderede allesammen. Det er der faktisk ret gode grunde til at formode, at de er - bla. at Dan Brown er kendt for at få myriader af ikke-læsere til at læse. Det er jo prisværdigt i sig selv, men det tager lissom også vægten fra disse ikke-læseres kvantitative qualitätskontroll?
Der er også rigtig mange, der læser Harry Potter og Twilight, som ikke er irriteret over d'damer Rowling og Meyers sprog - men det gør ikke d'damer til sprogligt begavede skribenter - vel?
Men hvis vi bare er enige om, at Brown er noget lort af en myriade af grunde, så behøver vi jo strengt taget ikke at slås om disse grundes minutiae. Jeg er heller ikke benovet over hans udsigelser - jeg når bare aldrig så langt, før jeg smider bogen fra mig.
Hehe! Pointen var, at JEG ikke irriteredes over hans sprog, da jeg læste ham. Og jeg er ikke retarderet. Jeg er et geni. Jeg ved ikke, hvorfor jeg nævnte de andre. De andre kan rende mig. :-)
Men ja. Lad os bare lade det ligge ved din sidste udsigelse.
Fantastisk læsning.
Pernille er ikke bare en stråmand, men en generalisering, Sune!
Jeg elsker din blog, og jeg har også et indædt, udtalt had til piger som Pernille.
Send en kommentar