torsdag den 3. september 2009

Sandheden om alt

Jeg har fået konkurrence. Eller nej, faktisk har jeg hele tiden haft konkurrence. Jeg har bare ikke vidst det. Det viser sig, at en afskyelig havheks ved navn KiZpuZ har haft en konkurrerende blog med det samme navn som mit siden TOTUSINDEOGSYV! Og ja, hun kalder sig faktisk Kizpuz. Det er ikke bare mig, der tager pis på hende. Hendes blog kan findes her.

Det, der er ved KizPuz' blog, er, at der faktisk kun er ét indlæg på den, der er skrevet tilbage i 2007. Det handler om KiZpUz veninde, Heidi. Og Heidi er Zimpelthen bare det Zødeste! Og Zmukkeste. Og Zå er der jo mange, der har fordomme om Zmukke piger Zom Heidi eller nudethedder, ikke? Men Heidi er bare ZLET ikke Zådan! Og ved I, hvad der er Zødt ud over Heidi? Zmå, Zøde Missekatter! Med Pels! Nåååhr. Lille MisseKisseKat!! ;-) ;-) ;-)

...

At Kizpuz og hendes veninde Heidi skulle ha' nogen tæsk med en rusten jernstang burde være klart for enhver. Mere intetsigende ammestuesnak skal man lede længe efter. Men lad os - for det analystiske overbliks skyld og i SAGLIGHEDENS navn - kaste et nærmere blik på denne påståede sandhed om alt, som Kizpuz bedriver, og sammenligne den med undertegnedes fantastiske blog.

Kizpuz' blog hedder som sagt Sandheden om alt. Den åbenlyse idioti i den titel er til at få øje på, idet den kun handler om Heidi, og derfor rettelig burde hedde Sandheden om Heidi, hvor denne blog jo faktisk handler om alt lige fra negerpiger til koklokker. (Alt, der ikke er dækket inden for spektret fra negerpiger til koklokker, er alligevel inderligt ligegyldigt og ikke værd at bruge tid på.)

Undertitlen på Kizpuz' blog lyder således: "Tjaeh, sandheden som jeg ser den. Om alt!" Og det er jo interessant, fordi det markerer endnu en forskel i forhold til denne blog. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at gøre noget helt klart: Denne blog omhandler ikke sandheden om alt, "som jeg ser den." Det her er ikke bare mit synspunkt eller et hyggeligt forum for diskussion. Dette er Sandheden om alt. Velkommen til sådan er det bare.

Slutteligt, så handler denne blog ikke om afsindigt uinteressante Heidi, der er god til at analysere, lizzom, og som bare totalt har givet mig en øget indsigt i mig selv! [Indsæt x antal små irriterende hjerter her]. Heidi lyder dødssyg. Jeg har set forsikringsoversigter, der var mere spændende end Heidi.

Egentlig burde jeg takke Kizpuz for at være til. Hun har givet mig noget at definere mig selv op imod. Nu ved jeg i hvert fald, hvad det her ikke er, og hvad det aldrig bliver. Og det er jo smukt og godt!

Kæft. Jeg bliver sgu søvnig af at være så mega sej. Tid til at sove.

/Out.

[Dette billede illustrerer, hvad Kizpuz tænkte på, dengang hun skrev sit sidste og eneste blogindlæg. Og hvad der i øvrigt foregår oppe under hendes lurvede lokker.]

Ingen kommentarer: